Biografer i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Den første biograf''' i Århus åbnede i 1905. Det var sort-hvide stumfilm, der blev ledsaget af musik fra en pianist. Fra 1907 kom der filmcensur. Den første tone- og...")
 
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Regina Teatret annonce 1920.png|200px|thumbnail|Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse]]
'''Den første biograf''' i Århus åbnede i 1905. Det var sort-hvide stumfilm, der blev ledsaget af musik fra en pianist. Fra 1907 kom der filmcensur. Den første tone- og talefilm  kom til byen i 1929.
'''Den første biograf''' i Århus åbnede i 1905. Det var sort-hvide stumfilm, der blev ledsaget af musik fra en pianist. Fra 1907 kom der filmcensur. Den første tone- og talefilm  kom til byen i 1929.



Versionen fra 4. aug. 2018, 21:40

Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse

Den første biograf i Århus åbnede i 1905. Det var sort-hvide stumfilm, der blev ledsaget af musik fra en pianist. Fra 1907 kom der filmcensur. Den første tone- og talefilm kom til byen i 1929.

Allerede i 1898 havde århusianerne kunnet se levende billeder ved forestillinger i Håndværkerforeningens sal i Paradisgade, hvor man demonstrerede Edisons nyeste kombination af optik, mekanik og fotografi, hvorved man kunne vise billeder af livet i bevægelse.

Og i september 1900 var der en omrejsende biograf 'The American Biograph Co.' der havde tre forestillinger i Aarhus ligeledes i Håndværkerforeningens festsal - og de medbragte endda eget elektricitetsværk. Her blev der blandt andet vist "Krigsskibe paa Rheden v. Cherbourg. Cow-Boys indfange vilde Heste. En Jernbanefart gennem Schweiz." Til denne forestilling kostede nummerede pladser 1 kr., unummererede og ståpladser 75 øre.

Der skulle dog gå nogle år, inden den første biograf dukkede op. Bekvemmeligheden i de første biografteatre var ikke altid særlig stor. Udluftningen var dårlig, der var koldt, da man kun kunne fyre op i kakkelovn.

Da det var stumfilm de første år, blev forestillingerne ledsaget af passende levende musik leveret af en pianist. Folketeatret fik i 1923 som den eneste biograf et kinoorgel, der kunne gøre det ud for et 15 mands orkester.

Sort-hvid og udenlandsk

Filmene var de første mange år i sort-hvid. Dog havde visse film under bestemte sekvenser indlagt farve på den måde, at når fx Tom Mix red gennem en præriebrand, var filmstrimlen rød. De første biografbilletter kostede 25 øre for voksne og 15 øre for børn.

Det var altid udenlandske film der blev vist. Den første danske film der blev vist i 1909 var optaget i klubben Polyhymnias gård i Kannikegade og hed ”Den lille Hornblæser”. Fra 1907 kom der censur af filmene, det var politimesterens job. I 1911 indførte Kosmorama adgangsbegrænsning for visse film for børn under 14 år hvis de ikke var ifølge med voksne. Til gengæld blev der så arrangeret særlige børneforestillinger på skolefridage til en entre på kun 5 øre.

Starten i 1905

Det første biografteater i Aarhus åbnede den 15. april 1905. Det hed Kosmorama, og lå på hjørnet af Klostergade og Guldsmedgade. Den første film man viste hed ”Røvere overfalder og plyndrer et tog i Mexico”. I oktober 1912 flyttede biografen til Store Torv 11, og fik nu 325 siddepladser.

I 1906 kom den næste biograf, Fotorama, på Bispetorvet. Indgangen var dog fra Kannikegade. Her var der forestillinger ni gange om dagen fra kl. 14 til 22. Et par år senere lancerede man såkaldte uafbrudte forestillinger, hvor folk kunne komme og gå til forestillingen som de lystede.

Med mellemrum dukkede der herefter forskellige biografer op de næste årtier. Nogle skiftede undervejs navn, når der skete fornyelser, udbygninger eller biografen skiftede adresse.

Oversigt over biografer

  • Kosmorama. Klostergade/ Guldsmedgade. Fra 1905 til 1985
Fra 1912 Store Torv.
  • Fotorama. Bispetorvet/ Kannikegade. Fra 1906.
    • Blev fra 1955-1981 til Aarhus Scala.
  • Frederiksbjerg Biograf-Theater. M.P. Bruuns Gade/ Jægergårdsvej. Fra 1905.
    • Blev fra 1912 til Det ny Theater. Banegaardsgade ved Hotel Kronprinsen.
    • Blev fra 1923 til 2002 til Folketeatret. Først M.P. Bruunsgade Gade/ Hallsti, senere Jægergårdsgade.
  • Regina Teatret. Sønder Allé/ Søndergade. Fra 1920 til 1984.
  • Biografen. Norsgade. Fra 1923-1960.
  • Kino Viby. Skanderborgvej/ Nordbyvej. Fra 1934 til 1961.
  • Bio Aabyhøj. Silkeborgvej. Fra 1936.
  • Rio Teatret. Oddervej/ Rosenvangs Allé, Højbjerg. Fra 1939 til 1984.
  • Palads-Teatret. Tordenskjoldsgade, Trøjborg. Fra 1950.
    • Blev fra 2005 til Metropol'
  • Park Teatret. Nordre Strandvej, Risskov. Fra 1953 til 1982.
  • Vest-Teatret. Silkeborgvej, Brabrand. Fra 1957 til 1983.
  • Biografen. Aarhus-Hallen, Skt. Knuds Torv. Fra 1971.
    • Fra 1996: CineCity, senere BioCity.
  • Royal Cinema, Bispegade. Fra 1973 til 1991.
  • Saga-Bio. Trøjborg-Centret. Fra 1976 til 1983.
  • Langkær Bio, Tilst. Fra 1977 til 1983.
  • Øst for Paradis. Paradisgade. Fra 1978.
  • Center Kino. Butikscentret City Vest, Brabrand. Fra 1980 til 1989.
  • CinemaxX, Bruuns Galleri. Fra 2003.

Kilder og litteratur

  • Første version af artikel er efter aftale baseret på artikel i bogen: Kurt Lundskov , Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historier. 2008/2016
  • Bernhardt Jensen: Som Århus morede sig. 1966
  • Ole Degn: Da det var nyt i Århus. 1970
  • Ib Gejl (red.): Århus Byens Historie 1945-1995. Bind 4. 1995
  • Jørgen Grandts hjemmeside - Biografer i Århus (link juli 2018)