Park Teatret
Fra AarhusWiki
I 1935 fik man det første tilløb til opførelse af et biograteater i Vejlby-Risskov, men først i 1947 får kommunen en biografbevilling af amtet. Biografbygningen ved Nordre Strandvej blev dog først en realitet i 1953 med rejsebiografejer Edvard Betzer som bygherre og efter tegninger af arkitekt Holger Pind.
Den 24. august 1953 åbnedes biografen Park Teatret for offentligheden med Danmarkspremiére på filmen "Farlig Ungdom".
I begyndelsen af 1980'erne svigtede publikum biograferne og med udgangen af juli 1982 var det slut i Risskov. Den sidste uge havde man valgt at lade filmen "En god dag at dø" løbe over lærredet.
Se også
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon