Regina-Teatret

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Regina Teatret)
Regina-Teatrets indgang. Foto 1922
Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse
Olsen-banden-film i Regina
2. november 1981

På hjørnet af Søndergade og Sønder Allé ligger det store Regina-kompleks, som også har givet navn til Regina-krydset. Her kunne aarhusianere fra 1. januar 1921 se film i byens mest moderne biograf Regina-Teatret. I mange år var Regina-Teatret et fyrskib i det aarhusianske biografmiljø, og det var også her, man kunne opleve den første talefilm udenfor København.

Opførelse

I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien og produktionsselskabet A/S Fotorama formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidigt havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917, sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var, også A/S Fotorama som i 1919 stod bag købet af Frichs store fabriksgrund på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med Høeg-Hansen som arkitekt, lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret.

Budgetteringen var sat til 2,5 mill. Kr., men byggeriet endte med at koste over 4 mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse 1. januar 1921, foruden Regina-Teatret, både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, hotel med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal, samt den forgyldte Harlekin, som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster.

Dronningen og jomfruen til indvielse

Meget passende overværede Dronning Alexandrine indvielse af Regina, hvor Hans Hartvig Seedorff i skikkelse af Kong Harlekin fremførte en prolog. Ved den officielle åbning blev der vist film fra kongeparrets seneste udenlandsrejse, samt den amerikanske film ”Jomfruen fra Stambul”. Åbningsfilmen faldt i god jord hos Århus Stiftstidende, som efterfølgende skrev: ”…Teatret har til Aabningsforestilling valgt en af disse Films, der en Undskyldning for mange af de Forsyndelser mod den gode Smag, der til daglig præsteres paa det hvide Lærred…” Da filmene de første år var stumfilm blev de akkompagneret af et orkester med kapelmester Harald Andersen i spidsen. Harald Andersen og hans orkester stod også for musikken i Café-Regina, som lå på 1. sal. Her forvandlede de sig til et svingende jazzorkester, som gav forestilling hver dag fra 16.00-17.30 og igen efter kl. 20.00.

Lyd på filmen

I løbet af 1928 begyndte økonomien at halte for Regina. Inspireret af Palladium biografen i London indførte Regina i 1929 artistprogrammer for at lokke ekstra gæster i biografen. Publikum kunne således før hver forestilling i Regina opleve både balletdansere, akrobater og operasangere, som alligevel var hyret til at optræde i Café-Regina.

Artistprogrammerne fik kun en kort levetid, hvilket skyldes talefilmens premiere 14. september 1929. Den dag kunne blandt andre borgmester Jakob Jensen overvære premieren på ”Den syngende nar”, som var den første talefilm i Danmark, der blev vist udenfor København. De næste to år var Regina den eneste biograf i Aarhus, som kunne fremvise talefilm. Der var dermed ikke længere behov for at have artistprogrammer for at trække aarhusianerne til Regina-Teatret.

Bevillingsstrid

I 1946 døde Oluf Jensen, der havde ledet biografen siden indvielsen i 1921 og teatermaler og instruktør fra Det kongelige Teater Svend Gade fik tildelt bevillingen af justitsministeriet. Gade flyttede fra København til Aarhus og fik film af høj kvalitet til Regina. Under Gade strakte repertoiret sig fra Ditte Menneskebarn til Askepot. Ved Gades død i 1952 tildelte justitsministeren Reginas bevilling til den københavnske skuespiller Johannes Siegfred Meyer, som på trods af et par lejede værelse på Park Allé ikke flyttede til byen. Dette faldt byrådet for brystet, da bevillingshaveren ifølge biografloven skulle have bopæl nær biografen. Flere gange forsøgte byrådet at få bevillingen frataget Johannes Meyer, men det lykkedes først i 1960, hvor kommunen selv overtog driften af Regina-Teatret.

Døde med Olsenbanden

I 1973 blev Regina-Teatret ombygget, så den nu indeholdt to biografsale med hhv. 601 og 108 pladser. Den lille sal blev kaldet Regina 2 og i den blev der fremvist kunstneriske film, for de mere kræsne aarhusianere, som især var unge studerende fra universitetet. Salen var lille og de store film, skulle stadig ses i den store sal. Da Regina i 1970’erne kun havde Nordisk Film som fast filmleverandør, var det primært Olsenbanden, som holdt liv i biografen. Da ”Olsen-banden over alle bjerge” blev vist som den sidste Olsenbandefilm på Reginas hvide lærred i slutningen af 1981, var det også begyndelsen til enden for Regina. I maj 1983 besluttede byrådet at lukke Regina Teatret og i juni blev ”Døden i grotterne” vist, som den sidste film i Regina-Teatrets levetid.


Se også


Kilder

  • Ib Gejl, REGINA – en storbiograf gennem tiderne, i Århus-årbog 1984, Århus byhistoriske Udvalg
  • Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig, Århus byhistoriske Udvalg, 1966
  • Ib Gejl, Århus - byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Ib Gejl, Århus - byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
  • Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008