Banegårdspladsen

Fil:Banegaardspladsen-Ryesgade-1928.jpg

Banegårdspladsen under omlægning med udgravninger, set fra Ryesgade. 1928

Fil:Banegaardspladsen-1931.jpg

Banegårdspladsen med Ryesgades til højre. Foto 1931

Banegårdspladsen i 1932. Med den nye hovedbanegård

Dalgas-statuen på Banegårdspladsen. Postkort omkring 1905

Banegårdspladsen ligger mellem Banegårdsgade og Ny Banegårdsgade. Med sidegaderne Park Allé, Ryesgade og M.P. Bruuns Gade.

Banegårdspladsen har gennem tiden haft mange forskellige udformninger; den nuværende er den tredje version. Det skyldes, at pladsen er blevet tilpasset, hver gang der er kommet ny hovedbanegård. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne.

Forud blev et stort gravearbejde omkring banegården iværksat i starten af 1920'erne. Hele banegårdspladsen blev fyldt op, så området blev hævet med hvad der svarer til en etage. Dette betød også at man så, i modsætning til de to første banegårde, skulle gå et niveau ned for at komme til perronerne.

Den stejle Banegårdsgade fik derved et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen, og Ryesgade fik en stigning op mod Banegårdspladsen. Dermed kom den del af Banegårdsgade der går fra Banegårdspladsen mod Fredensgade til at hedde Ny Banegårdsgade, mens strækningen fra Frederiks Allé til Banegårdspladsen bevarede navnet Banegårdsgade.

Hovedbanegården stod færdig i 1929, den blev indviet 15. juli 1929, og da var byggeriet af ejendommene omkring begyndt. En del af Jørgensen og Høeg-Hansens plan var at husene omkring skulle være i gule mursten ligesom hovedbanegården.

Dalgas statue

På Banegårdspladsen, tæt ved Banegårdsgade var et lille anlæg, hvor der blev placeret en buste af kong Frederik VII. I 1901 blev busten flyttet til Vennelyst, for at give plads til en buste af hedens beplanter Enrico Mylius Dalgas. Anlægget blev sløjfet i 1921, og Dalgas blev flyttet, først til Park Allé og senere til Christian Filtenborgs Plads.

Bygningerne

I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med Park Allé og hovedbanegården. Det skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør Oscar Jørgensen og arkitekt Axel Høeg-Hansen en arkitektkonkurrence udskrevet af Aarhus Byråd om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud.

Høeg-Hansen og Jørgensens plan blev næsten gennemført hele pladsen rundt, dog med enkelte undtagelser. Et eksempel på det er Banegårdspladsen 20, hvor Demokraten i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev Carl Vilhelm Puck som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger.

Trafik

Banegårdspladsen har længe været et knudepunkt i den aarhusianske trafik. Det var her man kom ind med togene fra forstæderne og andre byer, og det var her, Aarhus' fire sporvognslinjer begyndte. Senere blev Banegårdspladsen og Park Allé også knudepunkt for bustrafikken.

Forretninger

På Banegårdspladsen har gennem årene blandt andre følgende virksomheder haft domicil:

• Nr. 1. Hovedpostkontoret
• Nr. 2. Konditori Seest
• Nr. 4. Restaurant Kroen i Krogen • Schierups og Ydes blomsterforretninger
• Nr. 6. Thorving legetøjsforretning • Flip-Centralen • Aarhuus Stiftstidendes Aviscentral • Kampmann, Møller & Herskind
• Nr. 8. Jernbaneapoteket • Trikotageforretningen Konrad Hviid
• Nr. 10. Politikens kiosk • R. Neppers kolonial • Restaurant Guldhornet
• Nr. 12. Hotel Ritz
• Nr. 16. Boghandler Nørgaard • Aarhus Brugsforenings Møbelmagasin • Bandagist Wandborg • SAS Rejsebureau
  • Missionshotel Ansgar
• Nr. 18. Lauges herremagasin
• Nr. 20. Demokraten • Arbejdernes Landsbank

Kilde

• Preben Rasmussens samling
• Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2008 - Hjemmeside lundskov.dk - Det gamle Aarhus
• Om Banegårdspladsen i Aarhus Kommuneatlas
• Aarhus vejvisere