273
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
=== Damp, træ og is med vitaminer === | === Damp, træ og is med vitaminer === | ||
Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til Vester Allé opførtes i 1876-78 et savværk og en trælasthandel. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til Saltholmsgade, men trælasthandelen blev indtil opførelsen af de nuværende boligkarréer i 1927. Bagved blev der på en grund ned mod åen etableret et dampdrejeri og møbelsnedkeri, hvis facade endnu ses i Vesterbrogade 13-15. I nr. 17-19 ses facaden af Mejeriet Vesterbro, der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset ”Vesterbro” og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til ”Å-gården”. | Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til Vester Allé opførtes i 1876-78 [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk|et savværk]] og [[Vesterbro Trælasthandel|en trælasthandel]]. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til Saltholmsgade, men trælasthandelen blev indtil opførelsen af de nuværende boligkarréer i 1927. Bagved blev der på en grund ned mod åen etableret et dampdrejeri og møbelsnedkeri, hvis facade endnu ses i Vesterbrogade 13-15. I nr. 17-19 ses facaden af Mejeriet Vesterbro, der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset ”Vesterbro” og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til ”Å-gården”. | ||
=== Fra lokum i gården til liebhaberbolig === | === Fra lokum i gården til liebhaberbolig === | ||
I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i Vesterbro Beboerforenings klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet. I dag er gaden stadig rå, men der bygges som aldrig før og lægges planer om at føre trafikken væk fra området. | I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet. I dag er gaden stadig rå, men der bygges som aldrig før og lægges planer om at føre trafikken væk fra området. | ||
== Kilder == | == Kilder == |
redigeringer