Nørreport: Forskelle mellem versioner

2 bytes tilføjet ,  9. juni 2016
Linje 61: Linje 61:


=== Fase 2 opgives 1973 ===
=== Fase 2 opgives 1973 ===
20. september 1973 vedtog Aarhus Byråd at holde ind med gennemførelsen af fase 2 – rydningen af nordsiden. Rådmand Olaf P. Christensen fra magistratens 2. afdeling forklarede, at den store vejfondsrefusion for længst var faldet bort. Det var ikke lykkedes at få grundene på sydsiden solgt, men det blev nu opfattet som en fordel, for så kunne man nøjes med at udvide gaden til den side. ''”Nørreport har i dag en bredde, som er forsvarlig for trafikkens afvikling i øjeblikket”'', sagde den konservative rådmand. Han argumenterede også for at lade nordsiden stå. Han henviste til, at kommunen havde udarbejdet ''”omhyggelige planer for en ny, tiltalende bebyggelse langs den færdige gade”'', men at disse planer var blevet overhalet af stadig stigende krav til lys og friarealer. Hvis der skulle bygges boliger, skulle der faktisk rives endnu mere ned. Rådmanden opfordrede også til at tænke sig godt om, inden man gik i gang med at bygge på sydsiden ved Studsgade. Kommunen havde i dyre domme kastet sig over restaureringer i dette kvarter, og de penge skulle nødig være spildte. Der var sket en holdningsændring. Trafikken havde fået sit, og nu skulle man i stedet ''”give hele dette citykvarter den rette udvikling, det rette udseende og det helt rigtige miljø”.''
20. september 1973 vedtog Aarhus Byråd at holde inde med gennemførelsen af fase 2 – rydningen af nordsiden. Rådmand Olaf P. Christensen fra magistratens 2. afdeling forklarede, at den store vejfondsrefusion for længst var faldet bort. Det var ikke lykkedes at få grundene på sydsiden solgt, men det blev nu opfattet som en fordel, for så kunne man nøjes med at udvide gaden til den side. ''”Nørreport har i dag en bredde, som er forsvarlig for trafikkens afvikling i øjeblikket”'', sagde den konservative rådmand. Han argumenterede også for at lade nordsiden stå. Han henviste til, at kommunen havde udarbejdet ''”omhyggelige planer for en ny, tiltalende bebyggelse langs den færdige gade”'', men at disse planer var blevet overhalet af stadig stigende krav til lys og friarealer. Hvis der skulle bygges boliger, skulle der faktisk rives endnu mere ned. Rådmanden opfordrede også til at tænke sig godt om, inden man gik i gang med at bygge på sydsiden ved Studsgade. Kommunen havde i dyre domme kastet sig over restaureringer i dette kvarter, og de penge skulle nødigt være spildte. Der var sket en holdningsændring. Trafikken havde fået sit, og nu skulle man i stedet ''”give hele dette citykvarter den rette udvikling, det rette udseende og det helt rigtige miljø”.''


Onde tunger – og de lå i dette tilfælde hos Socialdemokratiet – spurgte rådmanden, om den nye retning hang sammen med, at staten ikke længere ville yde tilskud? I 1972 var Nørreport nemlig blevet til kommunevej. Slet ikke, svarede Olaf P., for ''”det ville jo være umoralsk”.''
Onde tunger – og de lå i dette tilfælde hos Socialdemokratiet – spurgte rådmanden, om den nye retning hang sammen med, at staten ikke længere ville yde tilskud? I 1972 var Nørreport nemlig blevet til kommunevej. Slet ikke, svarede Olaf P., for ''”det ville jo være umoralsk”.''
1.330

redigeringer