Jægergårdsgade: Forskelle mellem versioner
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet at den størstedel af trafikken sydpå gik gennem gaden. | Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet at den størstedel af trafikken sydpå gik gennem gaden. | ||
Jægergårdsgade fik i 1900 et apotek. Bygningen var opført af [[Rudolf Frimodt Clausen]] i palæstil. Apoteket blev kaldt [[ | Jægergårdsgade fik i 1900 et apotek. Bygningen var opført af [[Rudolf Frimodt Clausen]] i palæstil. Apoteket blev kaldt [[Sct. Pauls Apotek]], efter [[Skt. Pauls Kirke]] som allerede lå i kvarteret. Den første apoteker [[Holger Skouboe]] var den der betalte for byggeriet. | ||
== Kilde == | == Kilde == | ||
*Preben Rasmussens udklipssamling | *Preben Rasmussens udklipssamling | ||
* Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011 | * Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011 | ||
Versionen fra 8. okt. 2013, 09:22
Jærgergårdsgade går fra Celebesvej på Havnen til Frederiks Allé
Jægergården
Selve navnet Jægergårdsgade stammer fra en skovriddergård, kaldet Jægergården som hørte under Marselisborg. Jægergården blev opført i 1724 tæt ved Marselisborg Allé, og blev revet ned i 1910 hvorefter DSB opførte kontorbygninger på stedet. Indtil 1923 hed vejen Jægergaardsvejen og førte fra Frederiks Allé til Marselisborg Allé. Det var en markvej anlagt af Mads Pagh Bruun som havde en klædefabrik lidt fra vejen.
Jærgergårdsvejen siftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad byrådet om at få skiftet navnet.
Århus Oliefabrik
I 1872, ved siden af Jægergården, blev Aarhus Palmekærnefabrik åbnet. Fabrikken blev senere kendt som Århus Oliefabrik. Oliefabrikken producerede planteolie fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den faldt ”oliemøllen.” Fabrikken voksede med tiden og mellem 1915-1918 byggede Århus Oliefabrik et nyt anlæg på havnen.
Boligbyggeri
I 1870 var der 300 beboere i Frederiksbjerg. Bydelen var en del af Viby sogn hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten da der kun var få forbindelsesvejen indtil Aarhus midtby. I 1874 besluttede Aarhus Byråd sig for at købe de 88 tønder land som lå syd for banen. Dette førte til at man byggede en ny bro, Bruunsbro, over banen. Efter broen blev bygget voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførsel var de fleste huse der blev opført i Jægergårdsgade mindre huse i et plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet med større byggerier.
Forretningsgade
Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet at den størstedel af trafikken sydpå gik gennem gaden.
Jægergårdsgade fik i 1900 et apotek. Bygningen var opført af Rudolf Frimodt Clausen i palæstil. Apoteket blev kaldt Sct. Pauls Apotek, efter Skt. Pauls Kirke som allerede lå i kvarteret. Den første apoteker Holger Skouboe var den der betalte for byggeriet.
Kilde
- Preben Rasmussens udklipssamling
- Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011
