Johan Vondriak Richter (1925-1998)

Johan Vondriak Richter (født den 4. december 1925 i Aarhus, død den 18. april 1998 i Aarhus) var arkitekt, tidligere modstandsmand, kgl. bygningsinspektør, medstifter af tegnetuen Kjær & Richter og professor i bygningskunst ved Arkitektskolen Aarhus.

Med bygninger som Århus Statsgymnasium, Langenæskirken, Danmarks Journalisthøjskole, Åby Bibliotek og Musikhuset Aarhus har han sat markante arkitektoniske spor i Aarhus.

Biografi

Han er født den 4. december 1925 på Nørre Allé 90 i Aarhus og døbt i Vor Frue Kirke. Han er søn af assistent, senere kontorchef, Johan Vondriak Richter (1892-1964) og Agathe Johanne Christensen (1896-1974). Den 29. juni 1954 blev han gift i Brabrand med laboratorieassistent Henny Svendsen (født 1928). Parret fik ingen børn, de levede et socialt og kulturelt liv i Aarhus. Richter døde den 18. april 1998 og er begravet på Beder Kirkegård.

Uddannelse og arbejde

Som barn tog Richter og hans far ofte på søndagsture rundt i byen for at følge byggerierne. Da Aarhus Rådhus skulle opføres, var hans far med til at planlægge skatteafdelingen, og Richter fulgte ofte med ham ud på byggepladsen. Det var på en af disse ture, at han besluttede sig for at blive arkitekt. Richters far mente, at det var vigtigt at have et håndværk at falde tilbage på, og derfor ønskede han, at hans søn kom i tømrerlære. Richter ønskede ikke at gå i gymnasiet og fulgte derfor sin fars ønske. (Århus Stiftstidende, 3. december 1995, s. 6)

Richter tog realeksamen på Ny Munkegade skole i 1942. (Århus Stiftstidende, 1. april 1942, s. 10) Kort efter begyndte han i tømrerlære hos Thomas Pedersen & Sønner i Frederiksgade. Samme år blev han omtalt i Århus Stiftstidendes artikel ”Unge Aarhus-Drenge”, hvor den dengang 17-årige fortalte, at han foretrak tømrerlæren frem for skolebænken. Han drømte om at blive en dygtig tømrer og senere uddanne sig til arkitekt. Som han selv sagde: ”Jeg er klar over, at der skal arbejdes, hvis jeg skal naa mit Maal.” Artiklen sluttede med journalistens bemærkning om, at Richter understregede sine ord med et kraftigt hammerslag – et udtryk for hans beslutsomhed og tro på at nå sit mål. På dette tidspunkt boede han med sine forældre på Søndre Ringgade 35, 2. sal. (Århus Stiftstidende, 1. november 1942, s. 10)

Richter var under besættelsen tilknyttet modstandsbevægelsen i Aarhus, og i 1944-45 indgik han i Militærgruppen, Region II, Sektion S, Aarhus Distrikt (S), 2. kolonne, hvor han var registreret under betegnelsen ’1. Vagthold’. Enheden var knyttet til Marselisborg Slot og indgik i den militære organisering omkring befrielsen i maj 1945.

Richter bestod sin svendeprøve i 1946. Han har senere beskrevet sig selv som en elendig tømrerlærling, der med nød og næppe fik sit svendestykke godkendt. I 1947 startede han på Teknisk Skole, hvor han uddannede sig til bygningskonstruktør. I 1951 afsluttede Richter sin uddannelse på Kunstakademiets Arkitektskole i København. (Århus Stiftstidende, 19. april 1998, s. 5)

Efter studietiden i København vendte Richter tilbage til Aarhus og blev ansat hos C.F. Møller, som han allerede havde stiftet bekendtskab med gennem sommerarbejde under studietiden. Richter havde desuden, mens han var i tømrerlære, været med til at opføre universitetets aula. Arbejdet indebar blandt andet en ”svimlende balancegang 19 meter oppe, uden sikring af nogen art”. (Århus Stiftstidende, 3. december 1995, s. 6)

I sit arbejde med C.F. Møller kom han til at bidrage med projekteringen af Scala-biografen samt en række institutioner for mennesker med udviklingshandicap. (Anders Nyborg, En tegnestue – Johan Richter, 1985) C.F. Møller tillod sine ansatte at have privat arbejde ved siden af, så de kunne opbygge egen virksomhed. Richter var glad ved C.F. Møller, hvilket understreges i Richters nekrolog i Arkitekten: ”Der er næppe tvivl om, at Johan Richter overtog mange af sine synspunkter fra den gamle ’høvding’ C.F. Møller.” (Arkitekten. ”Nekrolog. Johan Richter 1925-1998”. 1998)

I 1953 etablerede Johan Richter sin egen tegnestue i samarbejde med Arne Gravers – hvem han kendte fra sit arbejde ved C.F. Møller. Samme år vandt de konkurrencen om Statsgymnasiet i Aarhus. Tegnestuen voksede siden, og den 10. august 1967 kunne man i Århus Stiftstidende læse en annonce, hvor tegnestuen søgte en kvalificeret arkitekt. (Århus Stiftstidende, 10. august 1967, s.23) Kort efter blev Werner Kjær ansat.

Ifølge tidligere ansatte var stemningen mellem de tre arkitekter for en tid anspændt. Richter og Gravers samarbejde sluttede kort efter og tegnestuen skiftede navn til Kjær & Richter.

Ved siden af sit virke som praktiserende arkitekt blev Richter professor i bygningskunst ved Arkitektskolen i Aarhus i 1965, og var tilknyttet skolen fra dens tidlige år. Han kombinerede sin undervisning på arkitektskolen med arbejdet på sin egen tegnestue og deltog i en lang række større byggeprojekter. I 1985 ophørte hans arbejde ved arkitektskolen. (Lex.dk, ”Johan Richter”)

Hans arkitektoniske arbejde blev anerkendt med flere betydningsfulde priser; Træprisen i 1963, Eckersbergs Medalje i 1966 og C.F. Hansen Medaljen i 1988. I 1968 blev han udnævnt til Kgl. Bygningsinspektør. Johan Richter efterlod sig et væsentligt aftryk på både det aarhusianske arkitekturmiljø og den danske arkitektstand. (Lex.dk, ”Johan Richter”)