Grøfthøj: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Grøfthøj (vis kildekode)

Versionen fra 23. jun. 2025, 09:21

17 bytes tilføjet , 23 juni

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

4.084

redigeringer

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Fil:000394000 l.jpg|350px|thumb|right|Sankthansbål i foran højhuset i Grøfthøjparken. Fotograf Kristian Buhl Thomsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
-'''Grøfthøj''' er et boligområde, som ligger i [[Viby]], [[Aarhus Kommune]]. Området hører til [[Ravnsbjerg Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Før 1970 hørte Grøfthøj til [[Viby Kommune|Viby Sognekommune]], men efter kommunesammenlægningen, blev området en del af Aarhus Kommune.
+'''Grøfthøj''' er et boligområde, som ligger i [[Viby]], [[Aarhus Kommune]]. Området hører til [[Ravnsbjerg Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Før 1970 hørte Grøfthøj til [[Viby Kommune|Viby Sognekommune]], men efter kommunesammenlægningen blev området en del af Aarhus Kommune.
 Navnet Grøfthøj kan vi se i skriftlige kilder helt tilbage til 1683, hvor det fremgår som et marknavn. Omkring 1870 blev en gården [[Grøfthøjgaard]] opført på marken.
@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 I 1964 dukkede de første planer for bebyggelse ved Grøfthøj op i lokalpressen. [[Århus Stiftstidende]] kunne i slutningen af året berette om en storstilet plan for området, der inkluderede opførelsen af to etageejendomme på hele 16 etager. [[Jyllands-Posten]] fulgte trop i januar 1965 med overskriften ”Viby faar en ny Bydel til 100 Millioner Kroner”.
-Projektet blev drevet af et konsortium, der samarbejdede med Viby Kommune. Konsortiet bestod af arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]], ingeniør E. Hecht-Petersen, entreprenør og ingeniør W. Hartmann Petersen og advokatfirmaet Jens Fischer og Hugo Jespersen. Konsortiet havde købt [[Grøfthøjgaard]] og de dertil hørende 25 tønder land samt gartneriet [[Højvang]] med 7 tønder land. Viby Kommune spædede til med ca. 15 tønder land, så der i alt var ca. 45 tønder, hvor der efter planerne skulle opføres 780 lejligheder og 113 enfamiliehuse.
+Projektet blev drevet af et konsortium, der samarbejdede med Viby Kommune. Konsortiet bestod af arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]], ingeniør E. Hecht-Petersen, entreprenør og ingeniør W. Hartmann Petersen og advokatfirmaet Jens Fischer og Hugo Jespersen. Konsortiet havde købt [[Grøfthøjgaard]] og de dertil hørende 25 tønder land samt gartneriet [[Højvang]] med syv tønder land. Viby Kommune spædede til med ca. 15 tønder land, så der i alt var ca. 45 tønder, hvor der efter planerne skulle opføres 780 lejligheder og 113 enfamiliehuse.
 ===Grøfthøjparken tager form===
-Enfamiliehusene på den nuværende [[Grøndalsvej]], var de første bygninger i Grøfthøjparken, der stod klar til at blive flyttet ind i. Det skete i slutningen af 1968, og i 1970 kom turen til etageejendommene.
+Enfamiliehusene på den nuværende [[Grøndalsvej]] var de første bygninger i Grøfthøjparken, der stod klar til at blive flyttet ind i. Det skete i slutningen af 1968, og i 1970 kom turen til etageejendommene.
-Først var det fem treetagers boligblokke på Grøndalsvej, og samme år var også de første seks-etagers ejendomme klar til indflytning. Disse var tegnet af [[Friis & Moltke]] og fik adresse på Grøfthøjparken 164-166.
+Først var det fem treetagers boligblokke på Grøndalsvej, og samme år var også de første seksetagers ejendomme klar til indflytning. Disse var tegnet af [[Friis & Moltke]] og fik adresse på Grøfthøjparken 164-166.
-Fra de første planer var blevet fremlagt, til de blev realiseret var de to 16-etagers ejendomme blevet reduceret til ét enkelt. Arkitekterne bag højhuset, der ligeledes stod indflytningsklar i 1970, var [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]], som sammen også har tegnet [[Gellerupparken]]. Til ejendommen hørte en klausul om, at der ikke måtte bo børn. En klausul, som flere klager fra naboer til børnefamilier i ejendommen vidner om, ikke blev overholdt.
+Fra de første planer var blevet fremlagt, til de blev realiseret, var de to 16-etagers ejendomme blevet reduceret til ét enkelt. Arkitekterne bag højhuset, der ligeledes stod indflytningsklar i 1970, var [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]], som sammen også har tegnet [[Gellerupparken]]. Til ejendommen hørte en klausul om, at der ikke måtte bo børn. En klausul, som - det vidner flere klager fra naboer til børnefamilier i ejendommen om - ikke blev overholdt.
 ===Butikscenter og kirke===
-[[Fil:Ravnsbjergkirken2.jpg|350px|thumb|right|Ravnsbjergkirken. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:Ravnsbjergkirken2.jpg|350px|thumb|right|Ravnsbjergkirken. <br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
 Med en ny bydel opstod et behov for børnepasning og indkøbsmuligheder. Sidstnævnte blev opført som et butikscenter i en lav bygning i røde mursten, der blev indviet ved årsskiftet til 1972, hvor Metro ved købmand Primdahl kunne slå dørene op i Grøfthøjparken 3. Kort efter åbnede også en bager, en bodega samt en filial af [[Handelsbanken]] i butikscentret. Snart fulgte også en kirke, da tre munkesten fra [[Viby Kirke]] blev lagt som grundsten for [[Ravnsbjergkirken]] i september 1975. Med kirken fulgte også dannelsen af [[Ravnsbjerg Sogn]]. Kirken blev tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møllers Tegnestue]] i samme røde mursten som butikscentret ved siden af.
-I februar 1982 muliggjorde en ny lokalplan atter blokbyggeri i Grøfthøjparken. Med den i hånden kunne byggeselskabet Århus Omegn i sommeren 1983 indvie deres nye fireetagers boligblokke tegnet af Friis & Moltke. Arkitektonisk adskilte de nye ejendomme sig med altaner med ”mauriske” buer fra 1970’ernes brutalisme. Den nye bølge af byggeri kom også til at indbefatte en ny børneinstitution, samt en række handicapboliger.
+I februar 1982 muliggjorde en ny lokalplan atter blokbyggeri i Grøfthøjparken. Med den i hånden kunne byggeselskabet Århus Omegn i sommeren 1983 indvie deres nye fireetagers boligblokke tegnet af Friis & Moltke. Arkitektonisk adskilte de nye ejendomme sig med altaner med ”mauriske” buer fra 1970’ernes brutalisme. Den nye bølge af byggeri kom også til at indbefatte en ny børneinstitution samt en række handicapboliger.
 === Navneskifte ===
-Der kom dog ikke den efterspørgsel på lejligheder, som bygherrerne havde håbet på. Flere lejligheder stod derfor tomme og selv i 1970 blev nogle af lejlighederne derfor benyttet til at huse flygtninge gennem Dansk Flygtningehjælp. Grøfthøjparken fik med tiden et lidt dårligt ry. I 2000 skiftede enfamiliehusene samt fem etageejendomme med ejerlejligheder adresse fra Grøfthøjparken til Grøndalsvej. Den officielle forklaring var, at det var svært for folk at finde rundt i parken, når alt havde adresse på Grøfthøjparken. Som Jyllands-Posten skrev 1. juli 2000 ”…nu håber beboerne på Grøndalsvej, at taxaer, læger, håndværkere og andre gæster kan finde frem til dem”. En del af forklaringen kunne muligvis også være, at boligejerne ikke ønskede at blive associeret med Grøfthøjparkens plettede ry, der gjorde det sværere at sælge boliger i området.
+Der kom dog ikke den efterspørgsel på lejligheder, som bygherrerne havde håbet på. Flere lejligheder stod derfor tomme og selv i 1970 blev nogle af lejlighederne derfor benyttet til at huse flygtninge gennem Dansk Flygtningehjælp. Grøfthøjparken fik med tiden et lidt dårligt ry. I 2000 skiftede enfamiliehusene samt fem etageejendomme med ejerlejligheder adresse fra Grøfthøjparken til Grøndalsvej. Den officielle forklaring var, at det var svært for folk at finde rundt i parken, når alt havde adresse på Grøfthøjparken. Som Jyllands-Posten skrev den 1. juli 2000:  ”... nu håber beboerne på Grøndalsvej, at taxaer, læger, håndværkere og andre gæster kan finde frem til dem”. En del af forklaringen kunne muligvis også være, at boligejerne ikke ønskede at blive associeret med Grøfthøjparkens plettede ry, der gjorde det sværere at sælge boliger i området.