AarhusWiki

Beder-Malling Sogneråd: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
Linje 3: Linje 3:
[[Fil:Beder-Malling DigDag.docx.jpg|450px|thumb|right|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]
[[Fil:Beder-Malling DigDag.docx.jpg|450px|thumb|right|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]


Beder-Malling Sogneråd blev etableret i januar 1842 som Beder-Malling sogneforstanderskab og dækkede [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Sogneforstanderskabet bestod oftest af 9 valgte medlemmer samt (indtil 1855) den lokale præst. Ansvarsområderne var fattig-, skole-, og vejvæsenet. I 1868 blev Beder-Malling Sogneforstanderskab afløst af Beder-Malling Sogneråd, hvor man også fik ansvaret for den økonomiske forvaltning.
'''Beder-Malling Sogneråd''' blev etableret i januar 1842 som Beder-Malling sogneforstanderskab og dækkede [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Sogneforstanderskabet bestod oftest af ni valgte medlemmer samt (indtil 1855) den lokale præst. Ansvarsområderne var fattig-, skole- og vejvæsenet. I 1868 blev Beder-Malling Sogneforstanderskab afløst af Beder-Malling Sogneråd, hvor man også fik ansvaret for den økonomiske forvaltning.


=== Baggrund ===
=== Baggrund ===


Beder-Malling Sogneforstanderskab afholdt sit første valg 1. december 1841 i [[Seldrup]] skole. Sogneforstanderskabet havde sit første møde d. 14. januar 1842. Sognerådet dækkede [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. 4-9 medlemmer blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Derudover var den lokale sognepræst automatisk medlem indtil 1855. Præsten kunne dog derefter selvfølges vælges som medlem på lige fod med de andre. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Da sogneforstanderskabet blev afløst af sognerådet, fik man endvidere ansvaret for den økonomiske forvaltning.
Beder-Malling Sogneforstanderskab afholdt sit første valg den 1. december 1841 i [[Seldrup]] skole. Sogneforstanderskabet havde sit første møde den 14. januar 1842. Sognerådet dækkede [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Fire-ni medlemmer blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år - og med mindst én tønde hartkorn. Derudover var den lokale sognepræst automatisk medlem indtil 1855. Præsten kunne dog derefter vælges som medlem på lige fod med de andre. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole- og vejvæsen. Da sogneforstanderskabet blev afløst af sognerådet, fik man endvidere ansvaret for den økonomiske forvaltning.


De ledende figurer, der i 1841 stod for valget til - og oprettelsen af - det første sogneråd, var Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthaab, senere en overgang endvidere forvalter på [[Vilhelmsborg]]; på vegne af områdets største lodsejer ”''Hr. Kammerherre Hofjæger Mester Baron von Güldencrone''”), samt Søren Rasmussen og Peder Christensen.
De ledende figurer, der i 1841 stod for valget til - og oprettelsen af - det første sogneråd, var Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthaab, senere en overgang endvidere forvalter på [[Vilhelmsborg]]; på vegne af områdets største lodsejer ”''Hr. Kammerherre Hofjæger Mester Baron von Güldencrone''”) samt Søren Rasmussen og Peder Christensen.


En anden vigtig person igennem sogneforstanderskabets arbejde de første årtier, som aldrig selv var medlem, var [[Christen Rasmussen (1787-1862)]], der i sin rolle som birkedommer ved [[Vilhelmsborg Birk]] (som Beder og Malling sogne hørte under) indtil 1856, ofte kom med forespørgsler og krav til forstanderskabet.
En anden vigtig person igennem sogneforstanderskabets arbejde de første årtier, som aldrig selv var medlem, var [[Christen Rasmussen (1787-1862)|Christen Rasmussen]], der i sin rolle som birkedommer ved [[Vilhelmsborg Birk]] (som Beder og Malling sogne hørte under) indtil 1856, ofte kom med forespørgsler og krav til forstanderskabet.


=== Sogneforstanderskabstiden 1842-1868 ===
=== Sogneforstanderskabstiden 1842-1868 ===
Linje 17: Linje 17:
Ved det første valg i december 1841 blev først valgt: Niels Rasmussen med 40 Stemmer, Jens Lassen med 26 stemmer, Jens Rasmussen med 26 stemmer, Søren Hansen med 36 stemmer, Jakob Sørensen med 29 stemmer, Niels Pedersen med 26 stemmer, Niels Jensen med 38 stemmer, Jens Hansen med 44 stemmer og Rasmus Pedersen med 29 stemmer. Om det var, fordi det var det første valg og de var helt nye i optællingen, vides ikke, men efterfølgende opdagede de valgforordnede, at de havde overset, at Christen Jensen havde 40 fået stemmer. Christen Jensen indtrådte herefter i stedet for Niels Pedersen.
Ved det første valg i december 1841 blev først valgt: Niels Rasmussen med 40 Stemmer, Jens Lassen med 26 stemmer, Jens Rasmussen med 26 stemmer, Søren Hansen med 36 stemmer, Jakob Sørensen med 29 stemmer, Niels Pedersen med 26 stemmer, Niels Jensen med 38 stemmer, Jens Hansen med 44 stemmer og Rasmus Pedersen med 29 stemmer. Om det var, fordi det var det første valg og de var helt nye i optællingen, vides ikke, men efterfølgende opdagede de valgforordnede, at de havde overset, at Christen Jensen havde 40 fået stemmer. Christen Jensen indtrådte herefter i stedet for Niels Pedersen.


Det første sogneforstanderskab kom i 1844 i konflikt med sognenes sognefogeder om, hvilke opgaver sognefogederne var forpligtede til at varetage. Det tog fart i juni 1844, hvor sognefogederne, Jacob Andersen og Anders Pedersen, skrev til forstanderskabet, at de ikke mente sig ”''forpligtede til Tilsigelse og Opsyn ved Biveienes Istandsættelse''” og frabad sig denne opgave. Sogneforstanderskabet oplyste dog, at efter en forordning af 24/8 1841 og et cirkulære af 5/12 1842, var de forpligtede. Forstanderskabet anmodede således derfor de to sognefogeder samt en tredje ved navn Peder Hansen om at udføre dette arbejde. Ved næste sogneforstanderskabsmøde i august 1844 havde sognefoged Anders Pedersen skrevet, ”''at han ikke videre vilde have at gjøre med Tilsynet af Biveienes Istandsættelse''”. Her svarede forstanderskabet dels, at det skulle han, og dels, ”''at Sogneforst. maatte udbede sig hans personlige Møde og ingen Skrivelser''”, hvis han havde mere at indvende.
Det første sogneforstanderskab kom i 1844 i konflikt med sognenes sognefogeder om, hvilke opgaver sognefogederne var forpligtede til at varetage. Det tog fart i juni 1844, hvor sognefogederne Jacob Andersen og Anders Pedersen skrev til forstanderskabet, at de ikke mente sig ”''forpligtede til Tilsigelse og Opsyn ved Biveienes Istandsættelse''” og frabad sig denne opgave. Sogneforstanderskabet oplyste dog, at efter en forordning af 24/8 1841 og et cirkulære af 5/12 1842, var de forpligtede. Forstanderskabet anmodede således derfor de to sognefogeder samt en tredje ved navn Peder Hansen om at udføre dette arbejde. Ved næste sogneforstanderskabsmøde i august 1844 havde sognefoged Anders Pedersen skrevet, ”''at han ikke videre vilde have at gjøre med Tilsynet af Biveienes Istandsættelse''”. Her svarede forstanderskabet dels, at det skulle han, og dels, ”''at Sogneforst. maatte udbede sig hans personlige Møde og ingen Skrivelser''”, hvis han havde mere at indvende.
Det næste sogneforstanderskabsvalg bar præg af denne konflikt. Ikke nok med at sognefoged Jacob Andersen blev nyvalgt, men formanden, Niels Jensen, blev helt forbigået af valgbestyrelsen, og i hans sted valgtes endnu en af sognefogederne, Peder Hansen. Sognepræst [[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)]] overtog som formand. Niels Jensen blev dog valgt igen ved det næste valg 3 år senere, og stemningen var ikke dårligere, end at han ofte blev valgmand på sognenes vegne.
Det næste sogneforstanderskabsvalg bar præg af denne konflikt. Ikke nok med at sognefoged Jacob Andersen blev nyvalgt, men formanden Niels Jensen blev helt forbigået af valgbestyrelsen, og i hans sted valgtes endnu en af sognefogederne, Peder Hansen. Sognepræst [[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)|Vilhelm Paludan Müller]] overtog som formand. Niels Jensen blev dog valgt igen ved det næste valg tre år senere, og stemningen var ikke dårligere, end at han ofte blev valgmand på sognenes vegne.


Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at de skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, vedligeholdelse og skabelse af stenkister samt arbejde med skole- og fattigvæsenet. Derudover modtog de statslige og amtslige love og sørgede for cirkuleringen af disse blandt sognenes beboere. Desuden modtog de henvendelser og forespørgsler fra amtet, staten og birkedommer Rasmussen.
Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at de skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, vedligeholdelse og skabelse af stenkister samt arbejde med skole- og fattigvæsenet. Derudover modtog de statslige og amtslige love og sørgede for cirkuleringen af disse blandt sognenes beboere. Desuden modtog de henvendelser og forespørgsler fra amtet, staten og birkedommer Rasmussen.
Linje 24: Linje 24:
Et par af de mere interessante undtagelser for ovenstående arbejde var under [https://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen Treårskrigen], hvor de preussiske tropper kom til området. Her stod sogneforstanderskabet og sognenes beboere for en stor del af forplejningen af de fjendtlige tropper, som de især gav brød, havre, byg, gryn, kød, ærter, hø og halm. Årsagen til, at beboerne leverede forplejning bliver nævnt på et sogneforstanderskabsmøde i maj 1849. Her antydes det, at forplejningen af de fjendtlige styrker sker for at undgå, at selvsamme styrker skulle plyndre og hærge i området.
Et par af de mere interessante undtagelser for ovenstående arbejde var under [https://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen Treårskrigen], hvor de preussiske tropper kom til området. Her stod sogneforstanderskabet og sognenes beboere for en stor del af forplejningen af de fjendtlige tropper, som de især gav brød, havre, byg, gryn, kød, ærter, hø og halm. Årsagen til, at beboerne leverede forplejning bliver nævnt på et sogneforstanderskabsmøde i maj 1849. Her antydes det, at forplejningen af de fjendtlige styrker sker for at undgå, at selvsamme styrker skulle plyndre og hærge i området.


Det kan også nævnes, at allerede i september 1851 anbefalede sogneforstanderskabet at afskaffe [[Skt. Olufsmarkedet]]
Det kan også nævnes, at allerede i september 1851 anbefalede sogneforstanderskabet at afskaffe [[Skt. Olufsmarkedet]].


Med Grundlovsændringen i 1849, hvor flere fik lov at stemme, blev valgene til Forstanderskabet ændret. Herefter var valgene ofte suppleringsvalg, hvor man skiftevis var valg til den mindre halvdel, dvs. fire forstanderskabsmedlemmer, og til den større halvdel, dvs. fem medlemmer. Med grundloven af 1849 havde alle uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, der ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse, nemlig stemmeret. Det betød, at ca. 73% af alle mænd over 30 år, ca. 15% af Danmarks befolkning, havde ret til at stemme. De havde dog kun valgret til at stemme til den mindre del af Sogneforstanderskabet. De rigeste mandlige borgere blev fortsat sikret en stærk repræsentation, da kun den højst beskattede femtedel af mænd over 30 år, kunne stemme til valg af den større del af sogneforstanderskabets medlemmer.
Med grundlovsændringen i 1849, hvor flere fik lov at stemme, blev valgene til forstanderskabet ændret. Herefter var valgene ofte suppleringsvalg, hvor man skiftevis var valg til den mindre halvdel, dvs. fire forstanderskabsmedlemmer, og til den større halvdel, dvs. fem medlemmer. Med grundloven af 1849 havde alle uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, der ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse, nemlig stemmeret. Det betød, at ca. 73 % af alle mænd over 30 år, ca. 15 % af Danmarks befolkning, havde ret til at stemme. De havde dog kun valgret til at stemme til den mindre del af sogneforstanderskabet. De rigeste mandlige borgere blev fortsat sikret en stærk repræsentation, da kun den højst beskattede femtedel af mænd over 30 år, kunne stemme til valg af den større del af sogneforstanderskabets medlemmer.
Fra 1855 var præsten var ikke længere obligatorisk medlem af sogneforstanderskabet.
Fra 1855 var præsten var ikke længere obligatorisk medlem af sogneforstanderskabet.


==== Sagen om Jens Hansen af Starup ====
==== Sagen om Jens Hansen af Starup ====


En særegen historie i sogneforstanderskabets tid omhandlede gårdmand Jens Hansen i [[Starup]]. Birkedommer [[Christen Rasmussen (1787-1862)]] havde i august 1846 bedt forstanderskabet om at undersøge Jens Hansens mentale tilstand, hvilket nogle af medlemmerne, med formand Paludan Müller i spidsen, havde gjort i august eller september samme år. Her havde de fundet ”''tydelige Kjendetegn paa Galskab''”. På trods af, at det blev vurderet, at der var behov for lægehjælp til- og bevogtning af Jens Hansen, skete der ikke mere ved sagen i to år. Grunden dertil er nok en nærmest nutidig diskussion om, hvem der skulle betale for dette. Birkedommeren mente, at Forstanderskabet skulle betale, men omvendt mente Forstanderskabet, at birkedommeren skulle klare betalingen.
En særegen historie i sogneforstanderskabets tid omhandlede gårdmand Jens Hansen i [[Starup]]. Birkedommer Christen Rasmussen havde i august 1846 bedt forstanderskabet om at undersøge Jens Hansens mentale tilstand, hvilket nogle af medlemmerne - med formand Paludan Müller i spidsen - havde gjort i august eller september samme år. Her havde de fundet ”''tydelige Kjendetegn paa Galskab''”. På trods af, at det blev vurderet, at der var behov for lægehjælp til- og bevogtning af Jens Hansen, skete der ikke mere ved sagen i to år. Grunden dertil er nok en nærmest nutidig diskussion om, hvem der skulle betale for dette. Birkedommeren mente, at forstanderskabet skulle betale, men omvendt mente forstanderskabet, at birkedommeren skulle klare betalingen.


Det blev således overladt til Jens Hansens hustru, Kirsten Nielsdatter, at passe på ham. Da hun døde i Starup i juni 1848, blev situationen mere akut. Allerede samme måned skrev Sogneforstanderskabet: ”''Da den afsindige Jens Hansens Kone i Starup er død i denne Uge, og Manden nu gaaer […] ganske alene i det mennesketomme Huus, uden at være istand til at passe sine Kreature tilbørlig […] og det saaledes var at forudsee at hans Ødelæggelse snarlig stod for Haanden, dersom der ikke tages øieblikkelige Foranstaltninger til Ordningen af hans Sager''”. Sogneforstanderskabet foreslog først, at en familie skulle flytte ind på gården for at hjælpe Jens Hansen og til gengæld få kost, logi og løn. Dernæst blev det foreslået at få Jens Hansen indlagt på Randers Hospital. Igennem disse måneder blev Jens Hansen bevogtet. Prisen for denne bevogtning blev dog for høj for Forstanderskabet, så de beordrede i stedet på skift gårdmændene til at tage 24 timers vagter uden betaling. Det endte med, at Jens Hansen i marts 1849 blev indlagt på Horsens Hospitals ”''Daarekammer''”. I starten holdt forstanderskabet døren åben for, at Jens Hansen kunne komme tilbage til sin gård, men disse tanker forsvandt med tiden.
Det blev således overladt til Jens Hansens hustru Kirsten Nielsdatter at passe på ham. Da hun døde i Starup i juni 1848, blev situationen mere akut. Allerede samme måned skrev sogneforstanderskabet: ”''Da den afsindige Jens Hansens Kone i Starup er død i denne Uge, og Manden nu gaaer […] ganske alene i det mennesketomme Huus, uden at være istand til at passe sine Kreature tilbørlig […] og det saaledes var at forudsee at hans Ødelæggelse snarlig stod for Haanden, dersom der ikke tages øieblikkelige Foranstaltninger til Ordningen af hans Sager''”. Sogneforstanderskabet foreslog først, at en familie skulle flytte ind på gården for at hjælpe Jens Hansen og til gengæld få kost, logi og løn. Dernæst blev det foreslået at få Jens Hansen indlagt på Randers Hospital. Igennem disse måneder blev Jens Hansen bevogtet. Prisen for denne bevogtning blev dog for høj for forstanderskabet, så de beordrede i stedet på skift gårdmændene til at tage 24 timers vagter uden betaling. Det endte med, at Jens Hansen i marts 1849 blev indlagt på Horsens Hospitals ”''Daarekammer''”. I starten holdt forstanderskabet døren åben for, at Jens Hansen kunne komme tilbage til sin gård, men disse tanker forsvandt med tiden.


De næste mange år hørte man mest om Jens Hansen i sogneprotokollerne, når der kom en regning fra Horsens Hospital, og når regningerne blev betalt. Kammerherre Güldencrone stod for en del af betalingen imod at overtage og bortfæste Jens Hansens gård, og at Güldencrone ”''Intet videre vilde bebyrdes med for Jens Hansens Skyld''”.
De næste mange år hørte man mest om Jens Hansen i sogneprotokollerne, når der kom en regning fra Horsens Hospital, og når regningerne blev betalt. Kammerherre Güldencrone stod for en del af betalingen imod at overtage og bortfæste Jens Hansens gård, og at Güldencrone ”''Intet videre vilde bebyrdes med for Jens Hansens Skyld''”.


D. 6/9 1855 levede Jens Hansen stadig på Horsens Hospital, da forstanderskabet diskuterer at købe nyt sengetøj til ham. Og den 17/10 samme år formodentlig også, da der betales den halvårlige regning for hans ophold. På trods af, at der flere gange årligt, op til da, blev skrevet om hans ophold i sogneprotokollen, så er 17/10 1855 sidste gang han bliver nævnt. Der er ingen forklaring på om han er død, forflyttet eller raskmeldt. Det mest åbenlyse er, at han døde, men han optræder ikke som død i de relevante kirkebøger i årene herefter. Så indtil videre er hans tid efter efteråret 1855 et mysterium.
Den 6. september 1855 levede Jens Hansen stadig på Horsens Hospital, da forstanderskabet diskuterer at købe nyt sengetøj til ham. Og den 17. oktober samme år formodentlig også, da der betales den halvårlige regning for hans ophold. På trods af at der flere gange årligt op til da blev skrevet om hans ophold i sogneprotokollen, så er 17. oktober 1855 sidste gang, han bliver nævnt. Der er ingen forklaring på, om han er død, forflyttet eller raskmeldt. Det mest åbenlyse er, at han døde, men han optræder ikke som død i de relevante kirkebøger i årene herefter. Så indtil videre er hans tid efter efteråret 1855 et mysterium.


==== Sagen om Peder Holm Frederiksen ====
==== Sagen om Peder Holm Frederiksen ====


I september 1852 blev det meddelt i forstanderskabet, at drengen Peder Holm Frederiksen skulle anbringes på Bøgildgård, der i 1830 til 1980 var en opdragelsesanstalt for drenge. Sådan en sag var på ingen måde usædvanlig. Det var mere usædvanligt, hvad der skete på det følgende møde i oktober samme år. Her troppede Peder Holm Frederiksens bror, Søren Frederiksen, gartner på [[Skaarupgård]], op og protesterede over anbringelsen. Han sagde, at ”''paa Grund af det Røgte, at de paa bemeldte Institut optagne Drenge, skulle lide en alt for stræng Behandling, - hvorfor han af Broderlig Omhu loved fra 1st Novbr. næstkommende at modtage bemeldte Peder Holm Frederiksen til videre Forsørgelse, dog forventede han hertil Understøttelse af Fattigvæsenet for Beder og Malling Sogne.''” Søren Frederiksen fik godkendt sin forespørgsel og tilkendt 16 rigsdaler årligt. Dog skulle han ved de fremtidige udbetalinger dokumentere, at hans bror fulgte sin skolegang. Ellers ville forstanderskabet stoppe betalingen.
I september 1852 blev det meddelt i forstanderskabet, at drengen Peder Holm Frederiksen skulle anbringes på Bøgildgård, der i 1830 til 1980 var en opdragelsesanstalt for drenge. Sådan en sag var på ingen måde usædvanlig. Det var mere usædvanligt, hvad der skete på det følgende møde i oktober samme år. Her troppede Peder Holm Frederiksens bror Søren Frederiksen, gartner på [[Skaarupgård]], op og protesterede over anbringelsen. Han sagde, at ”''paa Grund af det Røgte, at de paa bemeldte Institut optagne Drenge, skulle lide en alt for stræng Behandling, - hvorfor han af Broderlig Omhu loved fra 1st Novbr. næstkommende at modtage bemeldte Peder Holm Frederiksen til videre Forsørgelse, dog forventede han hertil Understøttelse af Fattigvæsenet for Beder og Malling Sogne.''” Søren Frederiksen fik godkendt sin forespørgsel og tilkendt 16 rigsdaler årligt. Dog skulle han ved de fremtidige udbetalinger dokumentere, at hans bror fulgte sin skolegang. Ellers ville forstanderskabet stoppe betalingen.


=== Sogneforstanderskabsmedlemmer ===
=== Sogneforstanderskabsmedlemmer ===


[[Fil:Underskrift14-01-1842.jpg|450px|thumb|right| Screendump af underskrifterne der bevidner Beder-Mallings første sognerådsmøde 14/01-1842. Bemærk at prominente deltagere i mødet, som ikke var sogneforstandere, også skrev under, bl.a. her forvalter Mohr. Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891, s. 21. ]]
[[Fil:Underskrift14-01-1842.jpg|450px|thumb|right| Screendump af underskrifterne, der bevidner Beder-Mallings første sognerådsmøde den 14. januar 1842. Bemærk, at prominente deltagere i mødet, som ikke var sogneforstandere, også skrev under, bl.a. her forvalter Mohr. Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891, s. 21. ]]


==== 1842-1844 ====
==== 1842-1844 ====


Valget blev afholdt 1. december 1841 i Seldrup skole.
Valget blev afholdt den 1. december 1841 på Seldrup skole.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 73: Linje 73:
| Rasmus Pedersen<sup>2</sup> || Fattigvæsen i Malling sogns østre del ||  || Bisgaard
| Rasmus Pedersen<sup>2</sup> || Fattigvæsen i Malling sogns østre del ||  || Bisgaard
|-
|-
| [[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)]] ||  || Præst || Beder
| [[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)|Vilhelm Paludan Müller]] ||  || Præst || Beder
|-
|-
|}
|}
Linje 111: Linje 111:
| Øvle Nielsen || Fattigforstander || Gårdmand || Starup
| Øvle Nielsen || Fattigforstander || Gårdmand || Starup
|-
|-
| Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) || Formand || Præst || Beder
| Vilhelm Paludan Müller || Formand || Præst || Beder
|-
|-
|}
|}
Linje 121: Linje 121:
==== 1848-1850 ====
==== 1848-1850 ====


Valget, afholdt 16. december 1847 i [[Pedholt Skole]], var et suppleringsvalg, idet Jacob Sørensen, Christen Jensen, Jens Hansen og Niels Rasmussen trak sig efter at have siddet i seks år. Sidstnævnte Niels Rasmussen havde i princippet kun siddet i én periode, men idet han var udpeget som afløser for Jens Rasmussen, overtog Niels Rasmussen også Jens Rasmussens anciennitet i dette henseende.
Valget, afholdt den 16. december 1847 i [[Pedholt Skole]], var et suppleringsvalg, idet Jacob Sørensen, Christen Jensen, Jens Hansen og Niels Rasmussen trak sig efter at have siddet i seks år. Sidstnævnte Niels Rasmussen havde i princippet kun siddet i én periode, men idet han var udpeget som afløser for Jens Rasmussen, overtog Niels Rasmussen også Jens Rasmussens anciennitet i dette henseende.


De øvrige (Jacob Andersen, Jacob Nielsen, Peder Rasmussen, Peder Hansen og Øvle Nielsen) der kun havde siddet én periode, forblev i forstanderskabet uden at være på valg.
De øvrige (Jacob Andersen, Jacob Nielsen, Peder Rasmussen, Peder Hansen og Øvle Nielsen) der kun havde siddet én periode, forblev i forstanderskabet uden at være på valg.
Linje 147: Linje 147:
| Øvle Nielsen ||  || Gårdmand || Starup
| Øvle Nielsen ||  || Gårdmand || Starup
|-
|-
| Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) || Formand || Præst || Beder
| Vilhelm Paludan Müller || Formand || Præst || Beder
|-
|-
|}
|}


<sup>1</sup> I 1849 blev gårdmand Mikkel Christiansen (Beder) og gårdmand og forstander Niels Jensen (Neder Fløjstrup) valgt som Valgmænd til Landstinget. De samme to blev også valgt som valgmænd "''til det forestaaende Landsthingsvalg i Randers''" 11. oktober 1850.
<sup>1</sup> I 1849 blev gårdmand Mikkel Christiansen (Beder) og gårdmand og forstander Niels Jensen (Neder Fløjstrup) valgt som valgmænd til Landstinget. De samme to blev også valgt som valgmænd "''til det forestaaende Landsthingsvalg i Randers''" den 11. oktober 1850.


==== 1851-1853 ====
==== 1851-1853 ====


Valget (afholdt 30. december 1850) var igen et suppleringsvalg, hvor Jacob Andersen, Jacob Nielsen, Peder Rasmussen, Peder Hansen og Øvle Nielsen trak sig efter at have siddet i seks år.
Valget (afholdt den 30. december 1850) var igen et suppleringsvalg, hvor Jacob Andersen, Jacob Nielsen, Peder Rasmussen, Peder Hansen og Øvle Nielsen trak sig efter at have siddet i seks år.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 179: Linje 179:
| Anders Nielsen ||  || Gårdmand || Pedholdt
| Anders Nielsen ||  || Gårdmand || Pedholdt
|-
|-
| Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)<sup>2</sup> || Formand || Præst || Beder
| Vilhelm Paludan Müller <sup>2</sup> || Formand || Præst || Beder
|-
|-
|}
|}


<sup>1</sup> Forstander Niels Jensen i Neder Fløjstrup blev valgt til at deltage i Amtsrådsvalget den 15. januar 1851.
<sup>1</sup> Forstander Niels Jensen i Neder Fløjstrup blev valgt til at deltage i amtsrådsvalget den 15. januar 1851.
Forstanderne Anders Pedersen i Malling og Mikkel Christiansen i Beder blev 2. august 1852 valgt som valgmænd til folketingsvalget den 4. august 1852. Niels Jensen i Neder Fløjstrup blev valgt til repræsentere Beder-Malling ved Folketingsvalget d. 26/2 1853. Niels Jensen og Mikkel Christiansen blev valgt til Valgmænd for Beder og Malling Sogne til Landstinget 3/6 1853. Mikkel Christiansen endvidere valgt som valgmand til folketingsmødet 27/5 1853.
Forstanderne Anders Pedersen i Malling og Mikkel Christiansen i Beder blev den 2. august 1852 valgt som valgmænd til folketingsvalget den 4. august 1852. Niels Jensen i Neder Fløjstrup blev valgt til at repræsentere Beder-Malling ved folketingsvalget den 26. februar 1853. Niels Jensen og Mikkel Christiansen blev valgt til valgmænd for Beder og Malling Sogne til Landstinget den 3. juni 1853. Mikkel Christiansen endvidere valgt som valgmand til folketingsmødet den 27. maj 1853.


<sup>2</sup> Grundet pastor Vilhelm Paludan Müllers længere varende sygdom, fra december 1851 og perioden ud, blev Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthåb) valgt som midlertidig formand. På trods af, at han i december 1852 ikke havde deltaget i sogneforstanderskabsmøder i 1 år, ”''blev Hr Pastor Pal. Muller, atter eenstemmigen valgt''” som formand for året 1853.
<sup>2</sup> Grundet pastor Vilhelm Paludan Müllers længere varende sygdom fra december 1851 og perioden ud blev Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthåb) valgt som midlertidig formand. På trods af, at han i december 1852 ikke havde deltaget i sogneforstanderskabsmøder i et år, ”''blev Hr Pastor Pal. Muller, atter eenstemmigen valgt''” som formand for året 1853.


==== 1854-1855 ====
==== 1854-1855 ====


Ved valget (afholdt 21. december 1853 i [[Beder]] kro) skulle vælges 4 "''nye Sogneforstandere, i Stedet for de hidtil værende nemlig: Niels Jensen i Neder Fløystrup, Anders Pedersen og Øvle Sørensen begge i Malling, og Niels Hansen i Seldrup''" som alle havde siddet i 2 valgperioder.
Ved valget (afholdt den 21. december 1853 på [[Beder]] Kro) skulle vælges fire "''nye Sogneforstandere, i Stedet for de hidtil værende nemlig: Niels Jensen i Neder Fløystrup, Anders Pedersen og Øvle Sørensen begge i Malling, og Niels Hansen i Seldrup''" som alle havde siddet i to valgperioder.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 218: Linje 218:
|}
|}


<sup>1</sup> Gårdmand og tidligere forstander Niels Jensen i Neder Fløjstrup og sognefoged Rasmus Pedersen af Over Fløjstrup valgtes til valgmænd til landstingsvalget i Randers d. 2/3 1854. Sogneforstander Peder Hansen fra Lillenor blev valgt som delegeret til amtsrådsvalget i Aarhus d. 22/3 1854. Sogneforstander Mikkel Christiansen i Beder og Gårdmand og tidligere forstander Niels Jensen i Neder Fløjstrup valgt som valgmænd til at møde i Randers den 20. juni 1855. Forstander Peder Hansen fra Lillenor blev valgt til at møde i Odder til folketingsvalget 14/6 1855. 2. november 1855 blev Niels Jensen af Neder-Fløjstrup og Mikkel Christiansen af Beder valgt til det ekstraordinære valg i Randers, til at udpege to nye landstingsmedlemmer, i stedet for de to, der havde nedlagt deres Mandat.
<sup>1</sup> Gårdmand og tidligere forstander Niels Jensen i Neder Fløjstrup og sognefoged Rasmus Pedersen af Over Fløjstrup valgtes til valgmænd til landstingsvalget i Randers den 2. marts 1854. Sogneforstander Peder Hansen fra Lillenor blev valgt som delegeret til amtsrådsvalget i Aarhus den 22. marts 1854. Sogneforstander Mikkel Christiansen i Beder og Gårdmand og tidligere forstander Niels Jensen i Neder Fløjstrup valgt som valgmænd til at møde i Randers den 20. juni 1855. Forstander Peder Hansen fra Lillenor blev valgt til at møde i Odder til folketingsvalget den 14. juni 1855. Den 2. november 1855 blev Niels Jensen af Neder-Fløjstrup og Mikkel Christiansen af Beder valgt til det ekstraordinære valg i Randers, til at udpege to nye landstingsmedlemmer, i stedet for de to, der havde nedlagt deres mandat.


<sup>2</sup> Oprindeligt var Peder Rasmussen i Malling valgt, men han "''paa Grund af sit svage Helbred deri forlanger sig fritaget for Sogneforskabsbestillingen''". Efter at have suppleret lægeattest, blev han erklæret fritaget. Ved et nyt valg 26. maj 1854 i Beder kro valgtes Øvli Nielsen junior, også kaldet Øvle Nielsen den Yngre, fra Starup, i stedet.
<sup>2</sup> Oprindeligt var Peder Rasmussen i Malling valgt, men han "''paa Grund af sit svage Helbred deri forlanger sig fritaget for Sogneforskabsbestillingen''". Efter at have suppleret lægeattest, blev han erklæret fritaget. Ved et nyt valg den 26. maj 1854 på Beder Kro valgtes Øvli Nielsen junior, også kaldet Øvle Nielsen den Yngre, fra Starup, i stedet.


<sup>3</sup> Efter valget blev en "M. Asmussen", som ej var blevet valgt, udnævnt til formand. Det viser sig dog at være kapellanen ved Beder præstegård, Michael Christian Asmussen. Han trådte nok til pga. pastor Vilhelm Paludan Müllers fortsatte sygdom. Fra og med mødet 6/9 1855 genindtræder V. Paludan Müller i forstanderskabet i kapellan Asmussens sted, ligesom Müller, ved samme møde, enstemmigt genvælges som formand.
<sup>3</sup> Efter valget blev en "M. Asmussen", som ikke var blevet valgt, udnævnt til formand. Det viser sig dog at være kapellanen ved Beder præstegård, Michael Christian Asmussen. Han trådte nok til pga. pastor Vilhelm Paludan Müllers fortsatte sygdom. Fra og med mødet den 6. september 1855 genindtrådte V. Paludan Müller i forstanderskabet i kapellan Asmussens sted, ligesom Müller ved samme møde enstemmigt blev genvalgt som formand.


==== 1856-1858 ====
==== 1856-1858 ====


Forstanderskabet skrumpede her fra 10 medlemmer til 9, og der var valg til alle pladser. Grunden til at antallet af medlemmer skrumpede, var at præsten ophørte med at være obligatorisk medlem og denne plads således blev fjernet. Ved første valg 17/12-1855 i Beder kro blev valgt der valgt fire: gårdmand Rasmus Eskesen fra Malling, husmand Anders Pedersen fra Fløjstrup, husmand Niels Sørensen fra Ajstrup og gårdmand Øvli Nielsen junior fra Starup. Ved det næste valg 27/12-1855 i Beder præstegård blev valgt fem: gårdmand Søren Jørgensen fra Fulden, gårdmand Peder Andersen fra Pøel, gårdmand Christen Pedersen fra Neder Fløjstrup, gårdmand Søren Rasmussen fra Beder og gårdmand Frederik Hansen fra Udsigt.
Forstanderskabet skrumpede her fra ti medlemmer til ni, og der var valg til alle pladser. Grunden til at antallet af medlemmer skrumpede, var, at præsten ophørte med at være obligatorisk medlem, og at denne plads således blev fjernet. Ved første valg den 17. december 1855 på Beder Kro blev valgt der valgt fire: gårdmand Rasmus Eskesen fra Malling, husmand Anders Pedersen fra Fløjstrup, husmand Niels Sørensen fra Ajstrup og gårdmand Øvli Nielsen junior fra Starup. Ved det næste valg den 27. december 1855 på Beder præstegård blev valgt fem: gårdmand Søren Jørgensen fra Fulden, gårdmand Peder Andersen fra Pøel, gårdmand Christen Pedersen fra Neder Fløjstrup, gårdmand Søren Rasmussen fra Beder og gårdmand Frederik Hansen fra Udsigt.


Da Niels Sørensen fra Ajstrup, undslog sig grundet "''Legemssvaghed''", blev præsten Paludan Müller valgt ved et suppleringsvalg 16/1-1856 i Beder præstegård. Sidstnævnte blev her også valgt til formand.
Da Niels Sørensen fra Ajstrup undslog sig grundet "''Legemssvaghed''", blev præsten Paludan Müller valgt ved et suppleringsvalg den 16. januar 1856 på Beder præstegård. Sidstnævnte blev her også valgt til formand.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 250: Linje 250:
| Frederik Hansen || Skoleforstander for Ajstrup skole || Gårdmand || Udsigt
| Frederik Hansen || Skoleforstander for Ajstrup skole || Gårdmand || Udsigt
|-
|-
| Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) <sup>2</sup> || Formand, fattigforstander for Ajstrup distrikt og skolepatron for Beder skole || Præst || Beder
| Vilhelm Paludan Müller <sup>2</sup> || Formand, fattigforstander for Ajstrup distrikt og skolepatron for Beder skole || Præst || Beder
|-
|-
|}
|}


<sup>1</sup> Ved et kampvalg 14. marts 1856 i Beder Præstegård, til Amtsrådsvalget i Aarhus 19. marts 1856, blev, med fire stemmer, forstander Peder Andersen valgt over forstander Rasmus Eskesen der fik tre stemmer.
<sup>1</sup> Ved et kampvalg den 14. marts 1856 på Beder Præstegård, til amtsrådsvalget i Aarhus den 19. marts 1856, blev - med fire stemmer - forstander Peder Andersen valgt over forstander Rasmus Eskesen, der fik tre stemmer.
Sognefogederne Rasmus Pedersen fra Over Fløjstrup, Peder Andersen fra Pøel og Gårdmand Anders Pedersen fra Malling blev 15. juni 1858 valgt som valgmænd for Beder-Malling Kommune til supplerende landstingsvalg i Randers 29. juni 1858.
Sognefogederne Rasmus Pedersen fra Over Fløjstrup, Peder Andersen fra Pøel og gårdmand Anders Pedersen fra Malling blev den 15. juni 1858 valgt som valgmænd for Beder-Malling Kommune til supplerende landstingsvalg i Randers den 29. juni 1858.


<sup>2</sup> Den nye kapellan i Beder Præstegård, Nicolai Jannik Friis (1823-1860), var af og til afløser for Sognepræst Paludan Müller.
<sup>2</sup> Den nye kapellan i Beder Præstegård, Nicolai Jannik Friis (1823-1860), var af og til afløser for sognepræst Paludan Müller.


==== 1859-1861 ====
==== 1859-1861 ====


Der skulle her igen kun være valg til halvdelen af forstanderskabet. Det blev 4. november 1858 ved lodtrækning afgjort, at det blev "''den mindre Halvdeel af Sogneforstanderskabets Medlemmmer''" der skulle gå af ved nytår og afløses. Det vil sige dem valgt 17. december 1855 ved forrige valg: R. Eskesen, A. Pedersen, Pastor Paludan Müller og Ø. Nielsen jun.
Der skulle her igen kun være valg til halvdelen af forstanderskabet. Det blev den 4. november 1858 ved lodtrækning afgjort, at det blev "''den mindre Halvdeel af Sogneforstanderskabets Medlemmmer''", der skulle gå af ved nytår og afløses. Det vil sige dem valgt den 17. december 1855 ved forrige valg: R. Eskesen, A. Pedersen, pastor Paludan Müller og Ø. Nielsen jun.
Valget blev holdt 20. december 1858 i Beder Kro. Det nyvalgte forstanderskab trådte sammen første gang 28. december 1858 og valgte Michael Treschov (f. 1819 i Nimtofte sogn) som formand.
Valget blev holdt den 20. december 1858 på Beder Kro. Det nyvalgte forstanderskab trådte sammen første gang den 28. december 1858 og valgte Michael Treschov (født i 1819 i Nimtofte sogn) som formand.


Dette er det første forstanderskab hvor ingen fra Beder Præstegård er medlem. Det er ukendt hvorfor reglen om at præsten automatisk var medlem, ikke gjaldt - muligvis pg.a. Paludan Müllers skrantende helbred. Kapellan Friis fik nogle stemmer til valget, men ikke nok. Han blev dog efterfølgende blandt de valgte til Beders fattigkasse. Både Friis og Paludan Müller døde under denne valgperiode.
Dette er det første forstanderskab, hvor ingen fra Beder Præstegård er medlem. Det er ukendt, hvorfor reglen om at præsten automatisk var medlem, ikke gjaldt - muligvis pga. Paludan Müllers skrantende helbred. Kapellan Friis fik nogle stemmer til valget, men ikke nok. Han blev dog efterfølgende blandt de valgte til Beders fattigkasse. Både Friis og Paludan Müller døde under denne valgperiode.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 295: Linje 295:
<sup>2</sup> Sognefoged Peder Andersen valgtes til at deltage i marts 1859 valget af amtsrådsmedlemmer i Aarhus
<sup>2</sup> Sognefoged Peder Andersen valgtes til at deltage i marts 1859 valget af amtsrådsmedlemmer i Aarhus


<sup>3</sup> Christen Pedersen døde 8. november 1860, det sidste møde han deltog i var 11. august samme år. Først ved Sogneforstanderskabsmødet 4. april 1861 besluttes det at afholde et valg en ny forstander, som skulle vælges af den først beskattede ⅕ af borgerne. 24. april blev gårdmand Mads Rasmussen af Storenor valgt som afløser for afdøde Christen Pedersen. Mads Rasmussen deltager i sit første forstanderskabsmøde 17. maj 1861.
<sup>3</sup> Christen Pedersen døde den 8. november 1860, det sidste møde han deltog i var den 11. august samme år. Først ved sogneforstanderskabsmødet den 4. april 1861 besluttes det at afholde et valg en ny forstander, som skulle vælges af den først beskattede halvadel af borgerne. Den 24. april blev gårdmand Mads Rasmussen af Storenor valgt som afløser for afdøde Christen Pedersen. Mads Rasmussen deltog i sit første forstanderskabsmøde den 17. maj 1861.


Ved et enkelt møde - 28. december 1859 - beskrives det at Peder Andersen i Pøel er formand, imens Treschov nævnes som skolepatron for Malling Sogn. Da det ved alle andre møder benævnes som værende omvendt, er denne beskrivelse med al sandsynlighed en skrivefejl.
Ved et enkelt møde - den 28. december 1859 - beskrives det, at Peder Andersen i Pøel er formand, imens Treschov nævnes som skolepatron for Malling Sogn. Da det ved alle andre møder benævnes som værende omvendt, er denne beskrivelse med al sandsynlighed en skrivefejl.


==== 1862-1864 ====
==== 1862-1864 ====


Valget blev afholdt 23. december 1861 i Beder Kro. Her fratrådte de fem der var valgt af den højst beskattede Femtedel af Kommunens beboere. Disse fem var Frederik Hansen, Peder Andersen, Søren Rasmussen, Søren Jørgensen og Mads Rasmussen, sidstnævnte var valgt i 1861 i stedet for afdøde Christen Pedersen. Selvsamme Mads Rasmussen blev dog valgt på ny ved dette valg.
Valget blev afholdt den 23. december 1861 på Beder Kro. Her fratrådte de fem, der var valgt af den højst beskattede femtedel af kommunens beboere. Disse fem var Frederik Hansen, Peder Andersen, Søren Rasmussen, Søren Jørgensen og Mads Rasmussen - sidstnævnte var valgt i 1861 i stedet for afdøde Christen Pedersen. Selvsamme Mads Rasmussen blev dog valgt på ny ved dette valg.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 323: Linje 323:
| Rasmus Pedersen || Formand (1862-1863)<sup>1</sup> og valgmand<sup>2</sup> || Gårdmand || Over Fløjstrup
| Rasmus Pedersen || Formand (1862-1863)<sup>1</sup> og valgmand<sup>2</sup> || Gårdmand || Over Fløjstrup
|-
|-
| Michael Treschov (f. 1819)<sup>1</sup> || Formand (1862)<sup>1</sup> og skolepatron for Malling Sogn (1862)<sup>3</sup>  || Kontrollør || Frederikshøj
| Michael Treschov (født i 1819)<sup>1</sup> || Formand (1862)<sup>1</sup> og skolepatron for Malling Sogn (1862)<sup>3</sup>  || Kontrollør || Frederikshøj
|-
|-
|}
|}
Linje 337: Linje 337:
|}
|}


<sup>1</sup> 10. juli 1862 ansøgte Michael Treschov amtsrådet om at blive fritaget for at være formand og sogneforstander. I referatet angives dog ingen årsag for denne ansøgning. På mødet 9. oktober 1862 blev det meldt, at amtsrådet havde godkendt ansøgningen. De angiver Treschovs embedsforretninger, som grund til hans tilladelse til at fratræde. Suppleringsvalget blev afholdt 28. oktober i Beder Kro. Valgt blev gårdejer Jens Nielsen i Malling. På et efterfølgende møde samme dag, blev sogneforstander Rasmus Pedersen valgt som ny formand. Men allerede 26. November samme år meddelte amtsrådet, at den nye formand Rasmus Pedersen også nu blev "''fritaget for længere at være Sogneforstander''". Valget til nyt medlem i stedet for Rasmus Pedersen blev holdt 8. januar 1863 i Beder Kro. Gårdejer Jens Rasmussen i Beder blev valgt. Samme Jens Rasmussen blev samme dag valgt som ny formand i et kampvalg mod Jens Nielsen af Malling.
<sup>1</sup> Den 10. juli 1862 ansøgte Michael Treschov amtsrådet om at blive fritaget for at være formand og sogneforstander. I referatet angives dog ingen årsag for denne ansøgning. På mødet den 9. oktober 1862 blev det meldt, at amtsrådet havde godkendt ansøgningen. De angiver Treschovs embedsforretninger som grund til hans tilladelse til at fratræde. Suppleringsvalget blev afholdt den 28. oktober på Beder Kro. Valgt blev gårdejer Jens Nielsen i Malling. På et efterfølgende møde samme dag blev sogneforstander Rasmus Pedersen valgt som ny formand. Men allerede den 26. november samme år meddelte amtsrådet, at den nye formand Rasmus Pedersen også nu blev "''fritaget for længere at være Sogneforstander''". Valget til nyt medlem i stedet for Rasmus Pedersen blev holdt den 8. januar 1863 på Beder Kro. Gårdejer Jens Rasmussen i Beder blev valgt. Samme Jens Rasmussen blev samme dag valgt som ny formand i et kampvalg mod Jens Nielsen af Malling.


<sup>2</sup> På et valgmøde 30. juli 1862 i Beder Kro, blev Rasmus Pedersen i Over Fløjstrup, Mikkel Christiansen i Beder og Niels Jensen i Neder Fløjstrup valgt som valgmænd, til at deltage i valget af et landstingsmedlem 9. August 1862 i Randers. Førstnævnte var daværende sogneforstander, imens de to andre var tidligere sogneforstandere.
<sup>2</sup> På et valgmøde den 30. juli 1862 på Beder Kro blev Rasmus Pedersen i Over Fløjstrup, Mikkel Christiansen i Beder og Niels Jensen i Neder Fløjstrup valgt som valgmænd til at deltage i valget af et landstingsmedlem den 9. august 1862 i Randers. Førstnævnte var daværende sogneforstander, imens de to andre var tidligere sogneforstandere.
På et valgmøde 1. juni 1863 hos gårdmand og sogneforstander Mads Rasmussen i Storenor, blev Anders Pedersen i Malling, Anders Sørensen i Fløjstrup og Pastor Harald Paludan i Beder valgt som valgmænd for Beder-Malling kommune til at deltage i Landstingsvalget i Randers 20. juni 1863.
På et valgmøde den 1. juni 1863 hos gårdmand og sogneforstander Mads Rasmussen i Storenor blev Anders Pedersen i Malling, Anders Sørensen i Fløjstrup og pastor Harald Paludan i Beder valgt som valgmænd for Beder-Malling kommune til at deltage i landstingsvalget i Randers den 20. juni 1863.


<sup>3</sup> Efter Michael Treschov forlod Sogneforstanderskabet, blev Mads Rasmussen valgt til at overtage hans post som skolepatron for Malling Sogns Skoler.
<sup>3</sup> Efter Michael Treschov forlod sogneforstanderskabet, blev Mads Rasmussen valgt til at overtage hans post som skolepatron for Malling Sogns skoler.


<sup>4</sup> På et møde 16. December 1863 blev Christen Sørensen valgt som formand for det følgende år.
<sup>4</sup> På et møde den 16. december 1863 blev Christen Sørensen valgt som formand for det følgende år.


==== 1865-186? ====
==== 1865-186? ====


Valget var til "''den mindre Halvdel af''" sogneforstanderskabet og blev afholdt 21. December 1864. De følgende fire udgik af forstanderskabet: Jens Nielsen i Pedholt, Erik Jensen i Malling, Jens Nielsen i Malling og Jens Rasmussen i Beder.
Valget var til "''den mindre Halvdel af''" sogneforstanderskabet og blev afholdt den 21. december 1864. De følgende fire udgik af forstanderskabet: Jens Nielsen i Pedholt, Erik Jensen i Malling, Jens Nielsen i Malling og Jens Rasmussen i Beder.
Valgt blev Gårdejer Niels Sørensen i Over Fløjstrup, gårdejer Jens Christensen i Krekjær og gårdejer Søren Laursen i Synnedrup. Om det sidste medlem var der stemmelighed imellem Hans Jensen i Neder Fløistrup og
Valgt blev gårdejer Niels Sørensen i Over Fløjstrup, gårdejer Jens Christensen i Krekjær og gårdejer Søren Laursen i Synnedrup. Om det sidste medlem var der stemmelighed imellem Hans Jensen i Neder Fløistrup og Niels Jensen i Pøel, "''men ved Lodtrækning blev sidstnævnte valgt til at være Sogneforstander''". Den 29. december blev selvsamme Niels Jensen i Pøel valgt som formand.
Niels Jensen i Pøel, "''men ved Lodtrækning blev sidstnævnte valgt til at være Sogneforstander''". Den 29. december blev selvsamme Niels Jensen i Pøel valgt som formand.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 404: Linje 403:
=== Sognerådsmedlemmer ===
=== Sognerådsmedlemmer ===


[[Fil:KristianNikolajKristiansen1857-1909portraet.jpeg|350px|thumb|right|Kristian Nikolaj Kristiansen (1857–1909) gårdejer i Beder. Sognerådsformand for Beder-Malling sogneråd 1887-1892. Var derudover sognefoged 1883-1898 og folketingsmedlem 1898-1906. Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]
[[Fil:KristianNikolajKristiansen1857-1909portraet.jpeg|350px|thumb|right|Kristian Nikolaj Kristiansen (1857–1909) gårdejer i Beder. Sognerådsformand for Beder-Malling sogneråd 1887-1892. Var derudover sognefoged 1883-1898 og folketingsmedlem fra 1898 til 1906. Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]


==== 1913-1917 ====
==== 1913-1917 ====
Linje 416: Linje 415:
| Jacob Hansen (1869-1948) ||  || Gårdejer || Fløjstrup
| Jacob Hansen (1869-1948) ||  || Gårdejer || Fløjstrup
|-
|-
| N. K. Rasmussen ||  ||  || Beder
| N.K. Rasmussen ||  ||  || Beder
|-
|-
| Erik Danielsen (1861-1937) ||  ||  || Elmose
| Erik Danielsen (1861-1937) ||  ||  || Elmose
Linje 454: Linje 453:
| Jacob Sørensen ||  ||  || Pøel
| Jacob Sørensen ||  ||  || Pøel
|-
|-
| N. K. Rasmussen ||  ||  || Beder
| N.K. Rasmussen ||  ||  || Beder
|-
|-
| Andreas Petersen ||  ||  || Fulden
| Andreas Petersen ||  ||  || Fulden
Linje 460: Linje 459:
|}
|}


Ved suppleringsvalg 22/9-1920 vælges Jens Anton Jensen (Starup) og Husmand Jensen Jensen (Lillenor).
Ved suppleringsvalg 22/9-1920 valgtes Jens Anton Jensen (Starup) og husmand Jensen Jensen (Lillenor).


==== 1921-1925 ====
==== 1921-1925 ====


[[Fil:Jacob Hansen Fløjstrup 1919.jpg|350px|thumb|right|Jacob Hansen (1869-1948) gårdejer i Ndr. Fløjstrup. Portræt i anledning af valget til formand for Beder-Malling Sogneråd 1919. Var formand til 1925. Var derudover sognefoged i Mallings østre distrikt 1915-1935. Fotograf: Otzen, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]
[[Fil:Jacob Hansen Fløjstrup 1919.jpg|350px|thumb|right|Jacob Hansen (1869-1948) gårdejer i Ndr. Fløjstrup. Portræt i anledning af valget til formand for Beder-Malling Sogneråd 1919. Var formand til 1925. Var derudover sognefoged i Mallings østre distrikt 1915-1935. Foto: Otzen, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 478: Linje 477:
| Jens Anton Jensen (1880-1935) ||  || Gårdejer || Starup
| Jens Anton Jensen (1880-1935) ||  || Gårdejer || Starup
|-
|-
| S. P. Pedersen ||  ||  || Malling
| S.P. Pedersen ||  ||  || Malling
|-
|-
| Alfred Jacobsen ||  ||  || Elmose
| Alfred Jacobsen ||  ||  || Elmose
Linje 500: Linje 499:
| Ole Peter Jensen || Næstformand ||  ||  
| Ole Peter Jensen || Næstformand ||  ||  
|-
|-
| S. P. Pedersen ||  || Karetmager || Malling
| S.P. Pedersen ||  || Karetmager || Malling
|-
|-
| Vilhelm Lindby ||  || Skovfoged || Fløjstrup
| Vilhelm Lindby ||  || Skovfoged || Fløjstrup
Linje 508: Linje 507:
| Alfred Jacobsen Kjeldsen ||  ||  || Malling
| Alfred Jacobsen Kjeldsen ||  ||  || Malling
|-
|-
| N. K. Rasmussen ||  ||  || Beder
| N.K. Rasmussen ||  ||  || Beder
|-
|-
| Niels Peter Mikkelsen ||  ||  ||  
| Niels Peter Mikkelsen ||  ||  ||  
Linje 522: Linje 521:
| Ole Peter Jensen || Formand ||  ||  
| Ole Peter Jensen || Formand ||  ||  
|-
|-
| N. K. Rasmussen ||  ||  || Beder
| N.K. Rasmussen ||  ||  || Beder
|-
|-
| S. P. Skov ||  ||  || Malling
| S.P. Skov ||  ||  || Malling
|-
|-
| Chr. Mikkelsen ||  || Fisker || Storenor
| Chr. Mikkelsen ||  || Fisker || Storenor
Linje 540: Linje 539:
|}
|}


Marinus Nielsen (Fulden) indtrådt som suppleant per 2/1 1932.
Marinus Nielsen (Fulden) indtrådt som suppleant per 2. januar 1932.


==== 1933-1937 ====
==== 1933-1937 ====
Linje 550: Linje 549:
| Hans P. Hansen || Formand ||  || Malling
| Hans P. Hansen || Formand ||  || Malling
|-
|-
| N. K. Rasmussen || Næstformand ||  || Beder
| N.K. Rasmussen || Næstformand ||  || Beder
|-
|-
| Danius Danielsen ||  || Gårdejer || Ajstrup
| Danius Danielsen ||  || Gårdejer || Ajstrup
Linje 556: Linje 555:
| Anton Larsen ||  ||  || Beder
| Anton Larsen ||  ||  || Beder
|-
|-
| S. P. Skov ||  ||  || Malling
| S.P. Skov ||  ||  || Malling
|-
|-
| Aage Nielsen ||  ||  || Fulden
| Aage Nielsen ||  ||  || Fulden
Linje 576: Linje 575:
| E. Anton Pedersen (f. 1886) || Formand || Gårdejer og sognefoged || Ndr. Fløjstrup
| E. Anton Pedersen (f. 1886) || Formand || Gårdejer og sognefoged || Ndr. Fløjstrup
|-
|-
| N. K. Rasmussen || Næstformand ||  || Beder
| N.K. Rasmussen || Næstformand ||  || Beder
|-
|-
| Rasmus Peter Nielsen ||  || Gartner || Malling
| Rasmus Peter Nielsen ||  || Gartner || Malling
|-
|-
| Alfred S. P. Elmose (1890-1968) ||  || Gårdejer || Starup
| Alfred S.P. Elmose (1890-1968) ||  || Gårdejer || Starup
|-
|-
| Harry Nielsen ||  ||  ||  
| Harry Nielsen ||  ||  ||  
Linje 590: Linje 589:
| Jens Andersen ||  ||  || Fløjstrup
| Jens Andersen ||  ||  || Fløjstrup
|-
|-
| S. P. Skov ||  ||  || Malling
| S.P. Skov ||  ||  || Malling
|-
|-
|}
|}
Linje 600: Linje 599:
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
|-
| E. Anton Pedersen (f. 1886) || Formand || Gårdejer og sognefoged || Ndr. Fløjstrup
| E. Anton Pedersen (født i 1886) || Formand || Gårdejer og sognefoged || Ndr. Fløjstrup
|-
|-
| Helge Kjeldsen || Næstformand || Sygekassebestyrer ||  
| Helge Kjeldsen || Næstformand || Sygekassebestyrer ||  
Linje 626: Linje 625:
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
|-
| Alfred S. P. Elmose (1890-1968) || Formand || Sognefoged || Starup
| Alfred S.P. Elmose (1890-1968) || Formand || Sognefoged || Starup
|-
|-
| Helge Kjeldsen || Næstformand || Sygekassebestyrer ||  
| Helge Kjeldsen || Næstformand || Sygekassebestyrer ||  
Linje 632: Linje 631:
| Søren Jacobsen ||  ||  ||  
| Søren Jacobsen ||  ||  ||  
|-
|-
| N. A. Sørensen ||  || Murermester ||  
| N.A. Sørensen ||  || Murermester ||  
|-
|-
| Harry Nielsen ||  ||  || Ajstrup
| Harry Nielsen ||  ||  || Ajstrup
Linje 646: Linje 645:
|}
|}


Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør, K. Lindhardtsen, og kæmner, Rosalie Andersen.
Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør K. Lindhardtsen og kæmner Rosalie Andersen.


==== 1950-1954 ====
==== 1950-1954 ====


[[Fil:KlougartNiels-BederGartnerskole.jpg|350px|thumb|right| Niels Klougart, medlem af Beder-Malling sogneråd 1950-54, var forstander for Beder Gartnerskole 1913-55, forstander for Beder Ungdomsskole 1913-32 og formand for [[Det Jydske Haveselskab]] 1940-49. Han ses her i haven ved Beder Gartnerskole. Fotograf: Åge Fredslund Andersen, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]
[[Fil:KlougartNiels-BederGartnerskole.jpg|350px|thumb|right| Niels Klougart, medlem af Beder-Malling sogneråd i 1950-54, var forstander for Beder Gartnerskole 1913-55, forstander for Beder Ungdomsskole 1913-32 og formand for [[Det Jydske Haveselskab]] 1940-49. Han ses her i haven ved Beder Gartnerskole. Foto: Åge Fredslund Andersen, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 656: Linje 655:
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
! Navn !! Udvalgspost !! Beskæftigelse !! Hjemsted
|-
|-
| Alfred S. P. Elmose (1890-1968) || Formand || Sognefoged ||  
| Alfred S.P. Elmose (1890-1968) || Formand || Sognefoged ||  
|-
|-
| N. Anker Sørensen ||  || Murermester ||  
| N. Anker Sørensen ||  || Murermester ||  
Linje 680: Linje 679:
==== 1954-1958 ====
==== 1954-1958 ====


[[Fil:BederMallingSognerådca1954.jpg|350px|thumb|right| De ni medlemmer af Sognerådet 1954-1956 samt den tilknyttede hhv. kommuneingeniør, K. Lindhardtsen, og kæmner, Rosalie Andersen. Øverst fra venstre: Carlo Therkildsen, Helge Kjeldsen, Evald Frandsen, Knud Elmose, K. Lindhardtsen og Søren Pedersen. Nederst fra venstre: Niels Thomsen, Magda Schmidt Jensen, formand Harald Holgersen, Rosalie Andersen og Frands Frandsen. Billedet er taget 1954-1956, nok omkring tiltrædelsen 1954. Fotograf: Skabelund, Beder-Malling Egnsarkiv. NB. Billedet findes også på arkiv.dk, hvor det er dateret til 1959. Denne datering skyldes nok, at sognerådene 1954-1958 og 1958-1962 var næsten identiske. Tilstedeværelsen af Niels Thomsen og Evald Frandsen på billedet gør imidlertid denne datering ukorrekt. Billedet må i stedet være taget i løbet af de to år, 1954-1956, hvor Evald Frandsen var medlem. ]]
[[Fil:BederMallingSognerådca1954.jpg|350px|thumb|right| De ni medlemmer af sognerådet 1954-1956 samt den tilknyttede hhv. kommuneingeniør K. Lindhardtsen og kæmner Rosalie Andersen. Øverst fra venstre: Carlo Therkildsen, Helge Kjeldsen, Evald Frandsen, Knud Elmose, K. Lindhardtsen og Søren Pedersen. Nederst fra venstre: Niels Thomsen, Magda Schmidt Jensen, formand Harald Holgersen, Rosalie Andersen og Frands Frandsen. Billedet er taget 1954-1956, nok omkring tiltrædelsen 1954. Foto: Skabelund, Beder-Malling Egnsarkiv. NB. Billedet findes også på arkiv.dk, hvor det er dateret til 1959. Denne datering skyldes nok, at sognerådene 1954-1958 og 1958-1962 var næsten identiske. Tilstedeværelsen af Niels Thomsen og Evald Frandsen på billedet gør imidlertid denne datering ukorrekt. Billedet må i stedet være taget i løbet af de to år, 1954-1956, hvor Evald Frandsen var medlem.]]


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 738: Linje 737:
<sup>1</sup> I 1960 udtrådte Karlo Therkildsen efter eget ønske. I stedet indtrådte gårdejer Henry Hansen.
<sup>1</sup> I 1960 udtrådte Karlo Therkildsen efter eget ønske. I stedet indtrådte gårdejer Henry Hansen.


Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør, K. Lindhardtsen, og kæmner, Karl Møller.
Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør K. Lindhardtsen og kæmner Karl Møller.


==== 1962-1966 ====
==== 1962-1966 ====
Linje 770: Linje 769:
==== 1966-1970 ====
==== 1966-1970 ====


[[Fil:JensArbjergPedersen-RaadhusModel.jpg|350px|thumb|right| Jens Arbjerg Pedersen (6.2.1931 - 16.8.2009), medlem af Beder-Malling Sogneråd 1962-70. Efter sognerådet kom ind under Aarhus Kommune, fortsatte han som medlem af Århus Byråd 1970-1998 for Socialdemokratiet og var endvidere rådmand for magistratens 3. afdeling 1971-1993. Da han var i Beder-Malling Sogneråd, var han med til at oprette Malling Børnehave. Det er netop denne børnehaves børn der har lavet modellen af rådhuset i anledning af, at han var blevet rådmand i 1971. Arbjerg Pedersen havde også været lærer ved Malling Landbrugsskole 1958-1971. Fotograf: Preben Hupfeld (Aarhus Stiftstidende) 6.11.1971, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]
[[Fil:JensArbjergPedersen-RaadhusModel.jpg|350px|thumb|right| Jens Arbjerg Pedersen (født den 6. februar 1931, død den 16. august 2009), medlem af Beder-Malling Sogneråd i 1962-70. Efter sognerådet kom ind under Aarhus Kommune, fortsatte han som medlem af Aarhus Byråd 1970-1998 for Socialdemokratiet og var endvidere rådmand for magistratens 3. afdeling 1971-1993. Da han var i Beder-Malling Sogneråd, var han med til at oprette Malling Børnehave. Det er netop denne børnehaves børn, der har lavet modellen af rådhuset i anledning af, at han var blevet rådmand i 1971. Arbjerg Pedersen havde også været lærer ved Malling Landbrugsskole i 1958-1971. Foto: Preben Hupfeld (Aarhus Stiftstidende), 6.11.1971, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 800: Linje 799:
<sup>2</sup> I 1966 udtrådte Jens V. Sørensen efter eget ønske. I stedet indtrådte Martha Birkeholm.
<sup>2</sup> I 1966 udtrådte Jens V. Sørensen efter eget ønske. I stedet indtrådte Martha Birkeholm.


<sup>3</sup> Efter Beder-Malling ophørte som selvstændig sognekommune i 1970 og kom ind under Aarhus kommune, fortsatte Jens Arbjerg Pedersen i Aarhus byråd 1970-1998, hvor han 1971-1993 var rådmand.
<sup>3</sup> Efter Beder-Malling ophørte som selvstændig sognekommune i 1970 og kom ind under Aarhus Kommune, fortsatte Jens Arbjerg Pedersen i Aarhus Byråd i 1970-1998, hvor han 1971-1993 var rådmand.


Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør, K. Lindhardtsen, og kæmner, Karl Møller.
Deltagere i sognerådsmøderne var endvidere sognekommunens tilknyttede ingeniør K. Lindhardtsen og kæmner Karl Møller.


== Beder-Malling Sogneråd på AarhusArkivet ==
== Beder-Malling Sogneråd på AarhusArkivet ==
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Beder-Malling_Sogneråd"