Brabrand Rostadion: Forskelle mellem versioner

URIllum (diskussion | bidrag)
Tilføjer AarhusArkivet link og kort, småret, andre tilføjelser.
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 23: Linje 23:
Det første roanlæg ved Brabrand Sø blev officielt indviet den 10. september [[1944]] med en kaproning, med daværende borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] som overdommer og brandmester Hans Larsen placeret på toppen af byens længste brandstige som speaker.
Det første roanlæg ved Brabrand Sø blev officielt indviet den 10. september [[1944]] med en kaproning, med daværende borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] som overdommer og brandmester Hans Larsen placeret på toppen af byens længste brandstige som speaker.


Dette blev tilløbsstykket til et større anlæg, indrettet efter internationale standarder, som blev konstrueret i løbet af [[1949]]. Anlægget stod i 100.000 kr. og blev sikret igennem støtte fra [[Aarhus Kommune]], [[Brabrand Kommune]], [[Viby Kommune]], frivillige tilskud, samt indsamlinger fortaget af roerne og Brabrandbanen. Brabrandbanens formand A. Bach var koordinator, imens klubbens træner Carl Johan Petersen ledte selve byggeprojektet.
Dette blev tilløbsstykket til et større anlæg, indrettet efter internationale standarder, som blev konstrueret i løbet af [[1949]]. Anlægget stod i 100.000 kr. og blev sikret igennem støtte fra [[Aarhus Kommune]], [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], [[Viby Kommune]], frivillige tilskud, samt indsamlinger fortaget af roerne og Brabrandbanen. Brabrandbanens formand A. Bach var koordinator, imens klubbens træner Carl Johan Petersen ledte selve byggeprojektet.


I foråret 1949 blev 5000 m³ fyld lagt ved tilskuerpladserne. Oprindeligt var planen at asfaltere tilskuerområdet, men der blev i sidste ende i stedet anlagt græs. Der blev konstrueret tilskuerpladser i etager til op til 6000 mennesker, samt anlagt stativer til 80 både. Banens længde var blevet målt manuelt op, da der var is på søen.
I foråret 1949 blev 5000 m³ fyld lagt ved tilskuerpladserne. Oprindeligt var planen at asfaltere tilskuerområdet, men der blev i sidste ende i stedet anlagt græs. Der blev konstrueret tilskuerpladser i etager til op til 6000 mennesker, samt anlagt stativer til 80 både. Banens længde var blevet målt manuelt op, da der var is på søen.
Linje 30: Linje 30:


=== Første modernisering i 1950'erne ===
=== Første modernisering i 1950'erne ===
I [[1951]] besluttede Aarhus Roklub at "Villa Svajryg" skulle erstattes af en ny, moderne facilitet. Der blev bevilliget byggetilladelse til projektet d. 14. december, 1951. Brabrand-udvalget, som skulle sikre den rette brug af anlægget, bestod på dette tidspunkt af 3 medlemmer fra Aarhus Roklub og 2 medlemmer fra hver af de øvrige klubber, [[Aarhus Dameroklub]], ARA, ASR, [[Risskov Roklub]] og [[Risskov Dameklub]]. Hovedansvarlig for selve opførelsen blev igen Carl Johan Petersen.
I [[1951]] besluttede Aarhus Roklub at "Villa Svajryg" skulle erstattes af en ny, moderne facilitet. Der blev bevilliget byggetilladelse til projektet d. 14. december, 1951. Brabrand-udvalget, som skulle sikre den rette brug af anlægget, bestod på dette tidspunkt af 3 medlemmer fra Aarhus Roklub og 2 medlemmer fra hver af de øvrige klubber, [[Aarhus Dameroklub]], [[Roklubben ARA|ARA]], ASR, [[Risskov Roklub]] og [[Risskov Dameklub]]. Hovedansvarlig for selve opførelsen blev igen Carl Johan Petersen.


Der var tale om et beskæftigelsesarbejde, og de samlede udgifter var 440.000 kr., fordelt mellem Aarhus kommune, [[Aaby sogneråd]] og [[Brabrand sogneråd]], samt indsamlinger blandt roerne og rointeresserede. Grundet de høje omkostninger til denne nye facilitet, blev det igen roerne selv, der endte med at udføre en stor del af det praktiske arbejde med konstruktion og indretning af bygningen på frivillig basis.
Der var tale om et beskæftigelsesarbejde, og de samlede udgifter var 440.000 kr., fordelt mellem Aarhus kommune, [[Aaby sogneråd]] og [[Brabrand sogneråd]], samt indsamlinger blandt roerne og rointeresserede. Grundet de høje omkostninger til denne nye facilitet, blev det igen roerne selv, der endte med at udføre en stor del af det praktiske arbejde med konstruktion og indretning af bygningen på frivillig basis.