Åby Bibliotek

Indlæser kort...

Åby Bibliotek. Fotograf Kio Ng Jørgensen.

Åby Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergs Vej 7 i Åbyhøj.

De første bogsamlinger

I Åby blev det første kommunale bibliotek etableret omkring 1854. Biblioteket bestod dengang af en lille bogsamling på ca. 350 bind, der blev opbevaret på skolen i den endnu eksisterende bindingsværksbygning på Kærvej 21.

Initiativtager til biblioteket var pastor A. Elmquist, lærer J.J. Østergaard og ejeren af gården Elisabethsminde, I. C. Krieger, der hver især også donerede bøger til samlingen. Af den oprindelige bogsamling er i dag bevaret 50 bøger, og i hver af dem er der noteret, hvem af de tre mænd, der har bidraget med bogen. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter at den sidste af de tre mænd gik bort, da udlånet blev nedlagt umiddelbart herefter.

I 1904 blev I.C. Lassen ansat ved Åby Skole, der i 1900 var flyttet ind i en nyopført skolebygning på Korsagervej 45. Lassen ”genopdagede” resterne af den gamle bogsamling, der nu holdt til i byens forsamlingshus, hvor værten også fungerede som bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Lassen fik flyttet bogsamlingen tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. Over de næste år voksede samlingen langsomt, og i 1914 var den oppe på 399 bind.

Overtaget af kommunen

I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. På grund af pladsmangel blev bøgerne pr. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret på Thorsvej, hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. I 1937 tog kommunen en nye administrationsbygning i brug, og den gamle bygning blev overladt og ombygget til biblioteket. Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.

Over de næste godt 30 år voksede samlingen støt, så den i 1971 var nået op på knap 30.000 bind. Med en voksende bogsamling begyndte de tidligere så rummelige bygninger med tiden at virke trange. I november 1965 gav sognerådet derfor biblioteksudvalget tilladelse til at henvende sig til arkitekterne Arne Gravers og Johan Richter med henblik på at udarbejde tegninger til en ny biblioteksbygning.

I august 1967 kunne sognerådet endeligt enstemmigt vedtage opførelsen af Åbyhøjs nye kulturcenter, der udover bibliotek også skulle rumme, udstillings- og foredragssal, studie- og musiklokaler på 1.600 kvadratmeter. Bygningen, der skulle opføres som seks selvstændige pavilloner forbundet af en lav forbindelsesbygning, skulle placeres lige nord for kommunens administrationsbygning. Desuden var biblioteket kørestolsvenligt uden trapper, hvilket absolut ikke var en selvfølge for offentlige bygninger på dette tidspunkt.

Et dyrt prestigebyggeri

Åby Bibliotek fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1971. Fotograf Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.

Som det ofte er med sådanne byggerier, viste det sig, at det oprindelige budget ikke holdt stik. En af årsagerne var en stor difference mellem arkitekternes overslag og de egentlige licitationstilbud. Detaljer som håndstrøgne sten og farvede fliser blev droppet til fordel for billigere løsninger, men størstedelen af de ekstra udgifter blev fundet i forøgede lån.

Byggeriet fortsatte ufortrødent, og i februar 1971 var den nye bygning på Ludvig Feilbergs Vej klar til indflytning, og de 30.000 bind blev flyttet til deres nye hjem. Den 1. marts 1971 åbnede biblioteket dørene for borgerne, mens den officielle åbningsdag fandt sted den 2. april.

Den samlede pris blev ca. 7 millioner kr. - noget mere end budgetteret og noget mere end Aarhus Byråd syntes om. Sagen var den, at fra beslutningen om det nye bibliotek var blevet taget af sognerådet til indvielsen fandt sted, var der sket meget. Åby Sognekommune var i mellemtiden blevet nedlagt ved den store kommunalreform i 1970 og var nu blot en forstad i Aarhus Kommune. I det nye byråd var det ikke alle, der var lige glade for den økonomi, som fulgte med byggeriet. Rådmand Thorkild Simonsen udtalte, at den økonomiske situation i Aarhus ikke var til, at man byggede så flot.

Men økonomiske ærgrelser til trods var alle enige om, at det var et smukt hus, som nu var blevet indviet i Åbyhøj. Her var glidende glasdøre, lyse marmorgulve, bossé-maghogni på væggene, eventyrrum til børnene og alle mulige moderne biblioteksløsninger såsom grammofonlyttestationer.

Reddet af borgerne

Årene gik, og Åby Bibliotek udviklede sig til et samlingssted for diverse aktiviteter og foreninger. I 2006 var biblioteksidyllen dog truet, da bydelens borgere en septembermorgen pludseligt kunne læse, at byrådet havde besluttet, at biblioteket skulle lukkes.

Kommunen skulle spare 410 millioner kroner, og i sparekataloget stod lukningen af Åby Bibliotek. Borgmester Nicolai Wammen havde ellers allerede i juni meldt ud, hvilke områder som kunne forvente at blive ramt, så folk havde tid til at forberede sig, men biblioteket var ikke blevet nævnt her. Åby Bibliotek var ikke det eneste, som i disse år blev ramt af sparekniven. Landet over lukkede 65 biblioteker i perioden 2003-2006, og i 2007 måtte hele 105 biblioteker dreje nøglen om.

Borgerne i Åby og Åbyhøj lod dog ikke lukningen gå hen i det stille. Der blev samlet protestunderskrifter ind, afholdt støttekoncerter, fakkeltog og demonstrationer. Derudover blev Åby Biblioteks Venner stiftet. Hvert medlem betalte 100 kr. for at bliver medlem og foreningen fik hurtigt over 500 medlemmer. Alt sammen var med til at påvirke politikerne i en sådan en grad, at lukningsbeslutningen blev omstødt og biblioteket reddet.

”Set i bakspejlet traf vi beslutningen på et mangelfuldt grundlag”, udtalte borgmester Nicolai Wammen til Jyllands-Posten, mens den daværende rådmand, Flemming Knudsen, til Århus Stiftstidende sagde: ”Aldrig før eller siden har jeg oplevet et lokalområde rejse sig på den måde. Som politiker er man vant til, at der kommer voldsomme protester, når man må lukke skoler og lignende. Men det, der skete i Åbyhøj, var af en helt anden verden”.

Afgørende for omgørelsen af beslutningen var især, at borgerne ikke blot nøjedes med at protestere. De kom også med saglige og gennemtænkte alternativer til lukningen. De argumenterede blandt andet med at en genhusning af bibliotekets foreninger ikke blot ville sprede dem for alle vinde, men også koste 10-12 mio. kr., hvilket ikke stod mål med de 5.2 mio. kr. i driftsomkostninger, man vurderede man kunne spare ved en lukning af biblioteket. Det var dermed borgernes hurtige, gennemtænkte og passionerede initiativer, som gjorde, at det smukke bibliotek på Ludvig Feilbergs Vej stadig i dag kan holde dørene åbne for byens borgere.

Åby Bibliotek på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Åby Bibliotek

Litteratur og kilder

• Jyllands-Posten, 26.11.2006, ”Bond og biblioteket lever”
• Jyllands-Posten, 24.11.2006, ”Slaget om Åby”
• Jyllands-Posten, 09.06.2016, ”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”
• Tv2-Østjylland, 23.11.2016, ”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”
• Århus Stiftstidende, 08.08.1967, "Åbyhøj får kulturcenter"
• Århus Stiftstidende, 22.03.1969, "Åby Bibliotek bliver dyrere"
• Århus Stiftstidende, 02.04.1971, "Biblioteket er mægtig flot"
• Århus Stiftstidende, 18.02.1971, ”30.000 bøger skal holde flyttedag”
• Århus Stiftstidende, 24.07.2015, "Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”