11.873
redigeringer
Vejlby: Forskelle mellem versioner
→Litteratur og kilder
No edit summary |
|||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Oldtiden i Vejlby === | === Oldtiden i Vejlby === | ||
Der ikke er mange spor tilbage af Vejlbys gamle høje, som der angiveligt fandtes seks af; Rishøj, Grydhøj Skorphøj og 2-3 navnløse høje. Sognets eneste oldtidsminde er derfor den genfundne Vejlby-runesten. Runestenen der vurderedes at være fra ca. år 1000 stod ved Grydhøj indtil markens ejermand omkring år 1600 flyttede den til sin lade. Runeforskeren [[Ole Willumsen Worm (1588-1654)|Ole Worm]]s ven [[Laurids Jensen Bording (1610-1677)|Laurids Bording]] fandt stenen, og sendte en tegning til Worm, der derefter optog stenen i et tillægsbind til sit latinske hovedværk "Danske Mindesmærker" ca. 1650. | Der ikke er mange spor tilbage af Vejlbys gamle høje, som der angiveligt fandtes seks af; Rishøj, Grydhøj Skorphøj og 2-3 navnløse høje. Sognets eneste oldtidsminde er derfor den genfundne Vejlby-runesten. Runestenen der vurderedes at være fra ca. år 1000 stod ved Grydhøj indtil markens ejermand omkring år 1600 flyttede den til sin lade. Runeforskeren [[Ole Willumsen Worm (1588-1654)|Ole Worm]]s ven [[Laurids Jensen Bording (1610-1677)|Laurids Bording]] fandt stenen, og sendte en tegning til Worm, der derefter optog stenen i et tillægsbind til sit latinske hovedværk "Danske Mindesmærker" ca. 1650. | ||
| Linje 27: | Linje 26: | ||
Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, medens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. I markbogen af 1683 fremgår det at marken var delt i de fire vange Schouwang, Møndenwang, Ellewang og Kayswang. Byen, der var en meget stor landsby målt i hartkorn og af type en vejklyngeby, blev udskiftet i 1781 i en usædvanlig fuldkommen stjerneform. Midt i 1800-årene blev [[Grenåvej]] anlagt tæt forbi byen, og i 1877 kom [[Ryombanen|Ryomgård-jernbanen]] til. | Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, medens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. I markbogen af 1683 fremgår det at marken var delt i de fire vange Schouwang, Møndenwang, Ellewang og Kayswang. Byen, der var en meget stor landsby målt i hartkorn og af type en vejklyngeby, blev udskiftet i 1781 i en usædvanlig fuldkommen stjerneform. Midt i 1800-årene blev [[Grenåvej]] anlagt tæt forbi byen, og i 1877 kom [[Ryombanen|Ryomgård-jernbanen]] til. | ||
I | I 1682 fandtes der i Vejlby 30 gårde og syv huse med dertil hørende beboere og husdyr, hvilket gjorde Vejlby til områdets største landsby. Det var en usædvanlig fed jord, der muliggjorde en opretholdelse af et så stort indbyggerantal. | ||
Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, mens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. Vejlby var en meget stor landsby – både målt på indbyggertal og i hartkorn, og byen var en såkaldt vejklyngeby, der oprindelig var opstået langs en vej og senere voksede ud langs udfaldsveje. | Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, mens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. Vejlby var en meget stor landsby – både målt på indbyggertal og i hartkorn, og byen var en såkaldt vejklyngeby, der oprindelig var opstået langs en vej og senere voksede ud langs udfaldsveje. | ||
I 1781-1782 blev landsbyen udskiftet i en stjerneform, der betød, at spredte jordstykker blev samlet i sammenhængende lange jordstykker tilhørende de enkelte gårde, der forblev liggende inde i landsbyen. | I 1781-1782 blev landsbyen udskiftet i en stjerneform, der betød, at spredte jordstykker blev samlet i sammenhængende lange jordstykker tilhørende de enkelte gårde, der forblev liggende inde i landsbyen. | ||
===Vejlby i 1800-tallet=== | ===Vejlby i 1800-tallet=== | ||
| Linje 47: | Linje 46: | ||
I 1950’erne blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre. | I 1950’erne blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre. | ||
====Nedrivning af landsbyen==== | |||
I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. ”Den hurtigste, billigste og mest effektive metode til at få gennemført en hurtig sanering af landsbybebyggelsen vil være at lade området overgå fra boligformål til forretningsformålet,” lød det fra det ambitiøse sogneråd. På dette tidspunkt boede de fleste af sognerådets medlemmer ikke længere selv i landsbyen men i Risskov på den anden side af Grenåvej. | I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. ”Den hurtigste, billigste og mest effektive metode til at få gennemført en hurtig sanering af landsbybebyggelsen vil være at lade området overgå fra boligformål til forretningsformålet,” lød det fra det ambitiøse sogneråd. På dette tidspunkt boede de fleste af sognerådets medlemmer ikke længere selv i landsbyen men i Risskov på den anden side af Grenåvej. | ||
| Linje 60: | Linje 60: | ||
Med dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningens hovedskel blev fastholdt som et genkendeligt mønster og som en hensigtsmæssig etapedeling, medens den gamle landsby, omgivet af en ringvej som fordelingsgade, blev bycenter. Stjernemønstret opfattes til stadighed ret tydeligt i den østlige del, medens de store enheder med retningsbestemte bygningsblokke mod vest slører ideen. | Med dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningens hovedskel blev fastholdt som et genkendeligt mønster og som en hensigtsmæssig etapedeling, medens den gamle landsby, omgivet af en ringvej som fordelingsgade, blev bycenter. Stjernemønstret opfattes til stadighed ret tydeligt i den østlige del, medens de store enheder med retningsbestemte bygningsblokke mod vest slører ideen. | ||
=== Vejlby-Risskov === | === Vejlby-Risskov === | ||
| Linje 66: | Linje 65: | ||
=== Vejlby Kirke === | === Vejlby Kirke === | ||
[[Vejlby Kirke]] blev opført i 1100-tallet og udvidet med tårn, våbenhus og hvælvinger i 13-1400-tallet. Kirken blev restaureret over flere omgang siden opførelsen. ved restaureringen i 1941 fremkom flere kalkmalerier, som dog var så beskadigede at de blev dækket igen. I den ene hvælving er en kalkmalet indskrift, som fortæller om opførelsen af hvælvingerne i 1492. | [[Vejlby Kirke]] blev opført i 1100-tallet og udvidet med tårn, våbenhus og hvælvinger i 13-1400-tallet. Kirken blev restaureret over flere omgang siden opførelsen. ved restaureringen i 1941 fremkom flere kalkmalerier, som dog var så beskadigede at de blev dækket igen. I den ene hvælving er en kalkmalet indskrift, som fortæller om opførelsen af hvælvingerne i 1492. | ||
| Linje 88: | Linje 86: | ||
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bytyper-landsbyen/ Film om landsbyer på Danmarkshistorien.dk] | * [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bytyper-landsbyen/ Film om landsbyer på Danmarkshistorien.dk] | ||
* https://digdag.dk/ | * https://digdag.dk/ | ||
* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928. | |||
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||