Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (foto eksisterer ikke)
No edit summary
 
(25 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Kunstsmed Jens Mogens Christian Larsen''', født 6. april 1844 i Odense. Ridder af Dannebrog.  
[[File:Jens_Mogens_Christian_Larsen.jpg|200px|thumb|right|Kunstsmed Jens Mogens Christian Larsen]]
'''Jens Mogens Christian Larsen''' (født den 6. april 1844 i Odense, død den 12. juli 1927 i Aarhus) var kunstsmed og vægtfabrikant samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1894 til den 31. december 1898 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog.


Etablerede sig i Aarhus d. 14. september 1872 og har udført en mængde tillidshverv: i 14 år formand for Håndværkerforeningen, oldermand i Smedelauget, formand for Centralforeningen af Smedemestre i Jylland, for Grundejerforeningen og for Skipperlauget.  
Forældre: tømrer Jens Jacob Larsen og hustru Anne Sophie Lindegaard.
Gift den 6. marts 1879 med Julie Frederikke Liisberg, født den 1. november 1862 i Aarhus, datter af grovsmed Peder Jensen Liisberg og hustru Anna Nielsen.


Desuden medlem af bestyrelsen for Teknisk Skole, Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk (nu Håndværksrådet), medlem af byrådet, næringslovkommissionen, ligningskommissionen, Udvalget til Forberedelse af Landsudstillingen m. m.  
===Opvækst og ungdom===
Larsen måtte fra sit sjette år arbejde med på at skaffe føden i hjemmet. Han kom i lære 1858 som klejnsmed i Odense og blev svend 1862. I sine unge dage tilbragte han ikke mindre end otte år på rejse til fods, i Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien, Frankrig og England. I Paris arbejdede han i tre år. Han lærte meget på disse rejser til gavn for sit fag.  


Anlagde telefonen i Aarhus og Kalundborg og har indenfor sit fag udført en række betydelige opgaver.
===Karriere===
I 1869 tog han borgerskab i København, men allerede i 1870 kom han til Aarhus som formand hos fabrikant [[H.P. Jensen & Co.|H.P. Jensen]]. I 1872 etablerede han sig og virkede til sin død 1927 som kunstsmed og vægtfabrikant.  


== Litteratur og kilder ==
===Telefonen i Aarhus===
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
Han var en betydelig håndværker, der udførte en række store arbejder. Det var således ham, der anlagde [[Telefonens historie i Aarhus|telefonen i Aarhus]] og i Kalundborg. Selskabet [[Aarhus Telefonselskab A/S]] grundlagde Larsen i samarbejde med [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|E. Springborg]]. Selv havde han privat telefonforbindelse fra [[Søndergade]] til [[Vestergade]], før telefonselskabet blev oprettet. Det var også ham, der lavede jernstativet til det ny domkirkespir.  


[[Kategori:Erhvervsfolk]]
===Landsudstillingen===
Han tog præmier hjem i forbindelse med flere udstillinger og var en af initiativtagerne til [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen]] 1909, som han gjorde et stort arbejde for. Mange har betragtet ham som udstillingens egentlige ophavsmand.
 
===Larsens andre poster===
Larsen havde i høj grad sine medborgeres tillid og fik sæde i særdeles mange bestyrelser, udvalg og kommissioner. Blandt hans mange tillidshverv kan nævnes:
 
* Oldermand i [[Århus Smedelav]] (æresmedlem)
* Formand for Centralforeningen af Smedemestre i Jylland
* Formand for [[Århus Skipperlav]]
* Formand for [[Aarhus Grundeejerforening|Århus Grundejerforening]]
* Formand for [[Aarhus Håndværkerforening|Århus Håndværkerforening]] 1894-07 (æresmedlem)
* Medlem af [[Næringskommissionen]]
* Medlem af [[Ligningskommissionen]]
* Medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Teknisk Skole| Aarhus Teknisk Skole]] 1894-1908
* Medlem af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Håndværk.
 
===Politik===
Larsen var herudover medlem af byrådet i perioden 1894-98, hvor han repræsenterede håndværket på en udmærket måde samtidig med, at han også tog sig en del af f.eks. skolesager. Larsen var en af håndværkets ledere i Aarhus, og han var en populær og afholdt mand, der var kendt for sit lyse smil og gode humør. »Kunstsmeden«, »Kunstigsmeden« eller »Den evig glade kunstsmed« kaldte man ham. I sine sidste år passede han en lotterikollektion »med fez på hovedet og i selskab med sine gravhunde« i en fribolig, som Håndværkerforeningen havde overladt ham.
 
===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* [[Vandforsyningen i Aarhus|Vandværket]] 1894-99
* Udvalget for bygninger og inventariesager 1894-99
* [[Forskønnelsesudvalget]] 1894-99
* [[Legatudvalget]] 1897-99, herudover taksationsmand 1894-1925
 
== Jens Mogens Christian Larsen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110271 Se arkivalier omhandlende Jens Mogens Christian Larsen  i AarhusArkivet]}}
 
== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
 
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]

Nuværende version fra 21. okt. 2024, 11:20

Kunstsmed Jens Mogens Christian Larsen

Jens Mogens Christian Larsen (født den 6. april 1844 i Odense, død den 12. juli 1927 i Aarhus) var kunstsmed og vægtfabrikant samt medlem af Aarhus Byråd fra den 5. januar 1894 til den 31. december 1898 for partiet Højre. Ridder af Dannebrog.

Forældre: tømrer Jens Jacob Larsen og hustru Anne Sophie Lindegaard. Gift den 6. marts 1879 med Julie Frederikke Liisberg, født den 1. november 1862 i Aarhus, datter af grovsmed Peder Jensen Liisberg og hustru Anna Nielsen.

Opvækst og ungdom

Larsen måtte fra sit sjette år arbejde med på at skaffe føden i hjemmet. Han kom i lære 1858 som klejnsmed i Odense og blev svend 1862. I sine unge dage tilbragte han ikke mindre end otte år på rejse til fods, i Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien, Frankrig og England. I Paris arbejdede han i tre år. Han lærte meget på disse rejser til gavn for sit fag.

Karriere

I 1869 tog han borgerskab i København, men allerede i 1870 kom han til Aarhus som formand hos fabrikant H.P. Jensen. I 1872 etablerede han sig og virkede til sin død 1927 som kunstsmed og vægtfabrikant.

Telefonen i Aarhus

Han var en betydelig håndværker, der udførte en række store arbejder. Det var således ham, der anlagde telefonen i Aarhus og i Kalundborg. Selskabet Aarhus Telefonselskab A/S grundlagde Larsen i samarbejde med E. Springborg. Selv havde han privat telefonforbindelse fra Søndergade til Vestergade, før telefonselskabet blev oprettet. Det var også ham, der lavede jernstativet til det ny domkirkespir.

Landsudstillingen

Han tog præmier hjem i forbindelse med flere udstillinger og var en af initiativtagerne til Landsudstillingen 1909, som han gjorde et stort arbejde for. Mange har betragtet ham som udstillingens egentlige ophavsmand.

Larsens andre poster

Larsen havde i høj grad sine medborgeres tillid og fik sæde i særdeles mange bestyrelser, udvalg og kommissioner. Blandt hans mange tillidshverv kan nævnes:

Politik

Larsen var herudover medlem af byrådet i perioden 1894-98, hvor han repræsenterede håndværket på en udmærket måde samtidig med, at han også tog sig en del af f.eks. skolesager. Larsen var en af håndværkets ledere i Aarhus, og han var en populær og afholdt mand, der var kendt for sit lyse smil og gode humør. »Kunstsmeden«, »Kunstigsmeden« eller »Den evig glade kunstsmed« kaldte man ham. I sine sidste år passede han en lotterikollektion »med fez på hovedet og i selskab med sine gravhunde« i en fribolig, som Håndværkerforeningen havde overladt ham.

Medlem af eller byens repræsentant i ...

Jens Mogens Christian Larsen på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Jens Mogens Christian Larsen i AarhusArkivet

Litteratur og Kilder