4.199
redigeringer
Rasmus Otto Mønsted (1838-1916): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Otto Mønsted N.V.Dorph 1915 Ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Portræt af Rasmus Otto Mønsted (1838-1916). Maleriet er fra 1915 og udarbejdet af N.V. Dorph. Det hænger i dag på Frederiksborg og blev affotograferet i 1924. Ukendt fotograf, Den Gamle By.]] | [[Fil:Otto Mønsted N.V.Dorph 1915 Ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Portræt af Rasmus Otto Mønsted (1838-1916). Maleriet er fra 1915 og udarbejdet af N.V. Dorph. Det hænger i dag på Frederiksborg og blev affotograferet i 1924. Ukendt fotograf, Den Gamle By.]] | ||
'''Rasmus Otto Mønsted''' – bedre kendt som '''Otto Mønsted''' – var grundlægger af [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|OMA]], Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, medlem af [[Aarhus Byråd]] i 1885-1891 og en af de økonomisk bærende kræfter bag etableringen af [[Aarhus Teater]]. | '''Rasmus Otto Mønsted''' – bedre kendt som '''Otto Mønsted''' – (født den 23. november 1838 på Lyngsbæksgård ved Ebeltoft, død den 4. september 1916 i København) var grundlægger af [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|OMA]], Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, medlem af [[Aarhus Byråd]] i 1885-1891 og en af de økonomisk bærende kræfter bag etableringen af [[Aarhus Teater]]. | ||
Han var søn af proprietær, cand.pharm. Niels Secher Mønsted (1803-1891) og hustru Charlotte Amalie Dorothea Marie Møller (1805-1882). | |||
Gift i Aarhus den 7. maj 1870 med Anna Sophie Broge, født den 5. juli 1850 i Aarhus, død den 4. december 1933 i København. Datter af købmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] (1822-1908) og hustru Inger Kirstine Brock (1822-1894). Otto Mønsted og hustru fik ingen børn. | Gift i Aarhus den 7. maj 1870 med Anna Sophie Broge, født den 5. juli 1850 i Aarhus, død den 4. december 1933 i København. Datter af købmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] (1822-1908) og hustru Inger Kirstine Brock (1822-1894). Otto Mønsted og hustru fik ingen børn. | ||
| Linje 46: | Linje 44: | ||
En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik oprettet indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig blev forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring. | En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik oprettet indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig blev forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring. | ||
Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendte slogan ''Sig navnet – OMA' bringer | Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendte slogan ''Sig navnet – OMA'' bringer stadig genkendelse. | ||
===Mønsted i Aarhus=== | ===Mønsted i Aarhus=== | ||
| Linje 59: | Linje 57: | ||
Ved Mønsteds død overgik hovedparten af hans formue til et fond, der skulle bidrage til udvikling af Danmarks handel og industri. Denne sidste disposition lå på linje med hele hans virke. Det var på landsplan, og først i anden række på det lokale område, at man nød godt af hans initiativ. | Ved Mønsteds død overgik hovedparten af hans formue til et fond, der skulle bidrage til udvikling af Danmarks handel og industri. Denne sidste disposition lå på linje med hele hans virke. Det var på landsplan, og først i anden række på det lokale område, at man nød godt af hans initiativ. | ||
Mønsted havde en stor interesse for Aarhus og | Mønsted havde en stor interesse for Aarhus og byens potentiale. Det var en af grundene til, at han blev medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1885-91. Her var han blandt andet formand for udvalget, der håndterede [[Aarhus Gasværk]]. Generelt nåede han at have en del bestyrelsesposter. Han var i 1889-93 formand for [[Aarhus Handelsforening]] og sad i bestyrelsen ved [[Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab]] – et selskab, som hans svigerfar, Hans Broge, havde etableret. Da både Broge og Mønsted eksporterede til England, var dette en vigtig post for deres foretagender. | ||
Otto Mønsted flyttede til København i 1899, hvor han anlagde et kæmpe palæ som privat bolig. Palæet er i dag hjemsted for den russiske ambassade. | Otto Mønsted flyttede til København i 1899, hvor han anlagde et kæmpe palæ som privat bolig. Palæet er i dag hjemsted for den russiske ambassade. | ||
| Linje 70: | Linje 68: | ||
Efter Første Verdenskrig intensiveredes konkurrencen stærkt. Reklamekampagner og store prisnedsættelser var en del af de udprægede strategier. | Efter Første Verdenskrig intensiveredes konkurrencen stærkt. Reklamekampagner og store prisnedsættelser var en del af de udprægede strategier. | ||
Trods de mange tiltag, Mønsted kom op med, var der en | Trods de mange tiltag, Mønsted kom op med, var der en stærk retning i udviklingen af markedet. [[FDB fabrikkerne]] satte sig mere og mere på markedet, da de havde tætte forbindelser til brugsforeningerne. Det afskar de andre fabrikanter fra en væsentlig del af markedet, hvorfor FDB blev den største fabrikant i 1910'erne. | ||
=== Medlem af eller byens repræsentant i... === | === Medlem af eller byens repræsentant i... === | ||