2.665
redigeringer
Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930): Forskelle mellem versioner
Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930) (vis kildekode)
Versionen fra 4. okt. 2024, 09:50
, 4. oktober 2024ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Oscar ditlev.jpg|300px|thumb|right|Oscar Ditlev Emil Jørgensen]] | [[Fil:Oscar ditlev.jpg|300px|thumb|right|Oscar Ditlev Emil Jørgensen]] | ||
'''Oscar Ditlev Emil Jørgensen''' (født 19. juli 1860 i København, død i 1930) var [[Stadsingeniørens Kontor|Stadsingeniør]] i Aarhus Købstad, hvor han blandt andet i 1896 af [[Aarhus Byråd]] blev bedt om at planlægge området syd for Banegraven. | '''Oscar Ditlev Emil Jørgensen''' (født den 19. juli 1860 i København, død i 1930) var [[Stadsingeniørens Kontor|Stadsingeniør]] i Aarhus Købstad, hvor han blandt andet i 1896 af [[Aarhus Byråd]] blev bedt om at planlægge området syd for Banegraven. | ||
Ridder af Dannebrog, cand. polyt. 1883. | Ridder af Dannebrog, cand.polyt. i 1883. | ||
Arbejdede under [[Københavns Vej- og Kloakvæsen]] 1884-87. Stadsingeniør i Odense 1888, Frederiksberg 1889-92. Fredericia 1893-94. Stadsingeniør i Aarhus fra 1894. I bestyrelsen for Stads- og Havneingeniørforeningen siden 1906; | Arbejdede under [[Københavns Vej- og Kloakvæsen]] 1884-87. Stadsingeniør i Odense 1888, Frederiksberg 1889-92. Fredericia 1893-94. Stadsingeniør i Aarhus fra 1894. I bestyrelsen for Stads- og Havneingeniørforeningen siden 1906; formand i nævnte bestyrelse siden 1915. Fhv. formand for selskabet [[Polyhymnia]]. Ordfører for 2. sektion i Landsudstillingens (1919) Byggeudvalg. Af større arbejder: Omordning af Aarhus vandforsyning fra åvand til kildevand. Omordning af byens kloakforhold ved indførelse af w.c.-systemet. Udarbejdet bebyggelsesplaner for flere dele af byen osv. | ||
== Den første byplan for Aarhus i 1896 == | == Den første byplan for Aarhus i 1896 == | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I 1874 havde byen fra [[Viby Sogn]] indlemmet området mellem den gamle banegrav og ud til, hvor [[Ingerslevs Boulevard]] løber. Dette område [[Frederiksbjerg]] var nu næsten udbygget, og derfor købte byen den 18. april 1896 [[Marselisborg Gods]] af indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]]. | I 1874 havde byen fra [[Viby Sogn]] indlemmet området mellem den gamle banegrav og ud til, hvor [[Ingerslevs Boulevard]] løber. Dette område [[Frederiksbjerg]] var nu næsten udbygget, og derfor købte byen den 18. april 1896 [[Marselisborg Gods]] af indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]]. | ||
Tiden krævede, at byen påtog sig opgaven med at planlægge, hvor bebyggelse, veje og anden infrastruktur skulle placeres, og | Tiden krævede, at byen påtog sig opgaven med at planlægge, hvor bebyggelse, veje og anden infrastruktur skulle placeres, og byrådet bad derfor kommunens stadsingeniør Oscar Jørgensen om at komme med et forslag til ”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”, der reelt var den først byplan for Aarhus Købstad. | ||
Byplanen blev behandlet i | Byplanen blev behandlet i byrådet i slutningen af 1896, hvor den blev afvist. | ||
Jørgensen var optaget af datidens trafikale problemer, herunder hvordan den kommende trafik fra de nye boligområder i [[Mølleengen]] skulle afvikles. Han foreslog derfor en bro, senere kaldet [[Ewaldsbroen]], over banegraven med videre forbindelse til [[Skanderborgvej]], så beboerne i [[Mølleengen]] slap for omvejen omkring [[Vester Allé]]. | Jørgensen var optaget af datidens trafikale problemer, herunder hvordan den kommende trafik fra de nye boligområder i [[Mølleengen]] skulle afvikles. Han foreslog derfor en bro, senere kaldet [[Ewaldsbroen]], over banegraven med videre forbindelse til [[Skanderborgvej]], så beboerne i [[Mølleengen]] slap for omvejen omkring [[Vester Allé]]. | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
*Torben Aastrup om Jørgensens bro over Banegraven og dens betydning for eftertidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget] | *Torben Aastrup om Jørgensens bro over Banegraven og dens betydning for eftertidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget] | ||
<br><hr> | |||
{{s-start}} | {{s-start}} | ||
{{S-titel stadsingeniør}} | {{S-titel stadsingeniør}} | ||