Busgaden: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<mapframe text="" width=350 height=400 zoom=17 latitude=56.155228 longitude=10.205918>
'''Busgaden''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden går fra [[Østergade]] til [[Åboulevarden]].
{
  "type": "FeatureCollection",
  "features": [
    {
      "type": "Feature",
      "properties": {},
      "geometry": {
        "type": "Polygon",
        "coordinates": [
          [
            [
              10.205491483211517,
              56.156304875402114
            ],
            [
              10.205491483211517,
              56.15629292499648
            ],
            [
              10.205714106559753,
              56.156124125119675
            ],
            [
              10.206207633018494,
              56.1559179791315
            ],
            [
              10.20628809928894,
              56.15585225119258
            ],
            [
              10.206298828125,
              56.15576560964673
            ],
            [
              10.20605206489563,
              56.15540858466363
            ],
            [
              10.205652415752411,
              56.155012716263904
            ],
            [
              10.205016732215881,
              56.1544390733076
            ],
            [
              10.205051600933075,
              56.15442861619506
            ],
            [
              10.205408334732056,
              56.15475129149964
            ],
            [
              10.205719470977783,
              56.15502167936714
            ],
            [
              10.206113755702972,
              56.15543099218692
            ],
            [
              10.206347107887268,
              56.1557880169618
            ],
            [
              10.206331014633179,
              56.155841794464635
            ],
            [
              10.206245183944702,
              56.15592544820836
            ],
            [
              10.205711424350739,
              56.15616147028906
            ],
            [
              10.205518305301666,
              56.156316825804055
            ],
            [
              10.205491483211517,
              56.156304875402114
            ]
          ]
        ]
      }
    }
  ]
}
</mapframe>


Navngivet i 1972 med henvisning til benyttelsen som trafiklinje for byens offentlige busser. Tegningerne til en overdækket busgade mellem Frederiksgade og Telefonsmøgen blev i 1969 udarbejdet af [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor i samarbejde med Stadsingeniørens Kontor.


'''Busgaden''' er den folkelige benævnelse af strækningen fra [[Østergade]] forbi [[Magasin du Nord|Magasins]] bygning til [[Vestergade]].  
Tilvæksten af trafikken i almindelighed gjorde, at byrådet under Anden Verdenskrig nedsatte Frederiksgadekommissionen, der skulle komme med forslag til løsning på trafikforholdene og samtidig give mulighed for at kunne udvikle midtbyen. Først i 1953 så betænkningen 'Ny Hovedgade i Århus' dagens lys. Kommunen intensiverede opkøbet af flere saneringsmodne boliger for at bane vejen. Det afstedkom nogle steder en spøgelsesby og tab af værdifulde kulturmiljøer. Trods den påbegyndte sanering af baggårde i [[Frederiksgade|Frederiksgades]] østside som første etape af projektet, lykkedes det borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhard Jensen]] at få stoppet [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgade-projektet]] i 1965. Man færdiggjorde det påbegyndte, og i 1972 kunne Busgaden åbnes. Langs med østsiden blev der bygget et parkeringsanlæg i tre etager, hvoraf to var under jorden, med plads til 165 parkeringer. Med til busgaden hørte budgadehuset tværs over gaden. Det blev taget i brug i 1973. I 2004 blev gadens forløb ændret, så den førtes i en slags tunnel gennem ejendommene Frederiksgade 18 og Åboulevarden 47.  


Det officielle gadenavn ''Busgaden'' er strækningen fra Østergade til [[Åboulevarden]] og var busgadens første etape. Her er der busstoppesteder ved Busgadehuset på [[Telefontorvet]]. Det efterfølgende vejstykke til [[Vestergade]], busgadens anden etape, har fået navnet [[Emil Vetts Passage]].
Det officielle gadenavn ''Busgaden'' er strækningen fra Østergade til [[Åboulevarden]] og var busgadens første etape. Her er der busstoppesteder ved Busgadehuset på [[Telefontorvet]]. Det efterfølgende vejstykke til [[Vestergade]], busgadens anden etape, har fået navnet [[Emil Vetts Passage]].


Gaden blev indviet 6. november 1971 ved en højtidelighed, der blev overværet af flere tusinde borgere. Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] klippede den røde snor, politiorkestret spillede og politibetjente var udklædt i gamle politiuniformer.  
Gaden blev indviet den 6. november 1971 ved en højtidelighed, der blev overværet af flere tusinde borgere. Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] klippede den røde snor, politiorkestret spillede, og politibetjente var udklædt i gamle politiuniformer.  


Indvielsen fandt i øvrigt sted samme dato, som byens [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene]] kørte deres sidste ordinære tur, og byen var ved at få sine gågader.
Indvielsen fandt i øvrigt sted samme dato, som byens [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene]] kørte deres sidste ordinære tur, og byen var ved at få sine gågader.
Linje 106: Linje 14:


====Ejendomme nedrives====
====Ejendomme nedrives====
I forbindelse med anlæggelse af Busgaden skrev Jyllands-Posten i 1969:<ref>Jyllands-Posten 7. januar 1969</ref>
I forbindelse med anlæggelse af Busgaden skrev Jyllands-Posten i 1969:<ref>Jyllands-Posten den 7. januar 1969</ref>
:En snes ejendomme rives ned på stribe i Århus centrum for at give plads for den nye busgade. Nedrivningen begynder om 15 dage i Østergade ud for Asylgade, fortsætter igennem det gamle city-kvarter mellem Søndergade og Frederiksgade og slutter med fjernelsen af en serie huse i den nederste del af Frederiksgades østlige side. Ved Fiskergade stopper den storstilede aktion.
:En snes ejendomme rives ned på stribe i Århus centrum for at give plads for den nye busgade. Nedrivningen begynder om 15 dage i Østergade ud for Asylgade, fortsætter igennem det gamle city-kvarter mellem Søndergade og Frederiksgade og slutter med fjernelsen af en serie huse i den nederste del af Frederiksgades østlige side. Ved Fiskergade stopper den storstilede aktion.


Denne artikel er kun påbegyndt <br>- du kan hjælpe med at gøre den bedre med flere oplysninger.
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==


{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113475 Busgaden]}}


{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=busgade}}
==Litteratur og kilder==
 
* [[Århus Årbog]] - ''Hvilken?''
==Kilder==
* Avisartikler - ''Hvilke?''
*[[Århus Årbog]]
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
*Avisartikler
 
==Noter==


== Henvisninger ==
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Nuværende version fra 26. aug. 2024, 10:08

Busgaden er en gade, som ligger i den indre by. Gaden går fra Østergade til Åboulevarden.

Navngivet i 1972 med henvisning til benyttelsen som trafiklinje for byens offentlige busser. Tegningerne til en overdækket busgade mellem Frederiksgade og Telefonsmøgen blev i 1969 udarbejdet af Stadsarkitektens kontor i samarbejde med Stadsingeniørens Kontor.

Tilvæksten af trafikken i almindelighed gjorde, at byrådet under Anden Verdenskrig nedsatte Frederiksgadekommissionen, der skulle komme med forslag til løsning på trafikforholdene og samtidig give mulighed for at kunne udvikle midtbyen. Først i 1953 så betænkningen 'Ny Hovedgade i Århus' dagens lys. Kommunen intensiverede opkøbet af flere saneringsmodne boliger for at bane vejen. Det afstedkom nogle steder en spøgelsesby og tab af værdifulde kulturmiljøer. Trods den påbegyndte sanering af baggårde i Frederiksgades østside som første etape af projektet, lykkedes det borgmester Bernhard Jensen at få stoppet Ny Hovedgade-projektet i 1965. Man færdiggjorde det påbegyndte, og i 1972 kunne Busgaden åbnes. Langs med østsiden blev der bygget et parkeringsanlæg i tre etager, hvoraf to var under jorden, med plads til 165 parkeringer. Med til busgaden hørte budgadehuset tværs over gaden. Det blev taget i brug i 1973. I 2004 blev gadens forløb ændret, så den førtes i en slags tunnel gennem ejendommene Frederiksgade 18 og Åboulevarden 47.

Det officielle gadenavn Busgaden er strækningen fra Østergade til Åboulevarden og var busgadens første etape. Her er der busstoppesteder ved Busgadehuset på Telefontorvet. Det efterfølgende vejstykke til Vestergade, busgadens anden etape, har fået navnet Emil Vetts Passage.

Gaden blev indviet den 6. november 1971 ved en højtidelighed, der blev overværet af flere tusinde borgere. Borgmester Orla Hyllested klippede den røde snor, politiorkestret spillede, og politibetjente var udklædt i gamle politiuniformer.

Indvielsen fandt i øvrigt sted samme dato, som byens sporvognene kørte deres sidste ordinære tur, og byen var ved at få sine gågader.

I Busgaden må der kun køre bybusser og taxier.

Ejendomme nedrives

I forbindelse med anlæggelse af Busgaden skrev Jyllands-Posten i 1969:[1]

En snes ejendomme rives ned på stribe i Århus centrum for at give plads for den nye busgade. Nedrivningen begynder om 15 dage i Østergade ud for Asylgade, fortsætter igennem det gamle city-kvarter mellem Søndergade og Frederiksgade og slutter med fjernelsen af en serie huse i den nederste del af Frederiksgades østlige side. Ved Fiskergade stopper den storstilede aktion.

Busgaden på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Busgaden

Litteratur og kilder

  • Århus Årbog - Hvilken?
  • Avisartikler - Hvilke?
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

Henvisninger

  1. Jyllands-Posten den 7. januar 1969