4.024
redigeringer
Socialistisk Folkeparti: Forskelle mellem versioner
→Mod – eller for - fællesmarkedet
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Ved det første byrådsvalg efter SF’s dannelse blev bryggeriarbejderen [[Schack Preetzmann]] valgt ind for partiet, mens DKP mistede sit ene mandat i byrådet. Preetzmann sad i byrådet indtil 1974, hvor den 21-årige [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]] kom ind. Sidstnævnte har udtalt om Preetzmann: ''”Han gjorde et solidt arbejde og mødte altid til byrådsmøderne i sort habit, hvid skjorte og en sirlig sort eller rød butterfly. Noget ulig [[Viggo Jonasen]] fra VS og jeg … Vi var på nippet til at blive smidt ud af kantinen, fordi kantinelederen antog os for et par af bænkevarmerne fra Rådhusparken”''. I det hele taget fandt der flere generationskampe sted i partiet. | Ved det første byrådsvalg efter SF’s dannelse blev bryggeriarbejderen [[Schack Preetzmann]] valgt ind for partiet, mens DKP mistede sit ene mandat i byrådet. Preetzmann sad i byrådet indtil 1974, hvor den 21-årige [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]] kom ind. Sidstnævnte har udtalt om Preetzmann: ''”Han gjorde et solidt arbejde og mødte altid til byrådsmøderne i sort habit, hvid skjorte og en sirlig sort eller rød butterfly. Noget ulig [[Viggo Jonasen]] fra VS og jeg … Vi var på nippet til at blive smidt ud af kantinen, fordi kantinelederen antog os for et par af bænkevarmerne fra Rådhusparken”''. I det hele taget fandt der flere generationskampe sted i partiet. | ||
I 1978 blev [[Dorthe Laustsen (1945-)|Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem | I 1978 blev [[Dorthe Laustsen (1945-)|Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem nogensinde bevilget barselsorlov af borgermester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]]. Barselsorloven løb fra den 15. maj til den 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie. | ||
Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem [[Viggo Jonasen (1944-)|Viggo Jonasen]] til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”. | Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem [[Viggo Jonasen (1944-)|Viggo Jonasen]] til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”. | ||
Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved | Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved Indenrigsministeriet, og konsekvensen blev, at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet. | ||
=== Kampen om rådmandsposten === | === Kampen om rådmandsposten === | ||
1985 blev et godt valgår i Aarhus for SF. Partiet fik | 1985 blev et godt valgår i Aarhus for SF. Partiet fik syv mandater ved byrådsvalget i november og kunne samtidigt sikre sig to rådmandsposter. Thorkild Ibsen beholdt sin rådmandspost, og med Venstrestemmer i ryggen kunne - den nu tidligere hustru - Lone Hindø sætte sig på Venstremanden [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haars]] tidligere rådmandspost. Hindø blev dermed den første kvindelige rådmand – eller rådkvinde - i byrådets historie. Viggo Jonasen kom også til at repræsentere SF i byrådet. Det skete da byrådsmedlemmet [[Annie Niebuhr (1953-)|Annie Niebuhr]], der kom i byrådet for SF i 1986, pludseligt meddelte, at hun stoppede til fordel for en stilling som økonomichef i Julianehåb i Grønland. | ||
Ved valget i 1989 sikrede SF sig kun én rådmandspost, og Ibsen måtte afgive sin rådmandspost til Hindø. | Ved valget i 1989 sikrede SF sig kun én rådmandspost, og Ibsen måtte afgive sin rådmandspost til Hindø. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
SF’s ja til Maastricht-traktaten i 1991 og den efterfølgende Edinburgh-aftale i 1993 fik mange medlemmer til at melde sig ud af SF. Her i blandt Viggo Jonasen, der endnu engang skiftede parti – denne gang til [[Den Rød-Grønne Fællesliste]]. | SF’s ja til Maastricht-traktaten i 1991 og den efterfølgende Edinburgh-aftale i 1993 fik mange medlemmer til at melde sig ud af SF. Her i blandt Viggo Jonasen, der endnu engang skiftede parti – denne gang til [[Den Rød-Grønne Fællesliste]]. | ||
Det gav til gengæld plads til andre SF-profiler her i blandt amtsrådspolitikeren [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]], der i 1994 også kunne føje byrådspolitiker til CV’et. Eskildsen kunne også sætte sig på posten som rådmand for Magistratens 1. afdeling. Senere nåede Eskildsen også at bestride rådmandsposterne for henholdsvis 3. og 4. afdeling ligesom han fra 2002 | Det gav til gengæld plads til andre SF-profiler, her i blandt amtsrådspolitikeren [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]], der i 1994 også kunne føje titlen byrådspolitiker til CV’et. Eskildsen kunne også sætte sig på posten som rådmand for Magistratens 1. afdeling. Senere nåede Eskildsen også at bestride rådmandsposterne for henholdsvis 3. og 4. afdeling ligesom han fra 2002 tillige kunne kalde sig viceborgmester. Med sine mange rådmandsposter brød Eskildsen den hidtidige SF-tradition med, at en rådmand kun kunne sidde i to valgperioder. I 2006 blev Eskildsen fundet død i sit hjem – 51 år gammel. | ||
=== Byrådspolitikken === | === Byrådspolitikken === | ||