Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Ungdoms Forum, som her ses til 1. maj demonstration i M.P. Bruuns Gade, blev stiftet i 1961. Året efter blev gruppen officielt tilknyttet SF, som partiets ungdomsorganisation. Ved partiets splittelse i 1967 fulgte SUF med Venstresocialisterne og rykkede længere ud på venstrefløjen. I 1972 blev SUF til en del af den trotskistiske Revolutionære Socialisters Forbund.

Socialistisk Folkeparti er et politisk parti stiftet af Aksel Larsen efter dennes eksklusion fra Danmarks Kommunistisk Parti i 1958.

I Aarhus har partiet siddet i Aarhus Byråd siden 1962.

Fra DKP til SF

I løbet af 1950’erne fandt flere og flere medlemmer af Danmarks Kommunistisk Parti sig fremmedgjort overfor kommunismens udvikling i Sovjetunionen. Kritiske røster lød fra flere af partiets medlemmer, hvilket kulminerede i Aksel Larsens eksklusion fra partiet i 1958. Som konsekvens stiftede Aksel Larsen efterfølgende sit eget parti – Socialistisk Folkeparti. Det nye parti skulle bygge på mange af de kommunistiske idealer, men uden tilknytning til Sovjet. Ligesom Aksel Larsen var de fleste SF-medlemmer i starten tidligere kommunister, der manglede et ståsted efter bruddet med den sovjetiske kommunisme.

På landsplan var størstedelen af SF’s medlemmer de første par år arbejdere, men i uddannelsesbyens Aarhus oplevede SF-afdelingen også en stor tilgang af unge studerende. Der var dog mange interne uroligheder i partiet, og allerede i 1967 blev SF splittet, og Venstresocialisterne brød ud af SF. Størstedelen af partiets unge studerende og akademikere forlod i den forbindelse partiet og efterlod SF som et næsten rent arbejderparti. I Aarhus var det omkring halvdelen af partiets samlede medlemstal, der skiftede til Venstresocialisterne.

Studentikose hanekampe

Den store udrensning til trods fortsatte tonen i SF med at være hård, og de tilbageværende studerende blev mødt med stor skepsis. Den tidligere rødstrømpe og Aarhus-SF’er Mette Kunøe har senere omtalt diskussionerne i partiet i Aarhus som ”abstraktstudentikose hanekamp-diskussioner” og videre ”Det virkede fuldstændigt, som om de opførte en skolekomedieudgave af Christiansborg-politikken”.

På trods af de interne stridigheder oplevede SF en stor medlemstilgang op til folkeafstemningen om medlemskabet i fællesmarkedet den 2. oktober 1972. Partiets erklærede modstand mod EF trak mange vælgere fra især Socialdemokratiet. Aarhus har som uddannelsesby altid tiltrukket mange unge SF’ere. Eksempelvis startede den senere formand for SF - Holger K. Nielsen – sin politisk karriere i Aarhus. Her blev han som ung statskundskabsstuderende medlem af SF’s Aarhus-afdeling i 1972.

SF i byrådet

Ved det første byrådsvalg efter SF’s dannelse blev bryggeriarbejderen Schack Preetzmann valgt ind for partiet, mens DKP mistede sit ene mandat i byrådet. Preetzmann sad i byrådet indtil 1974, hvor den 21-årige Thorkild Ibsen kom ind. Sidstnævnte har udtalt om Preetzmann: ”Han gjorde et solidt arbejde og mødte altid til byrådsmøderne i sort habit, hvid skjorte og en sirlig sort eller rød butterfly. Noget ulig Viggo Jonasen fra VS og jeg … Vi var på nippet til at blive smidt ud af kantinen, fordi kantinelederen antog os for et par af bænkevarmerne fra Rådhusparken”. I det hele taget fandt der flere generationskampe sted i partiet.

I 1978 blev Dorthe Lausten valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem nogensinde bevilget barselsorlov af borgermester Orla Hyllested. Barselsorloven løb fra den 15. maj til den 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie.

Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem Viggo Jonasen til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for Magistratens 4. afdeling. Da den socialdemokratiske Thorkild Simonsen (1926-2022) ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”.

Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen Lone Hindø. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved Indenrigsministeriet, og konsekvensen blev, at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet.

Kampen om rådmandsposten

1985 blev et godt valgår i Aarhus for SF. Partiet fik syv mandater ved byrådsvalget i november og kunne samtidigt sikre sig to rådmandsposter. Thorkild Ibsen beholdt sin rådmandspost, og med Venstrestemmer i ryggen kunne - den nu tidligere hustru - Lone Hindø sætte sig på Venstremanden Axel Handevitt-Haars tidligere rådmandspost. Hindø blev dermed den første kvindelige rådmand – eller rådkvinde - i byrådets historie. Viggo Jonasen kom også til at repræsentere SF i byrådet. Det skete da byrådsmedlemmet Annie Niebuhr, der kom i byrådet for SF i 1986, pludseligt meddelte, at hun stoppede til fordel for en stilling som økonomichef i Julianehåb i Grønland.

Ved valget i 1989 sikrede SF sig kun én rådmandspost, og Ibsen måtte afgive sin rådmandspost til Hindø.

Mod – eller for - fællesmarkedet

SF’s ja til Maastricht-traktaten i 1991 og den efterfølgende Edinburgh-aftale i 1993 fik mange medlemmer til at melde sig ud af SF. Her i blandt Viggo Jonasen, der endnu engang skiftede parti – denne gang til Den Rød-Grønne Fællesliste.

Det gav til gengæld plads til andre SF-profiler, her i blandt amtsrådspolitikeren Niels Erik Eskildsen, der i 1994 også kunne føje titlen byrådspolitiker til CV’et. Eskildsen kunne også sætte sig på posten som rådmand for Magistratens 1. afdeling. Senere nåede Eskildsen også at bestride rådmandsposterne for henholdsvis 3. og 4. afdeling ligesom han fra 2002 tillige kunne kalde sig viceborgmester. Med sine mange rådmandsposter brød Eskildsen den hidtidige SF-tradition med, at en rådmand kun kunne sidde i to valgperioder. I 2006 blev Eskildsen fundet død i sit hjem – 51 år gammel.

Byrådspolitikken

I 1960’erne og første halvdel af 1970’erne var SF’s byrådspolitik præget af samarbejde med Socialdemokratiet, som var det førende parti i byrådet. Den sidste halvdel af 70’erne og 80’erne indtog SF rollen som oppositionsparti til Socialdemokraterne – især i forhold til skole- og energipolitik. I løbet af 90’erne blev partiets politik mere resultatorienteret og siden har SF som regel siddet med ved bordet, når der skulle indgås budgetforlig.

Medlemmer i byens råd

År	Navn
1962 - 1974	Schack Preetzmann
1966 - 1970	Irma Esther Pedersen
1974 - 1993	Thorkild Ibsen
1988 - 1993	Viggo Jonasen
1978 - 1986, 1994 - 2005, 2006 -	Dorthe Lausten
1974 - 1978, 1982 - 1993	Torben Maintz Andersen
1978-1981	Orla Th. Jensen
1982 - 1993	Lone Hindø
1982 - 1989	Lise Rahm
1986 - 1983	Lis Bisgaard
1986 - 1989	Kurt Wissendorf Møller
1986 - 1989	Annie Niebuhr
1990 - 2001	Lone Andersen
1994 - 2006	Niels Erik Eskildsen
1994 - 2005	Jørgen Skov
2006 - 2009	Cemal Metin
2006 - 2013	Claus Thomasbjerg
2010 - 2013	Lone Norlander Smith
2010 -	Jens Ravn Christensen
2010 -	Thomas Medom
2018 -	Mette Bjerre

Kilder

• SF’s arkiv, Erhvervsarkivet
• SF Århus 1959-2009, Aage Frandsen
• Århus - Byens historie 1870-1945, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
• Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995
• Borgere i Byens Råd, red. Ole Degn og Vagn Dybdahl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1968
• Århus Stiftstidende 18.02.1988