Frue Kirkeplads: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.158689740878636, 10.205794944444825:56.15854295785503, 10.205732540291606:56.15826242794379, 10.205618164220983:56.15810491101602, 10.205597457976424:56.15791136925475, 10.20557022652342:56.157665760566616, 10.205563851501148~Frue Kirkeplads~Fra Klostergade til Vestergade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>
<div class="tright">{{#display_map:
<div class="tright">{{#display_map:
56.15781544805945, 10.205006049165558~[[Frue Kirkeplads]];
56.15781544805945, 10.205006049165558~[[Frue Kirkeplads]];
Linje 8: Linje 16:
}}</div>
}}</div>


'''Frue Kirkeplads''' er en plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved [[Vestergade|Vestergades]] nordside.
'''Frue Kirkeplads''' er en gade og en plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved [[Vestergade|Vestergades]] nordside og forbindes med [[Klostergade]] via [[Klosterstien]]. Gaden løber mellem Klostergade og Vestergade.
 
Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som [[Vor Frue Kirke]] givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af [[Skt. Nicolai Domkirke|en stenkirke]], som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da [[Aarhus Domkirke|den nuværende domkirke]] blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af [[Vor Frue Kloster|klosteret]].
 
Ved reformationen i 1536 fik kirken navnet Vor Frue Kirke og fik status som [[Vor Frue Sogn|sognekirke]]. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade.
 
Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene 12-22), og den var sandsynligvis lige så gammel som Vestergade. På grund af
kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier.
 
Efter at man i 1813 havde samlet alle nybegravelser på [[Den almindelige Kirkegård|den nye, almindelige kirkegård]] på [[Amtmandstoften]]
ved [[Spanien]] og nogle år senere på [[Søndre Kirkegård]], begyndte man at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik snart navnet '''Frue Kirkeplads'''.
 
I 1873 var der forslag fremme om at benytte pladsen til torvehandel. Byrådet besluttede i 1934, at bygningerne Vestergade 12-22 skulle nedrives for at frilægge kirken, men først i 1937 blev de sidste bygninger nedrevet og hele arealet omlagt og beplantet.


Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som [[Vor Frue Kirke]]
=== Adresser og bygninger på Frue Kirkeplads===
givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens
* [[Frue Kirkeplads 1]]
indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af
en stenkirke, som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da nuværende domkirke
blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af
dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en
del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og
fik status som sognekirke. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade.
Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene
12-22), og den var sandsynligvis ligeså gammel som Vestergade. På grund af
kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev
små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier. Efter at man i 1813 havde
samlet alle nybegravelser på den nye almindelige kirkegård på Amtmandstoften
ved Spanien og nogle år senere på Søndre Kirkegård, begyndte man
at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik
snart navnet Frue Kirkeplads. I 1873 var der forslag fremme om at benytte
pladsen til torvehandel. Byrådet besluttede i 1934, at bygningerne Vestergade
12-22 skulle nedrives for at frilægge kirken, men først i 1937 blev de sidste
bygninger nedrevet og hele arealet omlagt og beplantet.


== Frue Kirkeplads på AarhusArkivet ==
== Frue Kirkeplads på AarhusArkivet ==

Nuværende version fra 8. mar. 2024, 08:36

Indlæser kort...
Indlæser kort...

Frue Kirkeplads er en gade og en plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved Vestergades nordside og forbindes med Klostergade via Klosterstien. Gaden løber mellem Klostergade og Vestergade.

Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som Vor Frue Kirke givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af en stenkirke, som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da den nuværende domkirke blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af klosteret.

Ved reformationen i 1536 fik kirken navnet Vor Frue Kirke og fik status som sognekirke. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade.

Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene 12-22), og den var sandsynligvis lige så gammel som Vestergade. På grund af kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier.

Efter at man i 1813 havde samlet alle nybegravelser på den nye, almindelige kirkegårdAmtmandstoften ved Spanien og nogle år senere på Søndre Kirkegård, begyndte man at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik snart navnet Frue Kirkeplads.

I 1873 var der forslag fremme om at benytte pladsen til torvehandel. Byrådet besluttede i 1934, at bygningerne Vestergade 12-22 skulle nedrives for at frilægge kirken, men først i 1937 blev de sidste bygninger nedrevet og hele arealet omlagt og beplantet.

Adresser og bygninger på Frue Kirkeplads

Frue Kirkeplads på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Frue Kirkeplads

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018