Frue Kirkeplads: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
'''Frue Kirkeplads''' er en gade / plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved [[Vestergade|Vestergades]] nordside og forbindes med [[Klostergade]] via [[Klosterstien]]. | '''Frue Kirkeplads''' er en gade / plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved [[Vestergade|Vestergades]] nordside og forbindes med [[Klostergade]] via [[Klosterstien]]. | ||
Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som [[Vor Frue Kirke]] | Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som [[Vor Frue Kirke]] givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af [[Skt. Nicolai Domkirke|en stenkirke]], som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da [[Aarhus Domkirke|den nuværende domkirke]] blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af [[Vor Frue Kloster|klosteret]]. | ||
givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens | |||
indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af | Ved reformationen i 1536 fik kirken navnet Vor Frue Kirke og fik status som [[Vor Frue Sogn|sognekirke]]. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade. | ||
[[Skt. Nicolai Domkirke|en stenkirke]], som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da [[Aarhus Domkirke|den nuværende domkirke]] | |||
blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af | Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene 12-22), og den var sandsynligvis lige så gammel som Vestergade. På grund af | ||
dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en | kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier. | ||
del af [[Vor Frue Kloster|klosteret]]. Ved reformationen i 1536 fik | |||
fik status som [[Vor Frue Sogn|sognekirke]]. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade. | Efter at man i 1813 havde samlet alle nybegravelser på [[Den almindelige Kirkegård|den nye, almindelige kirkegård]] på [[Amtmandstoften]] | ||
Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene | ved [[Spanien]] og nogle år senere på [[Søndre Kirkegård]], begyndte man at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik snart navnet '''Frue Kirkeplads'''. | ||
12-22), og den var sandsynligvis lige så gammel som Vestergade. På grund af | |||
kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev | I 1873 var der forslag fremme om at benytte pladsen til torvehandel. Byrådet besluttede i 1934, at bygningerne Vestergade 12-22 skulle nedrives for at frilægge kirken, men først i 1937 blev de sidste bygninger nedrevet og hele arealet omlagt og beplantet. | ||
små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier. Efter at man i 1813 havde | |||
samlet alle nybegravelser på [[Den almindelige Kirkegård|den nye, almindelige kirkegård]] på [[Amtmandstoften]] | |||
ved [[Spanien]] og nogle år senere på [[Søndre Kirkegård]], begyndte man | |||
at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik | |||
snart navnet Frue Kirkeplads. I 1873 var der forslag fremme om at benytte | |||
pladsen til torvehandel. Byrådet besluttede i 1934, at bygningerne Vestergade | |||
12-22 skulle nedrives for at frilægge kirken, men først i 1937 blev de sidste | |||
bygninger nedrevet og hele arealet omlagt og beplantet. | |||
=== Adresser og bygninger på Frue Kirkeplads=== | === Adresser og bygninger på Frue Kirkeplads=== | ||
Versionen fra 8. mar. 2024, 08:34
Frue Kirkeplads er en gade / plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved Vestergades nordside og forbindes med Klostergade via Klosterstien.
Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som Vor Frue Kirke givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af en stenkirke, som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da den nuværende domkirke blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af klosteret.
Ved reformationen i 1536 fik kirken navnet Vor Frue Kirke og fik status som sognekirke. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade.
Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene 12-22), og den var sandsynligvis lige så gammel som Vestergade. På grund af kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier.
Efter at man i 1813 havde samlet alle nybegravelser på den nye, almindelige kirkegård på Amtmandstoften ved Spanien og nogle år senere på Søndre Kirkegård, begyndte man at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik snart navnet Frue Kirkeplads.
I 1873 var der forslag fremme om at benytte pladsen til torvehandel. Byrådet besluttede i 1934, at bygningerne Vestergade 12-22 skulle nedrives for at frilægge kirken, men først i 1937 blev de sidste bygninger nedrevet og hele arealet omlagt og beplantet.
Adresser og bygninger på Frue Kirkeplads
Frue Kirkeplads på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
