10.897
redigeringer
Vestergade 6: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerullet |
No edit summary |
||
| (7 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-bygning | {{Infoboks-bygning | ||
|titel= Vestergade | |titel= Vestergade 6 | ||
|billede=Fil:Vestergade6.jpeg | |billede=Fil:Vestergade6.jpeg | ||
|billedtekst=Etageejendommen med adresserne 6A og 6B i 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv. | |billedtekst=Etageejendommen med adresserne 6A og 6B i 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv. | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
|koordinatnavn=Vestergade 6 | |koordinatnavn=Vestergade 6 | ||
|bygningstype=Etageejendom | |bygningstype=Etageejendom | ||
|adresse=Vestergade | |adresse=Vestergade 6A, 6B | ||
|opført=1901/1903 | |opført=1901/1903 | ||
|arkitekt= | |arkitekt= | ||
|bygherre= | |bygherre= | ||
|matrikel=594 B og 594 C, Aarhus Bygrunde | |matrikel=594 B og 594 C, Aarhus Bygrunde | ||
|save=3<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1167513</ref> | |save=3 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1167513</ref> | ||
| | |kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]] | ||
}} | }} | ||
'''Vestergade 6''' er en adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus. | '''Vestergade 6''' er en adresse på [[Vestergade]] i det centrale Aarhus. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Den nuværende dobbeltejendom med adresserne 6A og 6B stammer fra 1901. Før lå en gammel købmandsgård ejet af en buntmager ved navn Klugmann. I slutningen af 1800-tallet blev den kaldt [[Den Klugmannske gård]], efter ejeren buntmager [[Carl Friedrik August Klugmann (1831-1894)]]. Klugmann fik i 1883 lov til at rive gården ned, og i 1890 kunne han fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye byggeri med forhus og baghus, men døde inden planerne blev realiseret. | Den nuværende dobbeltejendom med adresserne 6A og 6B stammer fra 1901. Før lå en gammel købmandsgård ejet af en buntmager ved navn Klugmann. I slutningen af 1800-tallet blev den kaldt [[Den Klugmannske gård]], efter ejeren buntmager [[Carl Friedrik August Klugmann (1831-1894)]]. Klugmann fik i 1883 lov til at rive gården ned, og i 1890 kunne han fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye byggeri med forhus og baghus, men døde inden planerne blev realiseret. | ||
Enkefru Klugmann solgte i 1899 ejendommen til sagfører [[Sigfred Victor Winge]] og købmand [[Frederik Ollendorff]], der havde købt med henblik på nedrivning og opførelse af ny bygning. Den nye bygning, der var klar til indflytning i 1901, blev med to opgange, 6A og 6B, opført i røde mursten og | Enkefru Klugmann solgte i 1899 ejendommen til sagfører [[Sigfred Victor Winge]] og købmand [[Frederik Ollendorff]], der havde købt med henblik på nedrivning og opførelse af ny bygning. Den nye bygning, der var klar til indflytning i 1901, blev med to opgange, 6A og 6B, opført i røde mursten og karm-indfatninger i bornholmsk Vang-granit. | ||
===Stor købmandsgård=== | ===Stor købmandsgård=== | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
===Klugmanns gård=== | ===Klugmanns gård=== | ||
[[Fil:Vg6 1861 08 06.jpg|350px|thumb|right|Købmændene var ofte producenter af egen brændevin, men mange købmandsgårde ophørte med produktion i 1860’erne. [[Lars P. Schmidt]] satte i 1861 ejendommens brændevinsdestilleri til salg (Aarhuus Stiftstidende, 6. august 1861).]] | [[Fil:Vg6 1861 08 06.jpg|350px|thumb|right|Købmændene var ofte producenter af egen brændevin, men mange købmandsgårde ophørte med produktion i 1860’erne. [[Lars P. Schmidt]] satte i 1861 ejendommens brændevinsdestilleri til salg (Aarhuus Stiftstidende, 6. august 1861).]] | ||
I sidste halvdel af 1700-tallet var det købmændene Peder Kryssing Kiersgaard, [[ | I sidste halvdel af 1700-tallet var det købmændene Peder Kryssing Kiersgaard, [[Jess Jessen Fæster (ca. 1737-1789)|Jes Jessen Fæster]] og [[Johannes Christian Høst (1732-1802)]], der fulgte efter hinanden. I det meste af 1800-tallet var det købmandsslægten Schmidt, der havde ejendommen. Først overtog [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823) | Peder Larsen Schmidt]] stedet. Han var født på Søbygård Gods i Nårup Sogn på Fyn. | ||
Han erhvervede borgerskab som købmand og skipper i 1787 og fik tildelt flere opgaver af magistraten. Han blev valgt til eligeret borger i 1808, og var det til 1822. Da han døde, videreførte enken [[Dorthea Sophie Schmidt]] forretningen indtil 1830. Ved et skiftebrev overgik ejendommen til sønnen [[Lars Peder Schmidt |Lars Peder Schmidt (1798-1864)]]. Her gentager historien sig, idet enken [[Kirstine Schmidt (1798-1879) | Kirstine Bech]] også her videreførte forretningen. | Han erhvervede borgerskab som købmand og skipper i 1787 og fik tildelt flere opgaver af magistraten. Han blev valgt til eligeret borger i 1808, og var det til 1822. Da han døde, videreførte enken [[Dorthea Sophie Schmidt]] forretningen indtil 1830. Ved et skiftebrev overgik ejendommen til sønnen [[Lars Peder Schmidt |Lars Peder Schmidt (1798-1864)]]. Her gentager historien sig, idet enken [[Kirstine Schmidt (1798-1879) | Kirstine Bech]] også her videreførte forretningen. | ||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
===Den nye bygning=== | ===Den nye bygning=== | ||
[[Fil:Vg6-gårdparti.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra den oprindelige købmandsgård, hvor F.E. Pedersen, smedemester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt (1892-1987) | [[Fil:Vg6-gårdparti.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra den oprindelige købmandsgård, hvor F.E. Pedersen, smedemester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Efter buntmagerens død solgte enkefru Klugmann i 1899 købmandsgården til sagfører Winge og købmand Ollendorff, der stod for opførelsen af den nye bygning. | Efter buntmagerens død solgte enkefru Klugmann i 1899 købmandsgården til sagfører Winge og købmand Ollendorff, der stod for opførelsen af den nye bygning. | ||
| Linje 61: | Linje 61: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]] | * Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki | ||
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215 | * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215 | ||
* Viggo J.v. Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, 1920 | * Viggo J.v. Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, 1920 | ||