August Carl Louis Christorph Müller (1847-1928): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

August Carl Louis Christorph Müller (1847-1928) (vis kildekode)

Versionen fra 9. feb. 2024, 08:42

548 bytes tilføjet , 9. februar 2024

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.455

redigeringer

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Overlærer, kgl. translatør og tolk '''August Carl Louis Christorph Müller''', født 14. august 1847 i Schmölau, preussisk Sachsen. Død 22. feb. 1928 i Århus.<br><br>
-Müller kom som 9-årig til Danmark og fik indfødsret i 1878. Efter eksamen fra Lyngby Seminarium i 1866 var han privat skolebestyrer i Hobro 1866-68, og 1869 blev han ansat ved Århus kommunale skolevæsen. Han blev gift 26. dec. 1872 med Marie Elvine Kirstine Nørlem (1851-1922).<br>
+=== Karriere ===
-I perioden 1888-93 var Müller overlærer (skoleinspektør) ved [[Borgerpigeskolen]] og 1893-1918 ved [[Nørrebrogades Skole]]. I sine erindringer "Klunketid og krigsår" giver [[Victor Jensen]], der var elev på skolen, følgende karakteristik af ham:<br>
+Müller kom som 9-årig til Danmark og fik indfødsret i 1878. Efter eksamen fra Lyngby Seminarium i 1866 var han privat skolebestyrer i Hobro 1866-68, og 1869 blev han ansat ved [[Skolevæsenet i Aarhus|Skolevæsen]] . Han blev gift 26. dec. 1872 med Marie Elvine Kirstine Nørlem (1851-1922).<br>
+I perioden 1888-93 var Müller overlærer (skoleinspektør) ved [[Borgerpigeskolen]] og 1893-1918 ved [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogades Skole]]. I sine erindringer "Klunketid og krigsår" giver [[Victor William Jensen]], der var elev på skolen, følgende karakteristik af ham:<br>
 "''Overlæreren bar det pompøse navn "Ørnen", og der var virkelig noget af ørnens hvasse blik, når han var vred. Mens vi var i de små klasser, skælvede vi for ham; men da vi blev større, opdagede vi snart, at han havde det som de store hunde, der nok gør truende, men sjældent bider.''"<sup>1</sup><br><br>
-Alt tyder på, at han var meget engageret i sit fag. Han modtog 1893 et stipendium til en pædagogisk rejse i Tyskland. Et par år senere, i 1897, modtog han et ligeledes et rejsestipendium. Denne gang med det formål at sætte sig nærmere ind i "de ordede lege", - organiseret leg - som var et af de midler, man blandt andet skolerne i Aarhus overvejede at tage i anvendelse for at forebygge stor sygelighed hos skolebørn og især skolepiger. Rejsen resulterede blandt andet i en række rejsebreve i Aarhus Stiftstidende. Han skrev også i Stiften imod oprettelsen af skolekøkkener i folkeskolen, som han ikke mente havde tid til faget.<br>
+Alt tyder på, at han var meget engageret i sit fag. Han modtog 1893 et stipendium til en pædagogisk rejse i Tyskland. Et par år senere, i 1897, modtog han et ligeledes et rejsestipendium. Denne gang med det formål at sætte sig nærmere ind i "de ordede lege", - organiseret leg - som var et af de midler, som blandt andet skolerne i Aarhus overvejede at tage i anvendelse for at forebygge stor sygelighed hos skolebørn og især skolepiger. Rejsen resulterede blandt andet i en række rejsebreve i [[Aarhus Stiftstidende]]. Han skrev også i Stiften imod oprettelsen af skolekøkkener i folkeskolen, som han ikke mente havde tid til faget.<br>
-Et formandskab for Aarhus Boldklub (1897) og en plads i repræsentantskabet for Idrætsklubbernes Sammenslutning i Aarhus (1898) vidner om, at idrætten havde hans store interesse.
+Et formandskab for [[Aarhus Boldklub]] (1897) og en plads i repræsentantskabet for [[Idrætsklubbernes Sammenslutning i Aarhus|Idrætsklubbernes Sammenslutning]] i Aarhus (1898) vidner om, at idrætten havde hans store interesse.
+[[Fil:Müller_tegnetime.jpg|400px|thumb|right|Tegnetime med overlærer A. Müller på Nørrebrogades Skole 1909. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedarkiv]]
 blev Müller kgl. translatør og tolk i tysk. Han oversatte blandt andet Allvis Opera "Bankieren i Sevilla" og sendte den til Hamborg i håb om at få den opført der. 1881-1908 var han sanglærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og han fik i 1885 tildelt A.P. Berggreens Legat, der uddeltes "''som Anerkjendelse og Opmuntring til dem, som særlig virke for Folke- og Kirkesangens Fremme''"<sup>2</sup>.<br>
-[[Fil:Müller_tegnetime.jpg|350px|thumb|left|Tegnetime med overlærer A. Müller på Nørrebrogades Skole 1909. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedarkiv]]
 I 1890 oprettede han sammen med skolebestyrer [[Peter Mortensen Albeck|P.M. Albeck]] et kursus i Aarhus, der forberedte deltagerne til at tage eksamen som lærerinder, og han fungerede en årrække som leder af samme kursus.
@@ Linje 18: / Linje 20: @@
 Derudover var han blandt andet stifter af og formand for [[Aarhus Stifts Lærerenkekasse]], i bestyrelsen for [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]] og formand for forretningsudvalget for Århusafdelingen af [[Kristelig Forening til vildfarne Børns redning]]. Han blev senere kredsformand for samme forening.<br><br>
-==Fordragsholder i alt fra bondens frigørelse til ferskvandsålens liv==
+=== Fordrag om alt fra bondens frigørelse til ferskvandsålens liv ===
 Müller var også meget benyttet som foredragsholder i forskelligt regi. Emnerne var typisk historiske, især i starten af hans foredragskarriere. Men han holdt også foredrag om musik, pædagogik, teknik og naturhistorie.<br>
 Eksempler på foredrag:
@@ Linje 43: / Linje 45: @@
 * Hansestæderne (Handelshøjskolen 1907)<br><br>
-Efter sin afsked fra skolen i 1918 fortsatte Müller flere af sine hverv blandt andet som tilsynsførende for nordre værgeråd og sekretær i Foreningen til vildfarne Børns Frelse. Som 75-årig beskrives han i omtalen i Aarhus Stiftstidende som en frisk og aktiv pensionist, der ud over at "granske" i bøgerne også var en friluftsnatur og en fortrinlig Jæger.<br>
+Efter sin afsked fra skolen i 1918 fortsatte Müller flere af sine hverv blandt andet som tilsynsførende for nordre værgeråd og sekretær i Foreningen til vildfarne Børns Frelse. Som 75-årig beskrives han i omtalen i [[Aarhus Stiftstidende]] som en frisk og aktiv pensionist, der ud over at "granske" i bøgerne også var en friluftsnatur og en fortrinlig Jæger.<br>
+== August Carl Louis Christorph Müller på AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111075 Se arkivalier omhandlende August Carl Louis Christorph Müller i AarhusArkivet]}}
 == Litteratur og kilder ==
@@ Linje 51: / Linje 55: @@
 * [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte II. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
-* Sejrs sedler med henvisning til Aarhus Stiftstidende 16/3-1878, 1/1-1881, 8/10-1885, 23/3-1887, 11/4-1888, 5/11-1888, 7/1-1889, 16/10-1890, 23/10-1890, 1/12-1890, 2/9-1893, 24/10-1894, 13/1-1896,
+* Jørgensen, Per: "Gymnastik og sport i den danske skole ca. 1900-1960", 1998
-/5-1897, 15/7-1897, 17/7-1897, 22/7-1897, 31/8-1898, 9/12-1898, 30/1-1899, 13/6-1899, 7/12-1899, 20/3-1900, 14/1-1901, 3/2-1902, 13/1-1904, 30/1-1905, 17/3 1903, 26/3-1905, 12/5-1905, 13/8 1922,
+* Gjerløff, Anne Katrine: "Old School: Bold",  Folkeskolen nr. 16 2012
+* Sejrs sedler med henvisning til Aarhus Stiftstidende 16/3-1878, 1/1-1881, 8/10-1885, 23/3-1887, 11/4-1888, 5/11-1888, 7/1-1889, 16/10-1890, 23/10-1890, 1/12-1890, 2/9-1893, 24/10-1894, 13/1-1896, 7/5-1897, 15/7-1897, 17/7-1897, 22/7-1897, 31/8-1898, 9/12-1898, 30/1-1899, 13/6-1899, 7/12-1899, 20/3-1900, 14/1-1901, 3/2-1902, 13/1-1904, 30/1-1905, 17/3 1903, 26/3-1905, 12/5-1905, 13/8 1922
+* Trangbæk, Else: "Kvinders idræt: fra rødder til top", 2005
 * Aarhus Kommune: "Byens råd dengang" https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/M/August-Carl-Louis-Christoph-Muller.aspx med henvisning til Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968", Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.