10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Frue Kirkeplads''' er en plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved [[Vestergade|Vestergades]] nordside. | '''Frue Kirkeplads''' er en plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved [[Vestergade|Vestergades]] nordside og forbindes med [[Klostergade]] via [[Klosterstien]]. | ||
Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som [[Vor Frue Kirke]] | Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som [[Vor Frue Kirke]] | ||
givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens | givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens | ||
indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af | indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af | ||
en stenkirke, som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da nuværende domkirke | [[Skt. Nicolai Domkirke|en stenkirke]], som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da [[Aarhus Domkirke|den nuværende domkirke]] | ||
blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af | blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af | ||
dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en | dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en | ||
del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og | del af [[Vor Frue Kloster|klosteret]]. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og | ||
fik status som sognekirke. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade. | fik status som [[Vor Frue Sogn|sognekirke]]. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade. | ||
Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene | Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene | ||
12-22), og den var sandsynligvis | 12-22), og den var sandsynligvis lige så gammel som Vestergade. På grund af | ||
kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev | kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev | ||
små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier. Efter at man i 1813 havde | små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier. Efter at man i 1813 havde | ||
samlet alle nybegravelser på den nye almindelige kirkegård på Amtmandstoften | samlet alle nybegravelser på [[Den almindelige Kirkegård|den nye, almindelige kirkegård]] på [[Amtmandstoften]] | ||
ved Spanien og nogle år senere på Søndre Kirkegård, begyndte man | ved [[Spanien]] og nogle år senere på [[Søndre Kirkegård]], begyndte man | ||
at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik | at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik | ||
snart navnet Frue Kirkeplads. I 1873 var der forslag fremme om at benytte | snart navnet Frue Kirkeplads. I 1873 var der forslag fremme om at benytte |
redigeringer