Niels Schack Aagaard (1813-1895): Forskelle mellem versioner
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (21 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aagaard.jpg| | [[Fil:Aagaard.jpg|350px|thumb|right|Niels Schack Aagaard, ca. 1868.]] | ||
[[Fil:Store Torv 1870.jpg|350px|thumb|right|Store Torv set mod Lille Torv, til venstre ses Løveapoteket, som det så ud på Aagaards tid. 1870.]] | |||
Apoteker '''Niels Schack Aagaard''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] og senere [[Aarhus Byråd]] 1861-1868 [[Højestbeskattede]]. | |||
Født 12. juli 1813 i Agerskov ved Haderslev, død 6. maj 1895 på Frederiksberg. | |||
Søn af provst Knud Aagaard (1769-1838) og hustru Ingeborg Schack (1772-1838). Gift 21. november 1843 med Julie Auguste Carlsen (19.december 1823 – 3.december 1913), datter af læge i Åbenrå Carl Vilhelm Carlsen og hustru Elsabe Andresen. Datter: Mette Aagaard (ca. 1845-1917) | |||
[[ | ===Karriere=== | ||
Præstesønnen Niels Schack Aagaard kom som ung mand i lære på Haderslev Apotek, og fik i 1834 sin eksamen - med udmærkelse - som farmaceut. Ni år senere var han i stand til at købe [[Løveapoteket]] på [[Store Torv]] i Aarhus af sin forgænger [[Knud Reddelin (1806-1861)]] for 40.000 rdl. og samme år giftede han sig med sin udkårne, lægedatteren Julie Auguste fra Aabenraa. | |||
[[ | ===Aagaards godgørende arbejde=== | ||
Niels Schack Aagaard var en temmelig tilbageholdende mand, der helst holdt sig ude af offentlighedens søgelys. Da han i 1844 valgtes ind i bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening, takkede han nej til posten. Han var mest af alt optaget af velgørenhed, som han udøvede i stor stil, ofte anonymt. Han sad dog med i bestyrelsen for [[Velgørenhedsselskabet]], og støttede ofte dets sager med klækkelige summer. I 1861 blev han valgt ind i Borgerrepræsentationen og Aarhus Byråd for partiet Højestbeskattede, et hverv han i 1868 bad sig fritaget fra, hvilket han blev tilladt med et knebent flertal. Da han samme år blev medlem af [[Foreningen for Arbejderboligers Opførelse]] skyldtes det foreningens velgørende arbejde. | |||
[[Stephansforeningen]] | Foruden de betydelige legater, Aagaard stiftede til fordel for farmaceuter og apotekerstanden, var det også, efter datidens forhold, ganske anselige summer, som kom Aarhus til gode: 6000 kr. til Velgørenhedsselskabet, 4000 kr. til [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]], 2000 kr. til [[Vor Frue Kirke#Hospital og spinderi|Aarhus Hospital (klosteret)]], 1000 kr. til [[Stephansforeningen]], og senere yderligere 10.000 kr. Desuden var der beløb til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn |Våbenbrødreforeningen]] og [[Arbejdernes Sygeforening]]. | ||
[[ | I 1875 solgte han Løveapoteket til sin nevø, apoteker [[Harald Knud Jeronimus Grauer]], der siden byggede apoteket om til sin nuværende form. Det kom siden for en dag, at Aagaard havde lavet en aftale med apotekets nye ejer om, at hans tidl. personale fortsat kunne komme og få gratialer udbetalt ved højtider. | ||
===Pension og eftermæle=== | |||
Niels Schack Aagaard købte en villa på [[Frederiksbjerg]], hvor han levede til sin død i 1895. Herefter oprettede hans hustru et legat i hans navn, ”Apoteker Niels Schack Aagaards Legat” og datteren Mette Aagaard oprettede testamentarisk ”Apoteker Aagaards Mindelegat”. I forbindelse med flytningen til Frederiksbjerg, følte byrådet sig foranlediget til at sende ham en tak for hans Aarhustid, bl.a. for ''"den rige goddædighed, hvormed De i stilhed har afhjulpet eller lindret så megen nød"''. | |||
Niels Schack Aagaard købte en villa på [[ | |||
Selvom Aagaard ved sin død havde været væk fra Aarhus i 20 år, var han langtfra glemt, hvilket kom til udtryk i nekrologen over ham i [[Århus Stiftstidende]]. Ligeledes blev Aagaards tid som ejer at det gamle Løveapotek holdt i et særligt lys, og hans plejesøn præsten Michael Berg, skrev efter den nye apoteksbygnings opførelse et hyldestdigt til det gamle hus: | Selvom Aagaard ved sin død havde været væk fra Aarhus i 20 år, var han langtfra glemt, hvilket kom til udtryk i nekrologen over ham i [[Århus Stiftstidende]]. Ligeledes blev Aagaards tid som ejer at det gamle Løveapotek holdt i et særligt lys, og hans plejesøn præsten Michael Berg, skrev efter den nye apoteksbygnings opførelse et hyldestdigt til det gamle hus: | ||
”Så skøn har bygningen aldrig været, | ”Så skøn har bygningen aldrig været, | ||
<br>som da muren var rødgul og soklen tjæret. | |||
som da muren var rødgul og soklen tjæret. | <br>Den høje stentrappe, dørfløje tunge | ||
<br>- med dørhammer på, som lydt kan runge – | |||
Den høje stentrappe, dørfløje tunge | <br>de snirklede ornamenter små, | ||
<br>men især den forgyldte løve, der lå | |||
- med dørhammer på, som lydt kan runge – | <br>rokokogrinende i portalen | ||
<br>med opkrummet slikkende blodbrun tunge | |||
de snirklede ornamenter små, | <br>og med dobbeltbesætning af duske på halen...” | ||
men især den forgyldte løve, der lå | |||
rokokogrinende i portalen | |||
med opkrummet slikkende blodbrun tunge | |||
og med dobbeltbesætning af duske på halen...” | |||
(fra: Michael Berg: Drossel og Orgel, 1891, s. 100f) | (fra: Michael Berg: Drossel og Orgel, 1891, s. 100f) | ||
Niels Schack Aagaards øvrige borgerlige tillidshverv | ===Niels Schack Aagaards øvrige borgerlige tillidshverv=== | ||
* Medlem af Kirkeinspektionen for [[Vor Frue Kirke|Frue Sogn]] 1861-67 | |||
Medlem af Kirkeinspektionen for Frue Sogn 1861-67 | * Forskønnelseskomiteen 1864-67 | ||
* Komiteen til Drøftelse, om der bør oprettes en Sygeforening for Arbejderklassen 1866 | |||
* Komiteen til Dannelse af Sygeforening for Arbejdere 1867 | |||
=== Aagaard og Bryggeriet Ceres === | === Aagaard og Bryggeriet Ceres === | ||
I 1856 var Niels Schack Aagaard sammen med [[Malthe Conrad Lottrup]] og [[Knud | I 1856 var Niels Schack Aagaard sammen med [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)|Malthe Conrad Lottrup]] og [[Knud Reddelin (1806-1861)]] med til at etablere [[Bryggeriet Ceres]], som var Aarhus' første bryggeri til fremstilling af bayersk øl. Schack Aagaard og Reddelien blev i 1857 købt ud af Ceresprojektet af M. C. Lottrup. | ||
== Kilder og Litteratur == | == Kilder og Litteratur == | ||
| Linje 65: | Linje 52: | ||
* Aarhus Stifts Aarbog, 1914, s. 58-115 | * Aarhus Stifts Aarbog, 1914, s. 58-115 | ||
* Diverse artikler i Aarhus Stiftstidende: 14.12.1868; 3.12.1873; 22.10.1875; 8.5.1895 | * Diverse artikler i Aarhus Stiftstidende: 14.12.1868; 3.12.1873; 22.10.1875; 8.5.1895 | ||
[[kategori: Erhvervsfolk]] | [[kategori: Erhvervsfolk]] | ||
[[kategori: Det 19. århundrede]] | [[kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Politikere]] | |||
[[ | [[Kategori: Politik]] | ||
[[kategori: Håndværk & industri]] | [[kategori: Håndværk & industri]] | ||
Nuværende version fra 5. dec. 2023, 11:05
Apoteker Niels Schack Aagaard medlem af Aarhus Borgerrepræsentation og senere Aarhus Byråd 1861-1868 Højestbeskattede.
Født 12. juli 1813 i Agerskov ved Haderslev, død 6. maj 1895 på Frederiksberg.
Søn af provst Knud Aagaard (1769-1838) og hustru Ingeborg Schack (1772-1838). Gift 21. november 1843 med Julie Auguste Carlsen (19.december 1823 – 3.december 1913), datter af læge i Åbenrå Carl Vilhelm Carlsen og hustru Elsabe Andresen. Datter: Mette Aagaard (ca. 1845-1917)
Karriere
Præstesønnen Niels Schack Aagaard kom som ung mand i lære på Haderslev Apotek, og fik i 1834 sin eksamen - med udmærkelse - som farmaceut. Ni år senere var han i stand til at købe Løveapoteket på Store Torv i Aarhus af sin forgænger Knud Reddelin (1806-1861) for 40.000 rdl. og samme år giftede han sig med sin udkårne, lægedatteren Julie Auguste fra Aabenraa.
Aagaards godgørende arbejde
Niels Schack Aagaard var en temmelig tilbageholdende mand, der helst holdt sig ude af offentlighedens søgelys. Da han i 1844 valgtes ind i bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening, takkede han nej til posten. Han var mest af alt optaget af velgørenhed, som han udøvede i stor stil, ofte anonymt. Han sad dog med i bestyrelsen for Velgørenhedsselskabet, og støttede ofte dets sager med klækkelige summer. I 1861 blev han valgt ind i Borgerrepræsentationen og Aarhus Byråd for partiet Højestbeskattede, et hverv han i 1868 bad sig fritaget fra, hvilket han blev tilladt med et knebent flertal. Da han samme år blev medlem af Foreningen for Arbejderboligers Opførelse skyldtes det foreningens velgørende arbejde.
Foruden de betydelige legater, Aagaard stiftede til fordel for farmaceuter og apotekerstanden, var det også, efter datidens forhold, ganske anselige summer, som kom Aarhus til gode: 6000 kr. til Velgørenhedsselskabet, 4000 kr. til Arveprinsesse Carolines Børneasyl, 2000 kr. til Aarhus Hospital (klosteret), 1000 kr. til Stephansforeningen, og senere yderligere 10.000 kr. Desuden var der beløb til Våbenbrødreforeningen og Arbejdernes Sygeforening.
I 1875 solgte han Løveapoteket til sin nevø, apoteker Harald Knud Jeronimus Grauer, der siden byggede apoteket om til sin nuværende form. Det kom siden for en dag, at Aagaard havde lavet en aftale med apotekets nye ejer om, at hans tidl. personale fortsat kunne komme og få gratialer udbetalt ved højtider.
Pension og eftermæle
Niels Schack Aagaard købte en villa på Frederiksbjerg, hvor han levede til sin død i 1895. Herefter oprettede hans hustru et legat i hans navn, ”Apoteker Niels Schack Aagaards Legat” og datteren Mette Aagaard oprettede testamentarisk ”Apoteker Aagaards Mindelegat”. I forbindelse med flytningen til Frederiksbjerg, følte byrådet sig foranlediget til at sende ham en tak for hans Aarhustid, bl.a. for "den rige goddædighed, hvormed De i stilhed har afhjulpet eller lindret så megen nød".
Selvom Aagaard ved sin død havde været væk fra Aarhus i 20 år, var han langtfra glemt, hvilket kom til udtryk i nekrologen over ham i Århus Stiftstidende. Ligeledes blev Aagaards tid som ejer at det gamle Løveapotek holdt i et særligt lys, og hans plejesøn præsten Michael Berg, skrev efter den nye apoteksbygnings opførelse et hyldestdigt til det gamle hus:
”Så skøn har bygningen aldrig været,
som da muren var rødgul og soklen tjæret.
Den høje stentrappe, dørfløje tunge
- med dørhammer på, som lydt kan runge –
de snirklede ornamenter små,
men især den forgyldte løve, der lå
rokokogrinende i portalen
med opkrummet slikkende blodbrun tunge
og med dobbeltbesætning af duske på halen...”
(fra: Michael Berg: Drossel og Orgel, 1891, s. 100f)
Niels Schack Aagaards øvrige borgerlige tillidshverv
- Medlem af Kirkeinspektionen for Frue Sogn 1861-67
- Forskønnelseskomiteen 1864-67
- Komiteen til Drøftelse, om der bør oprettes en Sygeforening for Arbejderklassen 1866
- Komiteen til Dannelse af Sygeforening for Arbejdere 1867
Aagaard og Bryggeriet Ceres
I 1856 var Niels Schack Aagaard sammen med Malthe Conrad Lottrup og Knud Reddelin (1806-1861) med til at etablere Bryggeriet Ceres, som var Aarhus' første bryggeri til fremstilling af bayersk øl. Schack Aagaard og Reddelien blev i 1857 købt ud af Ceresprojektet af M. C. Lottrup.
Kilder og Litteratur
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"
- Emmanuel Sejr: Århus-mosaik, 1967
- Michael Berg: Drossel og Orgel, 1891
- Erik Dam: Aarhus Løveapotek, 1896
- Aarhus Stifts Aarbog, 1914, s. 58-115
- Diverse artikler i Aarhus Stiftstidende: 14.12.1868; 3.12.1873; 22.10.1875; 8.5.1895
