Nationalhaver i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 7: Linje 7:
Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Aarhus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Aarhus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på [[Trøjborg]] og fik en god tømmermesterforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder. N.A. Uldall døde den 11. februar 1945 i [[Sct. Johannes Sogn]], og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]] den 15. februar. Han boede på De gamles Hjems plejeafdeling, og døde sammesteds på sygeafdelingen.
Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Aarhus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Aarhus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på [[Trøjborg]] og fik en god tømmermesterforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder. N.A. Uldall døde den 11. februar 1945 i [[Sct. Johannes Sogn]], og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]] den 15. februar. Han boede på De gamles Hjems plejeafdeling, og døde sammesteds på sygeafdelingen.


=== Havekolonierne ===
=== Nationalhaverne i Aarhus ===


Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes af sports- og brugshaverne ved [[Bethesdavej]] i 1904, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.
Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes af sports- og brugshaverne ved [[Bethesdavej]] i 1904, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.
Linje 13: Linje 13:
Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Nationalhaven'' købte Uldall 30 tdr. land af gården Kathrinebjerg ved [[Randers Landevej]] og fra dette tidspunkt optrådte N. Uldall som driftsleder for virksomheden. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet.
Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Nationalhaven'' købte Uldall 30 tdr. land af gården Kathrinebjerg ved [[Randers Landevej]] og fra dette tidspunkt optrådte N. Uldall som driftsleder for virksomheden. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet.


I 1908 kom der en udstykning ved [[Frydenlundsvej]] ([[Mågevej]] og [[Hejrevej]]). Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].
I 1908 kom der en udstykning ved [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det senere [[Fuglebakken|Fuglebakkekvarter]].  
 
Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].


Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.
Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.

Versionen fra 29. jun. 2023, 12:59

Nationalhaver i Aarhus (el. Uldalls Haver) var mindre parcelhaver der skabtes på hidtil ubebyggede arealer med hensigten om at give byboere og landboere mulighed for at eje og drive et smukt beplantet jordlod, der også var ment til at skulle fungere som brugshave.

En særlig gren af kolonihavebevægelsen opstod i 1907 med stiftelsen af Fællesforetagendet Nationalhaven og som i daglig tale blev kaldet Uldalls haver, idet det var tømrermester N. Uldall, der stod bag den idémæssige udformning af disse sports- og brugshaver. Selskabets hovedformål var at anlægge regelmæssigt inddelte haveanlæg som brugshaver med frugtbælter eller som frugtskov, samt hertil at oprette særlige haver for børn.

Skaberen af Nationalhaverne, Uldall

Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Aarhus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Aarhus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på Trøjborg og fik en god tømmermesterforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder. N.A. Uldall døde den 11. februar 1945 i Sct. Johannes Sogn, og blev begravet på Nordre Kirkegård den 15. februar. Han boede på De gamles Hjems plejeafdeling, og døde sammesteds på sygeafdelingen.

Nationalhaverne i Aarhus

Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved Skovvangsvej. De efterfulgtes af sports- og brugshaverne ved Bethesdavej i 1904, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.

Året efter stiftelsen af selskabet Fællesforetagendet Nationalhaven købte Uldall 30 tdr. land af gården Kathrinebjerg ved Randers Landevej og fra dette tidspunkt optrådte N. Uldall som driftsleder for virksomheden. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet.

I 1908 kom der en udstykning ved Frydenlundsvej nær gården Frydenlund i det senere Fuglebakkekvarter.

Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved Vermundsgade i Viby, som ikke blev til noget og året efter kom der en udstykning ved Engdalsvej i Brabrand.

Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.

Fællesskabet omkring udstykningerne

Gennem udstykningsprojekterne fik man adgang til rådgivning, og gennem et årligt bidrag fik man i hver havekoloni adgang til en sportsplads. Der skulle være adgang til fælles brønde, og vedligeholdelse af vejanlæg og hegn skulle ligeledes være en fælles opgave. De enkelte parceller skulle beplantes og omgives af levende hegn. Man måtte bygge mindre havehuse efter en på forhånd anbefalet arkitektur som kunne ses i selskabets informationsfolder eller salgskatalog.

Der udviklede sig følgende motto: ’Hvert Barn sit Frugttræ – Hver Familie sin Have’.

Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.

Informationsfolder

Selskabet udgav folderen "Nationalhaven. Organ for Nationalhavernes Interesser" første gang i 1907 og siden regelmæssigt som tidsskrift fra 1911 til 1929 med i alt 49 numre. Heri fremkom de enkelte planer for nye udstykninger og vejledende forslag til beplantning og udnyttelse af jorden. Aarhusarkitekten Thorkel Møller leverede tegningsforslag til havehuse på parcellerne og handelsgartner Carl Thomsen ydede rådgivning vedrørende den praktiske beplantning.

Nationalhaver i Aarhus i AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Nationalhaver i Aarhus

Litteratur og kilder

  • Fuglebakken 1900-2000. Et kvarter i Århus og dets beboere. Kjeld Kibsgaard og Ib Langaa Sørensen.
  • Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie: plan og boligbyggeri i danske forstadskvarterer 1900-1960. Peter Dragsbo. 2008.
  • Nationalhaverne - et projekt fra parcelhuskvarterernes barndom. Peter Dragsbo. Journalen. Lokal- og kulturhistorisk tidsskrift. 1993. årg. 3, nr. 5.