Århus Årbog: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
m (Text replacement - "Vagn Dybdahl" to "Vagn Dybdahl (1922-2001)")
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
 
(14 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aarhus-Aarbog-1932.jpg|200px|thumbnail | Forside Aarhus Aarbog 1932]]
[[Fil:Århus-Årbøger 1932-1992.jpg|250px|thumbnail]]


'''Århus-Årbøgerne''' var en serie bøger der blandt andet berettede om, hvad der var sket i byen i det forløbne år. Årbøgerne  kom  ad  to  gange.  ''Aarhus Aarbog'' blev udgivet første gang i 1932 med én årgang, og igen fra 1972 til 1992 under navnet ''Århus-Årbog'' (bolle-å havde gjort sit indtog).
'''Århus-Årbøgerne''' var en serie bøger der blandt andet berettede om, hvad der var sket i byen i det forløbne år. Årbøgerne  kom  ad  to  gange.  ''Aarhus Aarbog'' blev udgivet første gang i 1932 med én årgang, og igen fra 1972 til 1992 under navnet ''Århus-Årbog'' (bolle-å havde gjort sit indtog).
Linje 6: Linje 6:


===Aarhus Aarbog 1932===
===Aarhus Aarbog 1932===
''Aarhus Aarbog'' 1932 blev udgivet på Universitetsforlaget i Aarhus i november 1932. Den var redigeret af [[Emanuel Sejr]], og var på 152 sider. Det var den  første  Århus-årbog,  der  blev  udgivet.  Årbogen omfattede i alt væsentligt perioden 1. oktober 1931 til 30. september 1932.
''Aarhus Aarbog'' 1932 blev udgivet på Universitetsforlaget i Aarhus i november 1932. Den var redigeret af [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]], og var på 152 sider. Det var den  første  Århus-årbog,  der  blev  udgivet.  Årbogen omfattede i alt væsentligt perioden 1. oktober 1931 til 30. september 1932.
 
Den indleder med Aarets Dagbog om store og små begivenheder i året. Herefter gennemgår  den  Aarhus  politiske  og  administrative  opbygning. Den nævner byrådets medlemmer og alle byrådets udvalg, inklusive medlemmernes navne. Den gennemgår alle de forskellige offentlige institutioner i Århus, samt de udførte opgaver og planlagte projekter. Heri indgår mange statistiske og ofte detaljerede økonomiske oplysninger – således oplyses [[Aarhus Sporveje|Aarhus elektriske Sporveje]] til en værdi på 1.243.392 kroner 08 øre. Årgang 1932 har ingen billeder, kun en plantegning af Århus havn.


Interessant i denne årgang er oplysningerne om navnene på alle de århusianere, der blev valgt og opstillet til Folketinget siden 1849, og ikke kun årene 1931-1932. Ligesom årbogen har en liste over årets grund- og ejendomssalg i Århus, inklusive ejendommenes adresser, matrikelnumre, salgspriser samt navnene på købere og sælgere.
Interessant i denne årgang er oplysningerne om navnene på alle de århusianere, der blev valgt og opstillet til Folketinget siden 1849, og ikke kun årene 1931-1932. Ligesom årbogen har en liste over årets grund- og ejendomssalg i Århus, inklusive ejendommenes adresser, matrikelnumre, salgspriser samt navnene på købere og sælgere.


Navnestoffet omhandler endvidere byens jubilarer og fødselsdage – for såvel skomagere, lygtetændere  
Navnestoffet omhandler endvidere byens jubilarer og fødselsdage – for såvel skomagere, lygtetændere  
og slagtermestre, som læger, grosserer, postinspektører og pastorer; selv fruer og frøkener bliver omtalt. Fruerne og frøkener dog kun med fødselsdagen, mens mændene må stå ved deres alder, da de både er nævnt med fødselsdag og -år. Men mange fruer bliver kun omtalt ved deres mands efternavn, og nogle endog også med hans fornavn. Endelig er der en liste over alle dødsfald i byen uden skelen til høj eller lav – blot de var over ét år gamle.
og slagtermestre, som læger, grosserer, postinspektører og pastorer; selv fruer og frøkener bliver omtalt. Fruerne og frøkener dog kun med fødselsdagen, mens mændene må stå ved deres alder, da de både er nævnt med fødselsdag og -år. Mange fruer bliver kun omtalt ved deres mands efternavn, og nogle endog også med hans fornavn. Endelig er der en liste over alle dødsfald i byen uden skelen til høj eller lav – blot de var over ét år gamle.


Planen var, at den skulle efterfølges af tilsvarende årbøger de kommende år. Dette fremgår af forordet, hvor der blandt andet skrives: ''”...men allerede med næste Aargang vil Betingelsen for en saadan Afstemning  af  Stoffet  være  til  Stede.  Ligeledes  haaber  Redaktionen  da  at  kunne  rette  de  Fejl  og  afhjælpe  de Mangler, som sikkert – trods al anvendt Omhu – findes, især indenfor Omraader som vanskeligt lader sig direkte kontrollere...”''  
Planen var, at den skulle efterfølges af tilsvarende årbøger de kommende år. Dette fremgår af forordet, hvor der blandt andet skrives: ''”...men allerede med næste Aargang vil Betingelsen for en saadan Afstemning  af  Stoffet  være  til  Stede.  Ligeledes  haaber  Redaktionen  da  at  kunne  rette  de  Fejl  og  afhjælpe  de Mangler, som sikkert – trods al anvendt Omhu – findes, især indenfor Omraader som vanskeligt lader sig direkte kontrollere...”''  
Linje 18: Linje 20:


===Århus-Årbog 1972-1992===
===Århus-Årbog 1972-1992===
''Århus-Årbog'' var de næste årgange, der udkom hvert år fra 1972 til 1992. De blev udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, og var skrevet af mange forskellige lokalhistorikere. Gennem årene var de under redaktion af Vagn Dybdahl, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Henrik Fode og Henrik Vedel-Smith.  
[[Fil:Århus Årbog opslag 1975.jpg|250px|thumbnail|Stor og småt under Dag for Dag. Her årgang 1975 med juni 1974. Stort foto klik]]
''Århus-Årbog'' var de næste årgange, der udkom hvert år fra 1972 til 1992. De blev udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, og var skrevet af mange forskellige lokalhistorikere. Gennem årene var de under redaktion af [[Vagn Dybdahl (1922-2001)]], Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Henrik Fode og Henrik Vedel-Smith.  


Århus-Årbog, der hvert år var på omkring 160 sider, var opdelt i forskellige afsnit:
Århus-Årbog var rigt illustreret, og var hvert år på omkring 160 sider, der var opdelt i forskellige afsnit:


- ''Dag for dag'' der kronologisk fortalte om, hvad der var sket i byen i løbet af det foregående år.
- ''Dag for dag'' som kronologisk fortalte om stort og småt, der var sket i byen i løbet af det foregående år.


- ''Temaartikler'' der var mere dybtgående om mange forskellige lokalhistoriske emner. Gennem årene blev det til over 270 artikler.
- ''Temaartikler'' der var mere dybtgående om mange forskellige lokalhistoriske emner. Gennem årene blev det til over 270 artikler. Blandt andet:
:Den første biograf, <br>Udlændinge i Århus, <br>[[Musikhuset Aarhus|Musikhus]] eller ej?, <br>[[Demokraten|Demokratens]] endeligt, <br>[[Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus|Østergades forsamlingsbygning]], <br>Torvehandlen gennem tiderne, <br>[[Paradisgade|Paradisgades]] vaffelbageri, <br>Byens ældste [[Aarhus Rådhus |rådhus]], <br>Da fjernsynet kom til byen, <br>Kirkegårde i Århus.


- ''Navnestoffet''  fandtes  i  særskilt  afsnit  om  de der fratrådte, valgtes, udnævntes eller døde.  
- ''Navnestoffet''  fandtes  i  særskilt  afsnit  om  de århusianere der fratrådte, valgtes, udnævntes eller døde.  


De sidste to årgange havde et afsnit der hed ''Besluttet i Byrådet''. Og endelig ''Sporten'' med sportsbegivenheder, stævner og resultater.
De sidste to årgange havde et afsnit der hed ''Besluttet i Byrådet''. Og endelig ''Sporten'' med sportsbegivenheder, stævner og resultater.


==Kilde og litteratur==
==Kilde og litteratur==
* Kurt Lundskov: Register til Århus-Årbøgerne 1932-1992 (2012) - Kan [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A29442061 lånes på biblioteket]
* Kurt Lundskov: ''Register til Århus-Årbøgerne 1932-1992'' (2012) - Kan [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A29442061 lånes på biblioteket]
*Emanuel Sejr: ''Aarhus Aarbog 1932.'' Universitetsforlaget 1932.
*Århus Byhistoriske Udvalg: ''Århus-Årbog 1972-1992''.


[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kommunikation & medier]]
[[Kategori: Kommunikation & medier]]

Nuværende version fra 19. apr. 2023, 09:57

Århus-Årbøger 1932-1992.jpg

Århus-Årbøgerne var en serie bøger der blandt andet berettede om, hvad der var sket i byen i det forløbne år. Årbøgerne kom ad to gange. Aarhus Aarbog blev udgivet første gang i 1932 med én årgang, og igen fra 1972 til 1992 under navnet Århus-Årbog (bolle-å havde gjort sit indtog).

Samlet havde årbøgerne over 3600 sider med lokalhistoriske informationer.

Aarhus Aarbog 1932

Aarhus Aarbog 1932 blev udgivet på Universitetsforlaget i Aarhus i november 1932. Den var redigeret af Emanuel Jensen Sejr (1891-1980), og var på 152 sider. Det var den første Århus-årbog, der blev udgivet. Årbogen omfattede i alt væsentligt perioden 1. oktober 1931 til 30. september 1932.

Den indleder med Aarets Dagbog om store og små begivenheder i året. Herefter gennemgår den Aarhus politiske og administrative opbygning. Den nævner byrådets medlemmer og alle byrådets udvalg, inklusive medlemmernes navne. Den gennemgår alle de forskellige offentlige institutioner i Århus, samt de udførte opgaver og planlagte projekter. Heri indgår mange statistiske og ofte detaljerede økonomiske oplysninger – således oplyses Aarhus elektriske Sporveje til en værdi på 1.243.392 kroner 08 øre. Årgang 1932 har ingen billeder, kun en plantegning af Århus havn.

Interessant i denne årgang er oplysningerne om navnene på alle de århusianere, der blev valgt og opstillet til Folketinget siden 1849, og ikke kun årene 1931-1932. Ligesom årbogen har en liste over årets grund- og ejendomssalg i Århus, inklusive ejendommenes adresser, matrikelnumre, salgspriser samt navnene på købere og sælgere.

Navnestoffet omhandler endvidere byens jubilarer og fødselsdage – for såvel skomagere, lygtetændere og slagtermestre, som læger, grosserer, postinspektører og pastorer; selv fruer og frøkener bliver omtalt. Fruerne og frøkener dog kun med fødselsdagen, mens mændene må stå ved deres alder, da de både er nævnt med fødselsdag og -år. Mange fruer bliver kun omtalt ved deres mands efternavn, og nogle endog også med hans fornavn. Endelig er der en liste over alle dødsfald i byen uden skelen til høj eller lav – blot de var over ét år gamle.

Planen var, at den skulle efterfølges af tilsvarende årbøger de kommende år. Dette fremgår af forordet, hvor der blandt andet skrives: ”...men allerede med næste Aargang vil Betingelsen for en saadan Afstemning af Stoffet være til Stede. Ligeledes haaber Redaktionen da at kunne rette de Fejl og afhjælpe de Mangler, som sikkert – trods al anvendt Omhu – findes, især indenfor Omraader som vanskeligt lader sig direkte kontrollere...”

Men sådan gik det ikke. Den næste årbog udkom først i 1972 og fortsatte da til 1992.

Århus-Årbog 1972-1992

Stor og småt under Dag for Dag. Her årgang 1975 med juni 1974. Stort foto klik

Århus-Årbog var de næste årgange, der udkom hvert år fra 1972 til 1992. De blev udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, og var skrevet af mange forskellige lokalhistorikere. Gennem årene var de under redaktion af Vagn Dybdahl (1922-2001), Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Henrik Fode og Henrik Vedel-Smith.

Århus-Årbog var rigt illustreret, og var hvert år på omkring 160 sider, der var opdelt i forskellige afsnit:

- Dag for dag som kronologisk fortalte om stort og småt, der var sket i byen i løbet af det foregående år.

- Temaartikler der var mere dybtgående om mange forskellige lokalhistoriske emner. Gennem årene blev det til over 270 artikler. Blandt andet:

Den første biograf,
Udlændinge i Århus,
Musikhus eller ej?,
Demokratens endeligt,
Østergades forsamlingsbygning,
Torvehandlen gennem tiderne,
Paradisgades vaffelbageri,
Byens ældste rådhus,
Da fjernsynet kom til byen,
Kirkegårde i Århus.

- Navnestoffet fandtes i særskilt afsnit om de århusianere der fratrådte, valgtes, udnævntes eller døde.

De sidste to årgange havde et afsnit der hed Besluttet i Byrådet. Og endelig Sporten med sportsbegivenheder, stævner og resultater.

Kilde og litteratur

  • Kurt Lundskov: Register til Århus-Årbøgerne 1932-1992 (2012) - Kan lånes på biblioteket
  • Emanuel Sejr: Aarhus Aarbog 1932. Universitetsforlaget 1932.
  • Århus Byhistoriske Udvalg: Århus-Årbog 1972-1992.