9.515
redigeringer
Borrebækken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Bykort over Aarhus i 1796. På kortet ses Borrebækken løbe fra vest over Munkeport og bag den nordlige del af byen, før den havner ved Studsgade. "Grundrids af Byen Aarhuus." Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn.]] | [[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Bykort over Aarhus i 1796. På kortet ses Borrebækken løbe fra vest over Munkeport og bag den nordlige del af byen, før den havner ved Studsgade. "Grundrids af Byen Aarhuus." Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn.]] | ||
| Linje 14: | Linje 13: | ||
'''Borrebækken''' var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus. | '''Borrebækken''' var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus. | ||
I 1700-tallet blev Borrebækken også kaldt "Borgerbækken", og før da kaldtes den "Skidden-Sig". På et kort fra 1675 i Resens Atlas Danicus benævnes den blot som ''"et lidet rindendis Wand som har sit velde af de bæncher som ligger Nordvest fra Byen oc löber ned i Stranden."'' | I 1700-tallet blev Borrebækken også kaldt "Borgerbækken", og før da kaldtes den "Skidden-Sig". På et [[Kort over Aarhus|kort fra 1675 i Resens Atlas Danicus]] benævnes den blot som ''"et lidet rindendis Wand som har sit velde af de bæncher som ligger Nordvest fra Byen oc löber ned i Stranden."'' | ||
===Bækkens forløb=== | ===Bækkens forløb=== | ||
| Linje 30: | Linje 29: | ||
I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]]. Samme år kom det første forslag om at brolægge bunden af bækken for at forbedre forholdene. Planen blev dog først realiseret i 1867, men det hjalp kun lidt. | I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]]. Samme år kom det første forslag om at brolægge bunden af bækken for at forbedre forholdene. Planen blev dog først realiseret i 1867, men det hjalp kun lidt. | ||
Da Aarhus fik sit [[Aarhus | Da Aarhus fik sit [[Vandforsyningen i Aarhus|første vandværk i 1872]], mente nogle dog, at denne tilladelse skulle trækkes tilbage, da der nu var andre muligheder for vandforsyning end at bruge Borrebækkens vand. En sådan anmodning kom fra Herredfoged P. Lunn, der klagede over Borrebækkens dårlige tilstand til byrådet. Han mente ''"at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale"'', og at en tilbagekaldelse af Liisbergs tilladelse kunne give Borrebækken ''"sit helt naturlige tilløb og derved sin forrige friskhed tilbage"''. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, foreslog Lunn, at bækken alternativt kunne skylles igennem dagligt med vand fra vandværket. | ||
Afgørelsen endte med, at Liisberg mistede tilladelse til at tage vandet fra bækken i 1873, hvorefter han blot lod sig forsyne af vandværket. Liisberg fik på sin vis det sidste ord i sagen, da han på andre punkter i sagen var blevet hængt uforskyldt ud offentligt, og han gennem et hidsigt skriv i [[Aarhus Stiftstidende]] fik gjort op med denne urimelige behandling. | Afgørelsen endte med, at Liisberg mistede tilladelse til at tage vandet fra bækken i 1873, hvorefter han blot lod sig forsyne af vandværket. Liisberg fik på sin vis det sidste ord i sagen, da han på andre punkter i sagen var blevet hængt uforskyldt ud offentligt, og han gennem et hidsigt skriv i [[Aarhus Stiftstidende]] fik gjort op med denne urimelige behandling. | ||
| Linje 40: | Linje 39: | ||
I 1884 begyndte [[Sundhedskommissionen]] at klage over stanken ved bækkens udløb, og vandkvalitetens sundhedsrisici begyndte at blive taget mere alvorligt. Herpå begyndte arbejdet for alvor med at rørlægge bækken, hvilket var afsluttet inden udgangen af 1880'erne. I dag er den ikke længere at se i bybilledet. | I 1884 begyndte [[Sundhedskommissionen]] at klage over stanken ved bækkens udløb, og vandkvalitetens sundhedsrisici begyndte at blive taget mere alvorligt. Herpå begyndte arbejdet for alvor med at rørlægge bækken, hvilket var afsluttet inden udgangen af 1880'erne. I dag er den ikke længere at se i bybilledet. | ||
==Borrebækken på Aarhusarkivet== | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Borreb%C3%A6kken Borrebækken]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 53: | Linje 55: | ||
*Sejrs sedler, 1872-06-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000057179 | *Sejrs sedler, 1872-06-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000057179 | ||
*Sejrs sedler, 1874-06-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124036 | *Sejrs sedler, 1874-06-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124036 | ||
[[Kategori:Åer, bække & kilder]] | |||
