Egå: Forskelle mellem versioner
m (Text replacement - "Kategori: Åer & bække" to "Kategori:Åer, bække & kilder") |
No edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Byen Egå kendes tilbage til middelalderen. Navnet stavedes 1215-24 Echøch og 1355 Æghw. Endelsen er -høj, mens forleddet er træet eg. | Byen Egå kendes tilbage til middelalderen. Navnet stavedes 1215-24 Echøch og 1355 Æghw. Endelsen er -høj, mens forleddet er træet eg. Bydelen er opkaldt efter [[Egåen]] som løber gennem bydelen fra vest mod syd og til sidst løber ud i [[Aarhusbugten]] ved [[Egå Marina]]. | ||
Egå begyndte som landsby, og den del af Egå kendes i dag som Gammel Egå. Der ligger blandt andet [[Egå Kirke]]. | |||
Egå | I Egå havde man sin egen klædedragt, og deres udseende er nøje beskrevet i bogen ''Aarhus i 1840'erne''. De nævnes i forbindelse med torvedagene i Aarhus, hvor forfatteren skriver: | ||
: ''Egaa-Mændene kom med deres røde uldne Tophue paa Hovedet, en kort Trøje, gulhvide Knæbuxer og en flettet Kurv med Fisk paa Ryggen.'' | |||
=== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 === | |||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ||
==== Klassificering | ==== Klassificering ==== | ||
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | ||
==== Geografi og bevoksning | ==== Geografi og bevoksning ==== | ||
Landsbyen Egå er placeret på en plan flade i Egå-dalen. | Landsbyen Egå er placeret på en plan flade i Egå-dalen. | ||
Beplantningen kan som helhed ikke siges at være særlig fremtrædende, dog med en del fine træer omkring kirkegården og en enkelt trægruppe i tilknytning til branddammen. | Beplantningen kan som helhed ikke siges at være særlig fremtrædende, dog med en del fine træer omkring kirkegården og en enkelt trægruppe i tilknytning til branddammen. | ||
==== Bygninger og erhverv | ==== Bygninger og erhverv ==== | ||
Landsbyens bygninger fordeler sig på gårde, beboelseshuse, 27 med kombineret funktion, 3 offentlige bygninger, 1 kirke og 8 bygninger under udhuse og lignende. Landsbyen må under disse forhold betegnes som en blandet by, hvor den ældre del er tilknyttet funktionerne beboelse og landbrug, mens den nye sydlige bydel er tilknyttet lettere industri og beboelse. Egå har trods udviklingen i efterkrigsårene bevaret mange af de tidligere bygninger. | Landsbyens bygninger fordeler sig på gårde, beboelseshuse, 27 med kombineret funktion, 3 offentlige bygninger, 1 kirke og 8 bygninger under udhuse og lignende. Landsbyen må under disse forhold betegnes som en blandet by, hvor den ældre del er tilknyttet funktionerne beboelse og landbrug, mens den nye sydlige bydel er tilknyttet lettere industri og beboelse. Egå har trods udviklingen i efterkrigsårene bevaret mange af de tidligere bygninger. | ||
==== Vejnet | ==== Vejnet ==== | ||
De trafikale forhold er kendetegnet ved den gennemgående bivej, [[Mejlbyvej]], mens de resterende vejanlæg bærer et mere lokalt præg. Det interne vejnets form er grenet og slynget og til en vis grad centreret i stjerneform. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt, og fortove er ikke almindelige i den ældre bydel. | De trafikale forhold er kendetegnet ved den gennemgående bivej, [[Mejlbyvej]], mens de resterende vejanlæg bærer et mere lokalt præg. Det interne vejnets form er grenet og slynget og til en vis grad centreret i stjerneform. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt, og fortove er ikke almindelige i den ældre bydel. | ||
| Linje 50: | Linje 50: | ||
|} | |} | ||
==Se også== | |||
* [[Egå Sogn]] | |||
* [[Egå-planen]] | |||
* [[Egaa Friskole]] | |||
* [[Hjortshøj-Egaa Idrætsforening]] | |||
== Egå på AarhusArkivet == | == Egå på AarhusArkivet == | ||
| Linje 58: | Linje 60: | ||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
*Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | |||
*Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
*Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | |||
*Kristian Hald: ''Vores stednavne'', 1950. | |||
*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959. | |||
=== Henvisninger === | |||
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Eg%C3%A5 Wikipedia-artikel om Egå] | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori:Åer, bække & kilder]] | [[Kategori:Åer, bække & kilder]] | ||
Versionen fra 25. aug. 2022, 08:55
Egå er en forstad, tidligere landsby, i Aarhus Kommune. Byen hørte frem til kommunesammenlægningen i 1970 til Hjortshøj-Egå Kommune. Egå hører under Egå Sogn.
Byen har navn efter Egåen som løber fra Geding Sø ved Tilst, gennem Egå og ud i Aarhus Bugt.
Historie
Byen Egå kendes tilbage til middelalderen. Navnet stavedes 1215-24 Echøch og 1355 Æghw. Endelsen er -høj, mens forleddet er træet eg. Bydelen er opkaldt efter Egåen som løber gennem bydelen fra vest mod syd og til sidst løber ud i Aarhusbugten ved Egå Marina.
Egå begyndte som landsby, og den del af Egå kendes i dag som Gammel Egå. Der ligger blandt andet Egå Kirke.
I Egå havde man sin egen klædedragt, og deres udseende er nøje beskrevet i bogen Aarhus i 1840'erne. De nævnes i forbindelse med torvedagene i Aarhus, hvor forfatteren skriver:
- Egaa-Mændene kom med deres røde uldne Tophue paa Hovedet, en kort Trøje, gulhvide Knæbuxer og en flettet Kurv med Fisk paa Ryggen.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering
Geografi og bevoksning
Landsbyen Egå er placeret på en plan flade i Egå-dalen.
Beplantningen kan som helhed ikke siges at være særlig fremtrædende, dog med en del fine træer omkring kirkegården og en enkelt trægruppe i tilknytning til branddammen.
Bygninger og erhverv
Landsbyens bygninger fordeler sig på gårde, beboelseshuse, 27 med kombineret funktion, 3 offentlige bygninger, 1 kirke og 8 bygninger under udhuse og lignende. Landsbyen må under disse forhold betegnes som en blandet by, hvor den ældre del er tilknyttet funktionerne beboelse og landbrug, mens den nye sydlige bydel er tilknyttet lettere industri og beboelse. Egå har trods udviklingen i efterkrigsårene bevaret mange af de tidligere bygninger.
Vejnet
De trafikale forhold er kendetegnet ved den gennemgående bivej, Mejlbyvej, mens de resterende vejanlæg bærer et mere lokalt præg. Det interne vejnets form er grenet og slynget og til en vis grad centreret i stjerneform. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt, og fortove er ikke almindelige i den ældre bydel.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 630 |
| Antal bygninger | 190 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 16 |
| Særkende for landsbyen | Af negative faktorer i landsbyen må fremhæves det sydlige industrikvarter, men den er adskilt fra resten af landsbyen og med sin fine ældre bydel, må Egå betegnes som en af kommunens bedre storlandsby fra en fysisk miljøbetragtning. Af delmiljøer i Egå af høj kvalitet skal fremhæves Eghøjvej og partierne omkring Krogen-Egå Kirkesti. |
Se også
Egå på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- Kristian Hald: Vores stednavne, 1950.
- Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
