4.790
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (16 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.25460772648908, 10.145385165251016~[[Trige]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=14 | |||
|center=56.25460772648908, 10.145385165251016 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Trige''' er en satellitby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Trige Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1967 til [[Trige-Ølsted Kommune|Trige-Ølsted Sognekommune]] og i 1967-1970 til [[Trige Kommune|Trige Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | |||
Trige er tidligere kendt som: 1302 Trøcke, 1439 Thryggy. | |||
[[Trige Sogn]] består af Trige, [[Pannerup]], [[Hæst]], [[Bærmose]], [[Præstemark]]. | |||
== Historie == | |||
Området har været beboet længe, i en grusgrav nordvest for Trige er fundet lerkargrave fra ældre romersk jernalder. 3 langhøje og 31 høje, hvoraf 14 nordøst for Trige, er sløjfet eller ødelagte. | |||
I byen Trige fandtes i 1963 kirke, præstebolig, skole (for Trige og Ølsted), opført i 1929 og med bibliotek oprettet 1934, kommunekontor, forsamlingshus, sportsplads, filial af Landbosparekassen i Aarhus, asfaltfabrik og to gartnerier. | |||
==== Thomasminde ==== | |||
blev dannet i 1838 ved sammenlægningen af to gårde (i alt 17 tønder hartkorn) af C.F. Olsen og O. Jansen. I 1856 blev [[Thomasminde]] købt af B. G. Koch, bankdirektør i Hjørring for 114.000 rigsdaler, som forøgede den til 48 tønder hartkorn og solgte den i 1876 for 460.000 kr. til landbrugskandidat Waldemar Pontoppidan, hvis søn overtog den i 1920. Jysk Landhypotekforening solgte den i 1930 til J.P. Rasmussen for 660.000 Kr. Pedersminde blev 1927-29 solgt for 150.000 kr. af A.S.J. Schous enke til W. Pontoppidan, som udstykkede den. I alt 266 hektar af Thomasminde blev i de år udstykket. | |||
[[Fil:DSC 7368--Trige.jpg|300px|thumb|right|Trige Kirke. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
==== Kirken ==== | |||
[[Trige Kirke]] var under Kærbygård 1682 til 1709, hvorefter den var i eje af Nikolaus Seidelin (Sognepræst i Skanderborg) 1709-1712, amtmand Hans Nansen, Skæring Munkgård, 1712-1730, [[Niels Langballe (1687-1752)|Niels Langballe]], Aarhus, 1730-1752, rektor [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worm]], 1752-1775,. I april 1775 kom den igen under Kærbygård, ved slægten Secher. 1805 overtog borgmester Niels Hvid fra Aarhus og Mikkel Kaae, Gråmølle, kirkens indtægter med vedligeholdelsespligter, men fra 1810 blev tienden gradvist afhændet til sognet, og kirken overgik til selveje fra 1.1. 1911. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 15: | Linje 41: | ||
7 gårde og 151 beboelseshuse med udhuse. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 13.6% gård-orienteret, 73,9% beboelses-orienteret, 2,5% offentlig, 2,5% industri og 2,5% med kombinerede funktioner. | 7 gårde og 151 beboelseshuse med udhuse. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 13.6% gård-orienteret, 73,9% beboelses-orienteret, 2,5% offentlig, 2,5% industri og 2,5% med kombinerede funktioner. | ||
[[Fil:DSC 7371--Trige.jpg|300px|thumb|right|Parallelvej i Trige, salg af jordbrugsmaskiner. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 34: | Linje 63: | ||
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
== Trige på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107826 Trige]}} | |||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | ||
Danmarks Kirker, 4. bind, 1980, s.1707. | |||
Trap Danmark, bind VIII, 1963. | |||
https://digdag.dk/ | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
redigeringer