Aarhus Ø: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Ø-kort.png|350px|thumbnail|Kort over Aarhus Ø. 2018. Klik for større billede]] | [[Fil:Aarhus Ø-kort.png|350px|thumbnail|Kort over Aarhus Ø. 2018. Klik for større billede]] | ||
'''Aarhus Ø''' er det kvarter der ligger på den tidligere containerhavn i den nordlige del af Aarhus Havn. | '''Aarhus Ø''' er det kvarter der ligger på den tidligere containerhavn i den nordlige del af Aarhus Havn. Området strækker sig fra [[Aarhus Lystbådehavn]] i nord til [[Dokk1]] i syd. | ||
===En idé spirer== | |||
I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. | I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. | ||
Arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. | Arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. | ||
| Linje 11: | Linje 10: | ||
Omdrejningspunktet for planen bliver et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel, med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd, med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere. | Omdrejningspunktet for planen bliver et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel, med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd, med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere. | ||
Aarhus Ø gik tidligere under arbejdstitlen, ''De bynære havnearealer''. Dette var det navn, som [[Aarhus Kommune]] havde givet projektet, da det stadig var i udviklingsfasen. Ideen med området | Aarhus Ø gik tidligere under arbejdstitlen, ''De bynære havnearealer''. Dette var det navn, som [[Aarhus Kommune]] havde givet projektet, da det stadig var i udviklingsfasen. Ideen med området var, at der skulle bo 7.000 indbyggere og være 12.000 arbejdspladser. Aarhus Kommune besluttede i forbindelse med projektet om Aarhus Ø, at 25 % af boligerne skulle være alment boligbyggeri. | ||
Navnet Aarhus Ø blev givet til bydelen 30. januar 2013. Navnet blev besluttet i samråd med byens borgere og byrådet. Ideen | ===Navnet blev fundet=== | ||
Navnet Aarhus Ø blev givet til bydelen 30. januar 2013. Navnet blev besluttet i samråd med byens borgere og byrådet. Ideen var, at det var den østligste del af byen, og at kvarteret blev bygget op i øer, som var forbundet med broer. I forbindelse med navngivningen udtalte borgmester [[Jacob Bundsgaard]]: ''”Det er vigtigt for en ny bydel, at den får skabt sin egen identitet, også gennem et navn. Aarhus Ø er i mine øjne en stærk identitet og et mundret ord, som jeg er overbevist om, at områdets beboere og erhvervsdrivende samt resten af byen vil tage positivt imod”.'' | |||
=== Kommunalt anlægsarbejde === | === Kommunalt anlægsarbejde === | ||
Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til bygningen af boliger gik i gang. Molerne blev forhøjet så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler som på sigt | Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til bygningen af boliger gik i gang. Molerne blev forhøjet så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Kommunen håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø, ved at lægge mange af de sten man har fundet i forbindelse med byggeriet. | ||
Aarhus Kommune er hovedansvarlig for etableringen af infrastruktur og byrum. Det vil blandt andet sige veje, kanaler, promenader, pladser, belysning mv. Desuden etablerer Aarhus Kommune offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder i området. Det er Aarhus Kommune, som er grundsælger. De fleste projekter bliver opført af private bygherrer og investorer. | Aarhus Kommune er hovedansvarlig for etableringen af infrastruktur og byrum. Det vil blandt andet sige veje, kanaler, promenader, pladser, belysning mv. Desuden etablerer Aarhus Kommune offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder i området. Det er Aarhus Kommune, som er grundsælger. De fleste projekter bliver opført af private bygherrer og investorer. | ||
=== Byggeprojekter i Aarhus Ø === | === Byggeprojekter i Aarhus Ø === | ||
Aarhus Ø strækker sig over et stort område hvor der er en masse byggeaktivitet i gang. Længst mod syd finder man [[Dokk1 – Urban Media Space]], som er bygningen af et nyt hovedbibliotek til Aarhus. Mod nord | Aarhus Ø strækker sig over et stort område hvor der er en masse byggeaktivitet i gang. Længst mod syd finder man [[Dokk1 – Urban Media Space]], som er bygningen af et nyt hovedbibliotek til Aarhus. Mod nord ligger [[Navitas]] og [[Bestseller]]. Disse byggerier huser forskellige uddannelser og firmaer. Helt ude på den nordlige del af havnen ligger blandt andet [[Lighthouse]], [[Isbjerget]] og en række kollegier. | ||
=== Transport og veje === | === Transport og veje === | ||
I bydelen finder man en buslinje, der slutter på [[Jette Tikjøbs Plads]]. | I bydelen finder man en buslinje, der slutter på [[Jette Tikjøbs Plads]]. Letbanen går også til kvarteret. Vejnavnene i kvarteret er opkaldt efter markante kvinder i Aarhus og resten af Danmark. På Aarhus Ø finder man blandt andet [[Dagmar Petersens Gade]] efter den første kvinde i [[Aarhus Byråd]], [[Nikoline Kochs Plads]] efter stifteren af [[N. Kochs Skole]] og [[Inge Lehmanns Gade]] efter en dansk seismolog. | ||
Endvidere [[Bernhardt Jensens Boulevard]] opkaldt efter den kendte Aarhus-borgmester. | Endvidere [[Bernhardt Jensens Boulevard]] opkaldt efter den kendte Aarhus-borgmester. | ||
Versionen fra 3. jan. 2022, 14:34
Aarhus Ø er det kvarter der ligger på den tidligere containerhavn i den nordlige del af Aarhus Havn. Området strækker sig fra Aarhus Lystbådehavn i nord til Dokk1 i syd.
=En idé spirer
I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. Arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den 5 km lange strækning mellem badeanstalten Den Permanente i Risskov mod nord og Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn mod syd. Efterfølgende har byrådet vedtaget ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006).
Omdrejningspunktet for planen bliver et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel, med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd, med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere.
Aarhus Ø gik tidligere under arbejdstitlen, De bynære havnearealer. Dette var det navn, som Aarhus Kommune havde givet projektet, da det stadig var i udviklingsfasen. Ideen med området var, at der skulle bo 7.000 indbyggere og være 12.000 arbejdspladser. Aarhus Kommune besluttede i forbindelse med projektet om Aarhus Ø, at 25 % af boligerne skulle være alment boligbyggeri.
Navnet Aarhus Ø blev givet til bydelen 30. januar 2013. Navnet blev besluttet i samråd med byens borgere og byrådet. Ideen var, at det var den østligste del af byen, og at kvarteret blev bygget op i øer, som var forbundet med broer. I forbindelse med navngivningen udtalte borgmester Jacob Bundsgaard: ”Det er vigtigt for en ny bydel, at den får skabt sin egen identitet, også gennem et navn. Aarhus Ø er i mine øjne en stærk identitet og et mundret ord, som jeg er overbevist om, at områdets beboere og erhvervsdrivende samt resten af byen vil tage positivt imod”.
Kommunalt anlægsarbejde
Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til bygningen af boliger gik i gang. Molerne blev forhøjet så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Kommunen håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø, ved at lægge mange af de sten man har fundet i forbindelse med byggeriet.
Aarhus Kommune er hovedansvarlig for etableringen af infrastruktur og byrum. Det vil blandt andet sige veje, kanaler, promenader, pladser, belysning mv. Desuden etablerer Aarhus Kommune offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder i området. Det er Aarhus Kommune, som er grundsælger. De fleste projekter bliver opført af private bygherrer og investorer.
Byggeprojekter i Aarhus Ø
Aarhus Ø strækker sig over et stort område hvor der er en masse byggeaktivitet i gang. Længst mod syd finder man Dokk1 – Urban Media Space, som er bygningen af et nyt hovedbibliotek til Aarhus. Mod nord ligger Navitas og Bestseller. Disse byggerier huser forskellige uddannelser og firmaer. Helt ude på den nordlige del af havnen ligger blandt andet Lighthouse, Isbjerget og en række kollegier.
Transport og veje
I bydelen finder man en buslinje, der slutter på Jette Tikjøbs Plads. Letbanen går også til kvarteret. Vejnavnene i kvarteret er opkaldt efter markante kvinder i Aarhus og resten af Danmark. På Aarhus Ø finder man blandt andet Dagmar Petersens Gade efter den første kvinde i Aarhus Byråd, Nikoline Kochs Plads efter stifteren af N. Kochs Skole og Inge Lehmanns Gade efter en dansk seismolog.
Endvidere Bernhardt Jensens Boulevard opkaldt efter den kendte Aarhus-borgmester.
Aarhus Ø på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
