10.897
redigeringer
Blegdammen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | <div class="tright">{{#display_map:lines= | ||
56. | 56.15661915586075,10.20208652683787:56.155973770824524,10.202450675609015 | ||
~Blegdammen~Fra Møllestien til Åboulevarden~red~0.50~12 | |||
|width=378 | |width=378 | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom= | |zoom=16 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Blegdammen Poul Pedersen 1979.jpg|350px|thumb|right|I dag er der ikke nogen spor fra den oprindelige blegeplads, som har givet Blegdammen sit navn. I baggrunden ses [[Åboulevarden]].]] | [[Fil:Blegdammen Poul Pedersen 1979.jpg|350px|thumb|right|I dag er der ikke nogen spor fra den oprindelige blegeplads, som har givet Blegdammen sit navn. I baggrunden ses [[Åboulevarden]]. Fotograf: Poul Pedersen, 1979, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]]. | '''Blegdammen''' er i dag en lille gade, der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]]. | ||
Tilbage i 1600-tallet lå der en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Å]] lige øst for [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til en have, der hørte til Aarhus Mølle. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. Her blev den ofte kaldt "Blegepladsen ved Møllestien". I 1913 blev vejen ned til blegepladsen officielt den gade, vi kender i dag, og fik navnet Blegdammen. | Tilbage i 1600-tallet lå der en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Å]] lige øst for [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til en have, der hørte til Aarhus Mølle. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. Her blev den ofte kaldt "Blegepladsen ved Møllestien". I 1913 blev vejen ned til blegepladsen officielt den gade, vi kender i dag, og fik navnet Blegdammen. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Blegepladserne fungerede oftest sådan, at en blegmand lejede sig ind i et hus ved pladsen. Her kunne han bo samtidig med, at han forpagtede blegepladsen og tog sig af blegningen af borgernes lærred m.m. Borgerne kunne også benytte sig af andre erhvervsdrivende til afblegning af enkelte, mindre genstande. Eksempelvis reklamerede en A. Krog i 1825 med, at han i sin forretning i [[Skolegade]] "omsyer Dame Stråhatte samt vasker og bleger samme; tillige modtages af mig al Slags Linnedsyening mod billig Betaling". | Blegepladserne fungerede oftest sådan, at en blegmand lejede sig ind i et hus ved pladsen. Her kunne han bo samtidig med, at han forpagtede blegepladsen og tog sig af blegningen af borgernes lærred m.m. Borgerne kunne også benytte sig af andre erhvervsdrivende til afblegning af enkelte, mindre genstande. Eksempelvis reklamerede en A. Krog i 1825 med, at han i sin forretning i [[Skolegade]] "omsyer Dame Stråhatte samt vasker og bleger samme; tillige modtages af mig al Slags Linnedsyening mod billig Betaling". | ||
I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning ved også at tilbyde tøjvask og ved at udleje små skylle- og tørrepladser til byens borgere. Det ser ud til at flere andre blegmænd på andre blegepladser også fandt på denne idé. Jørgen Knudsen begyndte derudover også at udleje fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til det populære traktørsted, [[Fiskerhuset]], ved [[Brabrand Sø]]. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord. | I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning ved også at tilbyde tøjvask og ved at udleje små skylle- og tørrepladser til byens borgere. Det ser ud til at flere andre blegmænd på andre blegepladser også fandt på denne idé. Jørgen Knudsen begyndte derudover også at udleje fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til det populære traktørsted, [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]], ved [[Brabrand Sø]]. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord. | ||
== | ==Blegdammen på AarhusArkivet== | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=200 Blegdammen]}} | |||
==Litteratur og kilder== | |||
* [http://www.sejrssedler.dk www.sejrssedler.dk] | * [http://www.sejrssedler.dk www.sejrssedler.dk] | ||
* Sejrs sedler, 1825-11-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000052247 | * Sejrs sedler, 1825-11-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000052247 | ||