Hans Madselius Ellermann (1824-1893): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Hans Madselius Ellermann (1824-1893).jpg|thumbnail|Hans Madselius Ellermann]]
[[Fil:Hans Madselius Ellermann (1824-1893).jpg|thumbnail|Hans Madselius Ellermann]]
'''Hans Madssiliuis Ellermann''', Købmand.  født d. 22. nov. 1824 i Aalborg og han død d. 21. marts 1893 Aarhus, han blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] og da kirkegården blev nedlagt i 1926 blev gravstedet flyttet til [[Vestre Kirkegård]].


Købmand '''Hans Madssiliuis Ellermann''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationen]] 11. jan. 1861-31. dec. 1863.


'''Offentligt'''
Født 22. nov. 1824 i Aalborg, død 21. marts 1893 i Aarhus. Han blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] og da kirkegården blev nedlagt i 1926 blev gravstedet flyttet til [[Vestre Kirkegård]].
Som fattig dreng kom han til København, her lærte han kolonialhandel hos en urtekrammer. Fik plads som handelsbetjent i Aarhus hos [[Chr. Storby]] som havde forretning på [[Skt. Clemens Torv]].
Forældre: Købmand Andreas Vilhelm Ellermann og hustru Ane Catharine Rørbek.
Ellermann tog d. 1. maj 1850 borgerskab i Aarhus og grundlagde en urtekram- og vinforretning på [[Lille Torv]]. Han handlede med tiden også med andre ting så som ejendomme, grundstykker og skibe, der med fik an skabt sig en støre formuge.
Gift 16. juni 1859 i [[Vor Frue Kirke]], Aarhus, med Ibine Anine Marie Madsen, født ca. 1831 i Horsens, død 8. juli 1913 i Aarhus.
Ellermann var socialt og nationalt engageret, og ved flere lejligheder donerede han store beløb til forskellige godgørende formål. Han sad også i forskelige bestyrelse, der i bland sad han fra 1856 og frem til sin død var han medlem af bestyrelsen for [[Velgørenhedsselskabet]], hvor han fra 1860 havde fået posten som kasser og regnskabsfører. Ellemand var med til skabe Sygekassen i Aarhus, der dog først blev godkendt i 1863. I 1890 sad han som forman for Arbejdernes Sygeforening.
Ellermann var også en god hjælper for ungdommen, han var med til at udstede flidsprimer for de unge elever på [[Teknisk Skole]]. H. M. Ellermann var også medvirken til at få skabt folkebiblioteket fra 1868 og til året efter.


===Forretningen i Aarhus===
Ellermann var født i Aalborg, men var før 1843 som en fattig dreng kommet til København, hvor han lærte kolonialhandelen hos en urtekræmmer og blev handelsbetjent hos denne. I 1847 kom han til Aarhus som handelsbetjent hos købmand [[Christian Skovby]] på [[Clemens Torv]]. Den 1. maj 1850 tog han selv borgerskab som købmand og åbnede en ny urtekramhandel på [[Lille Torv]]. Tre uger senere føjedes hertil en ny vinhandel. Igennem årene handlede han også en del med ejendomme og grundstykker, desuden med skibe, og han erhvervede efterhånden en betydelig formue.


'''Politik'''
===Velgørenhed i Aarhus===
Hans Madssiliuis Ellermann sad i [[Borgerrepræsentationen]] fra d. 11. jan. 1861 og til d. 31. dec. 1863. Han forelagde i 1863 for byrådet at men skulle få udvidet [[Vennelyst]] og i de 3 år han sad i byrådet, fik han talrige udvalg og kommissioner.  
Ellermann var stærkt socialt og nationalt interesseret, og han interesserede sig for undervisning, oplysning og kirke. På det sociale område lå de ugunstigst stillede klassers vel ham i høj grad på sinde. Fra 1856 og til sin død var han medlem af bestyrelsen for [[Velgørenhedsselskabet]], fra 1860 som kasserer og regnskabsfører. Også privat var han velgører og hjalp fattige. I 1862 var han medlem af den kommission, hvis arbejde i 1863 resulterede i dannelsen af [[Sygekassen i Aarhus]], af hvis bestyrelse han var medlem 1863-64. I hvert fald fra 1869 var han medlem af bestyrelsen for [[Arbejdernes Sygeforening]], i 1890 formand. I 1868 indvalgtes han i bestyrelsen for [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]] og virkede så ivrigt for at fremme dens mål, at en gruppe arbejdere ved et indrykket stykke i avisen ønskede at fremhæve hans indsats. I 1875 skænkede han 500 kr. til Velgørenhedsselskabet og 500 kr. til [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]], men viste i øvrigt ved mange lejligheder sin godgørenhed.


===Andre poster===
I 1893 betegnedes Ellermann som en god patriot, brav og varmtfølende, og han var da også stærkt nationalt interesseret. I 1862 og 1863 holdt han grundlovstalerne ved fester i [[Risskov]]. For den sønderjyske sag interesserede han sig stærkt, stod i venskabsforbindelse med de ældste af sønderjydernes fremtrædende talsmænd og aflagde ikke så få besøg i Sønderjylland; han støttede »Fædrelandet« og sønderjyder, der flyttede nord for grænsen.
 
For undervisning, oplysning og kirke arbejdede Ellermann på flere måder. Han udsatte flidspræmier for [[Aarhus Tekniske Skole]]s elever, medvirkede ved oprettelsen af et [[Folkebiblioteket|folkebibliotek]] i 1868-69, han sad fra 1869 i skolebestyrelsen m.m.
 
På flere andre måder deltog Ellermann i byens liv. I 1869 var han med i et udvalg i anledning af planerne om en sammensmeltning af [[Dampskibsselskabet i Aarhus af 1865]] og [[Jydsk-engelske Dampskibsselskab|Det jydsk-engelske Dampskibsselskab]].  I byrådet var det Ellermann der i 1863 forelagde planen om en udvidelse af [[Vennelyst Pavillonen |Vennelyst]]. Til trods for, at han var medlem af byrådet blot i 3 år, fra jan. 1861 til udgangen af 1863, var han med i talrige udvalg og kommissioner, såsom [[Forskønnelseskomiteen]] 1861-62, [[Indkvarteringskommissionen]] 1861-64, [[Hospitalsdirektionen]] 1861-64, [[Kassekomiteen]] 1862, [[Budgetkomiteen]] 1863, samt komiteen til forslag om forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863.


'''Privatliv'''
== Litteratur og Kilder ==
Hans Madssiliuis Ellermann var søn af købmand [[Andreas Vilhelm Ellermann]] og hustru Ane Catharine Rørbak.
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
Hans Madssiliuis Ellermann blev gift 16. juni. 1859 i [[Vor Frue Kirke]] med [[Ibine Anine Marie Madsen]], hun var født ca. i året 1831 i Horsens og døde d. 8. juli 1913 i Aarhus.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
 
 
==Kilder==
* Dødsannonce i Aarhus Stiftstidende 22.03.1893
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.


[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]

Versionen fra 27. mar. 2018, 10:58

Hans Madselius Ellermann

Købmand Hans Madssiliuis Ellermann, medlem af borgerrepræsentationen 11. jan. 1861-31. dec. 1863.

Født 22. nov. 1824 i Aalborg, død 21. marts 1893 i Aarhus. Han blev begravet på Søndre Kirkegård og da kirkegården blev nedlagt i 1926 blev gravstedet flyttet til Vestre Kirkegård. Forældre: Købmand Andreas Vilhelm Ellermann og hustru Ane Catharine Rørbek. Gift 16. juni 1859 i Vor Frue Kirke, Aarhus, med Ibine Anine Marie Madsen, født ca. 1831 i Horsens, død 8. juli 1913 i Aarhus.

Forretningen i Aarhus

Ellermann var født i Aalborg, men var før 1843 som en fattig dreng kommet til København, hvor han lærte kolonialhandelen hos en urtekræmmer og blev handelsbetjent hos denne. I 1847 kom han til Aarhus som handelsbetjent hos købmand Christian SkovbyClemens Torv. Den 1. maj 1850 tog han selv borgerskab som købmand og åbnede en ny urtekramhandel på Lille Torv. Tre uger senere føjedes hertil en ny vinhandel. Igennem årene handlede han også en del med ejendomme og grundstykker, desuden med skibe, og han erhvervede efterhånden en betydelig formue.

Velgørenhed i Aarhus

Ellermann var stærkt socialt og nationalt interesseret, og han interesserede sig for undervisning, oplysning og kirke. På det sociale område lå de ugunstigst stillede klassers vel ham i høj grad på sinde. Fra 1856 og til sin død var han medlem af bestyrelsen for Velgørenhedsselskabet, fra 1860 som kasserer og regnskabsfører. Også privat var han velgører og hjalp fattige. I 1862 var han medlem af den kommission, hvis arbejde i 1863 resulterede i dannelsen af Sygekassen i Aarhus, af hvis bestyrelse han var medlem 1863-64. I hvert fald fra 1869 var han medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Sygeforening, i 1890 formand. I 1868 indvalgtes han i bestyrelsen for Foreningen til Arbejderboligers Opførelse og virkede så ivrigt for at fremme dens mål, at en gruppe arbejdere ved et indrykket stykke i avisen ønskede at fremhæve hans indsats. I 1875 skænkede han 500 kr. til Velgørenhedsselskabet og 500 kr. til Arveprinsesse Carolines Børneasyl, men viste i øvrigt ved mange lejligheder sin godgørenhed.

Andre poster

I 1893 betegnedes Ellermann som en god patriot, brav og varmtfølende, og han var da også stærkt nationalt interesseret. I 1862 og 1863 holdt han grundlovstalerne ved fester i Risskov. For den sønderjyske sag interesserede han sig stærkt, stod i venskabsforbindelse med de ældste af sønderjydernes fremtrædende talsmænd og aflagde ikke så få besøg i Sønderjylland; han støttede »Fædrelandet« og sønderjyder, der flyttede nord for grænsen.   For undervisning, oplysning og kirke arbejdede Ellermann på flere måder. Han udsatte flidspræmier for Aarhus Tekniske Skoles elever, medvirkede ved oprettelsen af et folkebibliotek i 1868-69, han sad fra 1869 i skolebestyrelsen m.m.   På flere andre måder deltog Ellermann i byens liv. I 1869 var han med i et udvalg i anledning af planerne om en sammensmeltning af Dampskibsselskabet i Aarhus af 1865 og Det jydsk-engelske Dampskibsselskab.  I byrådet var det Ellermann der i 1863 forelagde planen om en udvidelse af Vennelyst. Til trods for, at han var medlem af byrådet blot i 3 år, fra jan. 1861 til udgangen af 1863, var han med i talrige udvalg og kommissioner, såsom Forskønnelseskomiteen 1861-62, Indkvarteringskommissionen 1861-64, Hospitalsdirektionen 1861-64, Kassekomiteen 1862, Budgetkomiteen 1863, samt komiteen til forslag om forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863.

Litteratur og Kilder