Skanseparken

Skanseparken under Landsudstillingen 1909

Skanseparken, som omkranses af Marselisborg Allé, Strandvejen, Heibergsgade og Svendborgvej, er et område på ca. 1.4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester Møller-Holmstoél i 1901-02. Det er byens andet kommunale anlæg efter Vennelystparken og er anlagt som led i den byplan, Kampmann og Ambt i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus.

Navn efter Wallensteins Skanse

Parken har fået navn efter Wallensteins Skanse, som blev anlagt under Svenskekrigen 1627-29 i forbindelse med, at de kejserlige tropper anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein besatte Aarhus. I forbindelse med anlægsarbejdet blev det, der var tilbage af skansevoldene, udjævnet, og jordmasserne herfra blev brugt til at anlægge Aarhus Sydhavn.

Oprindeligt fik parken det officielle navn "Skandsen". Navnet ændres efterhånden til det nuværende "Skanseparken", muligvis for at undgå forveksling med bygningen, som i 1908 opføres ved siden og også kaldes "Skansen".

Parkens udvikling gennem tiden

Legepladsen 1964. Fotograf: Børge Venge

Skanseparken er gennem tiden blevet benyttet som rekreativt område for hele byens beboere. Den har i årenes forløbgennemgået forskellige ændringer. I 1949 opsættes en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan (1814-1901) med front mod gaden af samme navn. Busten af Pontoppidan, som var generalkonsul og ejer af godset Constantinsborg vest for Aarhus, er udført af Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen, og har oprindelig haft sin plads på den nedlagte Sct. Olufs Kirkegård.
Parken gennemgik en del ændringer i starten/midten af 1950erne. Der blev indrettet et brolagt område med siddepladser, og jernhegnet omkring parken, som var udført af smedemester Møller-Holmstoél og opsat i 1902, blev fjernet og erstattet af en brostensmur. Der blev desuden etableret en ny trappe langs Svendborgvej og Strandvejen på strækningen fra Strandparkvej til ejendommen "Skansen".

Det var Kampmann og Ambts oprindelige tanke, at parken skulle anlægges med legeplads med beplantning og boldspilsbaner. Det ser ikke ud til, at planen om anlæggelse af boldbaner i parken nogensinde blev realiseret. Men områdets børn har i flere år været tilgodeset med en legeplads i den østligste del af parken ned mod Strandvejen. Her blev der i 1951 opført læskur, toiletter og redskabsrum. Skuret blev efterhånden taget i brug som legehus til kortere ophold i dagtimerne og blev udvidet og forbedret ad flere omgange fra de oprindelige 30,7 m². Første udvidelse skete i 1977, hvor der blev bygget 40,3 m² til og samtidig sat håndvaske op i toiletrummet. Den næste i 1979, hvor huset blev isoleret og udvidet med yderligere 28 m².

Skanseparken 2016 med busten af Hendrik Pontoppidan i forgrunden og "Skansen" og legepladsens murstenshus i baggrunden

Legepladsen var i fare for at blive nedlagt, da kommunen i 2009 havde planer om at bygge en børnehave på stedet. Men efter protester fra borgerne, der fremhævede legepladsen som det eneste sted i byen, hvor park og legeplads er placeret tæt ved hinanden, og hvor generationerne derfor kan mødes, blev beslutningen omstødt. I 2012 opførtes et nyt murstenshus på legepladsen tegnet af arkitekt Peter Skjalm og med inspiration og hjælp fra områdets børn anlagdes en ny legeplads af Havefirmaet Laursen og Junge. Huset har efter indvielsen været hjemsted for det pædagogisk ledede Skansen hus og have. Men toiletter, borde og bænke og andre faciliteter kan fortsat bruges af familier i området. Skansen hus og have er en del af Fritidscenter og skoledistrikt Frederiksbjerg og Læssøesgade. Det danner ramme om forskellige inden- og udendørs faciliteter for børn og unge fra 5 klasse op til 18 år. Der er fx minibibliotek og træværksted, og for de unge fra 7.klasse og opefter er der ind imellem aftenåbent. I nyere tid har Skansen i flere omgange dannet ramme om fællesspisning for beboerne i området. Senest er der i 2015 startede madhold i Skansen af Skansen Hus og Have og Ung i Aarhus i samarbejde med børne- og ungdomsorganisationen 4H – Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred. Konceptet er, at maden laves af beboere i området i samarbejde med børnene på Skansen. Der arbejdes desuden på at etablere en taghave i foråret 2016.

Litteratur og kilder

Preben Rasmussens Samling. Strandvejen: ”Strandvejen”, håndskreven, Unavngiven

Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990

Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund”. Ved Ch. Ambt og Kampmann, Ingeniøren nr.51 1898 s.320

Byrådsforhandlinger 21/2-1901

Preben Rasmussens Samling. Heibergsgade. Mogens Weinreich: Trappen er intakt, men heksene borte", Kend din by, JP Århus s. 6. 25/11-2000

Byrådsforhandlinger 16/1-1902

Aarhus Kommunes hjemmeside om monumenter i Aarhus, https://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Hendrik-Pontoppidan-i-Skanseparken.aspx

http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Tilladelse til opførelse af en papdækket 1-etages bygning, til læskur, toiletter og redskabsrum dateret 5.april 1951 Journalnr. 127-51

http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Ibrugtagningstilladelse fra Stadsarkitektens kontor dateret 14/6-1977 Journalnr. 77-754

http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Godkendelse af tilbygning fra Stadsarkitektens kontor dateret 10/9-1979 Journalnr. 79-917