BZ-bevægelsen i Aarhus
Bz’erne besatte i 1980’erne og 90’erne et større antal huse og bygninger rundt om i Aarhus. Det førte til kampe og konfrontationer med ordensmagten, og i Aarhus fortsatte bz-bevægelsen sine aktioner til langt ind i det seneste årti.
Rundt omkring i Danmark og Europa huserede de såkaldte bz-bevægelser livligt i 1980’erne og i 90’erne. Bz’ernes aktioner blev som regel efterfulgt af kampe med ordensmagten, og aktionerne ved de besatte bygninger tiltrak store overskrifter og medieopmærksomhed. Især kampen om ”Byggeren” på Nørrebro og Ungdomshuset på Jagtvej i København optog de landsdækkende medier.
Det var nær så ikke meget, der blev skrevet eller fortalt om de samtidige lokale bz-aktioner i de aarhusianske medier. En gennemgang af bz-bevægelsens historie i Aarhus viser dog, at bevægelsen var aktiv på mange planer og havde travlt med at besætte tomme bygninger og huse. Fra bøger, pjecer og mindre avisartikler fremgår det, at der var aktioner og besættelser af tomme huse og bygninger i blandt andet Thunøgade, Fiskergade, Dannebrogsgade, Mindegade og Eckersbergsgade.
Mangel på billige boliger og fristeder
Det var i 1980’erne særligt de unge, der - på grund af mangel på billige boliger og fristeder - satte deres præg på aktionerne.
Samme aften, som Aarhus Universitet overtog Høegh-Guldbergs Gades Kaserne i november 1981, blev kasernens hovedbygning besat af en stor gruppe bz’ere. Myndighederne havde ellers forsøgt at undgå en besættelse ved at afmontere flere af kasernens vinduer. Godt en måned efter kasernebygningen var blevet besat, stormede en politistyrke på omkring 100 mand bygningen. Få timer efter var hele den ene side af hovedbygningen lagt i ruiner, og de fleste af de øvrige bygningerne fulgte efter. Nedrivningsfirmaet hed ”Kingo Karlsen A/S”, men blev af de unge bz’ere omdøbt til ”King Kong Karlsen” på den besatte bygnings husmur.
Besættelserne førte ofte til slagsmål og konfrontationer flere steder i Aarhus, ligesom alternative løsninger på konflikterne blev afprøvet. Eksempelvis i december 1993, hvor Kollegiekontoret i Aarhus overtog den besatte ejendom i Mindegade for at få en ende på en langvarig besættelse af ejendommen. Mindegade 7 blev dog først ryddet af politiet i 1994, efter Kollegiekontoret havde overtaget ejendommen.
Ti års dvale for bz-bevægelsen
Herefter ebbede husbesættelserne og aktionerne ud i Aarhus, men efter knap ti års dvale besluttede en gruppe unge sig i december 2003 for at flytte ind i en tom bunker i Graven i Aarhus midtby. Efter to uger endte besættelsen brat, da de unge blev truet af lokale beboere og folk udefra. Bz-gruppen måtte derfor bede politiet om hjælp til at forlade bunkeren.
De unge bz’ere forsøgte sig dog igen, da de i april 2004 rykkede ind i en tom ejendom på Frederiks Allé. Men efter blot otte timers besættelse blev ejendommen ryddet af en talstærk politistyrke, og de unge blev anholdt og smidt i detentionen. Ikke mange aarhusianere nåede at opdage, at bz-bevægelsen igen var aktiv.
Besatte udtjent kommandobunker i Hasle
En gennemgang af bz-historierne rummer dog en mere vellykket aktion – set med bz’ernes øjne – da man i december 2005 forholdsvis ubemærket rykkede ind i en udtjent militærkommandobunker i Hasle. De unge indrettede sig komfortabelt i de underjordiske rum, men kommunale folk opdagede situationen – og efter godt syv uger blev bz’erne smidt ud af området af politiet med et tilhørende erstatningskrav for hærværk.
Fra 2000’erne kan nævnes endnu en aktion, hvor en gruppe unge bz’ere barrikaderede en tom ejendom i Mejlgade i juni 2006. Ejeren af ejendommen påkaldte sig politiets hjælp til at rydde stedet, men de blev mødt med sten- og flaskekastende unge. 14 blev anholdt og senere afkrævet store erstatningskrav for ødelæggelserne på ejendommen.
Pressefotograf Jens Tønnesen
Den aarhusianske freelancefotograf Jens Tønnesen (1962-2014) havde kontakter til bz-miljøet og var hurtigt fremme, når nye bygninger blev besat, og når bz’erne aktionerede på torve og gader. Det kan man se i fotografens fotosamling via Aarhusarkivet.dk.
Jens Tønnesen var uddannet pressefotograf fra Århus Stiftstidende i 1991, men karrieren begyndte forinden i aktivistmiljøet i Øgadekvarteret, blandt andet i græsrodsavisen "Byens Fri Blad" i 1983. Kort efter stiftede han Chili Foto & Arkiv sammen med fotograferne Claus Haagensen og Søren Holm. Her virkede han frem til 1998, hvor han blev ansat ved Landbrugsavisen. I dag findes hans billeder i Stadsarkivets samling.
