Birgitte Lazarus (1779-1855)








Birgitte Lazarus f. Hertz var en del af det jødiske mindretal i Aarhus i 1800-tallet.
Født den 22. september 1779 i Fredericia, død den 3. september 1855 i Aarhus.
Formodentlig gift med Lazarus Isaach (ca. 1756-1834), købmand i Viborg.
Mor til Isaack, Nathan, Magnus og Edel Lazarus.
Birgitte Lazarus kom formodentlig til Aarhus i 1835, hvor hendes søn, Nathan Lazarus, flyttede til byen for at starte en manufakturforretning på Immervad 1. En anden søn, Magnus Lazarus, var allerede flyttet til byen to år tidligere, men ses i folketællingen 1834 anført som boende i byen uden familiemedlemmer, så Birgitte Lazarus kan ikke være flyttet med ham. Han boede i gården på hjørnet af Lille Torv og Vestergade, der senere fik adressen Lille Torv 6.
I 1837 slog sønnerne deres forretninger og boliger sammen i Lille Torv 6. Birgitte Lazarus flyttede med og blev forsørget af sønnerne resten af livet.
Birgitte Lazarus død den 3. september 1855 og blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård, der ligger ud til Frederiks Allé i hjørnet af Musikhusparken.
Litteratur og kilder
- Sejrs sedler, 1833-06-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000055890
- Sejrs sedler, 1835-06-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000055901
- Sejrs sedler, 1837-10-21, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000055910
- Sejrs sedler, 1855-09-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000055928
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1834, Købstæder (1834-1834), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=3804#3804,109709
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1840, Købstæder (1840-1840), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=3804#3804,109709https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=6510#6510,148001
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1845, Købstæder (1845-1845), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=8307#8307,199978
- Rigsarkivets arkivalieronline, Randers Mosaiske Trossamfunds kontraminesterialbog 1814-1905, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638148#402745,74548747
- Mediestream, Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 18. juli 1811, søgeord: Lazarus, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A35e69ce4-ece9-48b2-9b6a-5815dca69d66/query/Lazarus