Aarhus Mølle

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Mølle var en vandmølle, der lå, hvor Møllestien i dag munder ud i Vester Allé.

Selve anlægget har udviklet sig meget gennem tiden. Det kompleks som findes i Den Gamle By under navnet Aarhus Mølle består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

Aarhus Mølles historie

Omkring 1286 lod kong Erik Menved en vandmølle opføre ved Aarhus Å. Dengang var Aarhus meget mindre, og møllen blev placeret et stykke uden for byen. Her leverede åen drivkraft til møllen, der med tiden fik navnet, Aarhus Mølle. Ligeledes kom begyndte Aarhus Å at blive kaldt Mølleåen.

Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, men om den er ældre end det vides ikke. Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og Mølleengen, der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra Mølledammen ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen dermed styres og reguleres.

Akvarel forestillende Aarhus Mølle af Bertha Weis, 1860

Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, men solgte den dette år. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.

Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1865, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt. Han fik dog betalt erstatning for møllevangens ophævelse af staten. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, Andreas Severin Weis, at han kunne få et stor erstatning (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873.

Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet og kunne ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, Ernst Weis, begyndte at afhænde møllens jorde. I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at området ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere Aarhus Folkebibliotek er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen.

I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete i 1926, da hustruen, Wilhelmine Weis, døde som den sidste af de to.

Familien Weis

Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.

Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af Andreas Severin Weis, som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, Bertha Magdalene Weis førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund, hvorpå Aarhus Museum blev bygget i 1877.

I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn Ernst August Weis. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926.

Aarhus Mølle i 1900

Møllenavne i Aarhus by

Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:

  • Mølleport var den byport, som lå på hjørnet af Vester Alle og Vestergade tæt ved Aarhus Mølle. En del af vejen ved Vestergade hed indtil 1910 Møllegade. Mølleport blev oprettet i 1700-tallet.
  • Mølleparken er et bebyggelsesområde, som er anlagt oven på Mølleengen, som området hvor Mølledammen lå kom til at hedde. Efter at mølleanlægget blev fjernet, blev området brugt til park, og senere kom blandt andet Hovedbiblioteket til at ligge der.

Ejere af Aarhus Mølle

Kilde

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Mølle&oldid=58584"