Immervad

Immervad er navnet på gaden, der går fra Lille Torv i nord til Aarhus Å i syd.
Immervad dannede sammen med åhavnen ude ved kysten det trafikmæssige grundlag for den ældste bydannelse. Gaden blev anlagt umiddelbart efter Lille Torvs anlæggelse omkring 1250.
Endelsen "vad" henviser til vadestedet, mens "immer" giver anledning til flere forklaringer. Det kunne være efter en person, Emmer, som skulle have haft en gård tæt ved vadestedet. En anden forklaring er, at emmer henviser til de rester, der bliver tilbage, når man læsker kalk, og da man virkelig har fundet kalkrester i jorden lige ved vadestedet, er det tænkeligt, at dette har været udlagt for at gøre bunden i åen stabil og fast. En tredje forklaring henviser til, at vadestedet altid kunne passeres.
Meget tyder dog på at navnet, Immervad, ikke var kendt i middelalderen. I en kilde fra 1512 bliver gaden omtalt som "gaden ned til broen".
Adresser og bygninger
- Immervad 1: Her ligger i dag 7-Eleven og Shawarma King.
- Immervad 2: Her ligger i dag Magasin.
- Immervad 3: Følgende har haft butik her: Frederik Theodor Sabroe, Abels Blomsterhandel, Jens Christian Filtenborg og Carl Christian Urban.
- Immervad 4: Her lå Th. Thrues Bog- og Papirhandel.
- Immervad 5: Her ligger i dag en Thiele og Chick-Inn.
Immervad på AarhusArkivet
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
- Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013