Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet

Fra AarhusWiki
Aarhus Å set fra Museumsbroen i en syd-østlig retning. Foto: Phillip Fangel, 18-07-2020.

Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet er et udpeget kulturarvsområde i Interreg Europe projektet WaVE. Aarhus Å-området er geografisk afgrænset til åbredderne langs Aarhus Å fra Brabrand Sø til udløbet ved åens udmunding nær Mindet.

WaVE.png

Aarhus Stadsarkiv tager på vegne af Aarhus Kommune del i Interreg Europe projektet WaVE, der tager afsæt i ønsket om at styrke og stimulere et øget fokus på kulturarv ved vand i lokale og regionale politikker. Som en del af målet om at intensivere fokus på byens kulturarv ved vand blev det besluttet at udvælge tre større geografiske kulturarvsområder som potentielle kulturmiljøtilføjelser til Kulturhistorisk Redegørelse. Sammen med de to øvrige kulturmiljøer Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier, og Den historiske havnefront skulle Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet dokumenteres og beskrives for at klarlægge værdierne forbundet til områderne.

Baggrundshistorie

Byen Aarhus omklamrer sig i dag den kystnære del af Aarhus Å, og beliggenheden nær åens vand og Aarhusbugten har har betydende indflydelse for de første bosættelser i området. Den godt 6 km lange strækning fra Mindet til Brabrand Sø indeholder adskillige væsentlige kulturarvsområder. På strækningens åbredder varierer omgivelserne fra det urbane til det landlige, og man ser større offentlige og private rum, bygninger og naturarealer der er med til at bidrage til en unik diversitet.

Den østlige ende af Aarhus Å ved udløbet nær Mindet opleves byen som en tætbebygget kerne med bygninger i flere etager, hvorimod Åen længst mod vest, nær udløbet af Brabrand Sø, føles mere landligt med store grønne naturområder hvor man i nogle tilfælde kan se naturen gro vildt og køer græsse dagen lang.

Indlæser kort...


Litteratur og kilder