Max Jørgen Brammer (1874-1966)
Praktiserende læge, overlæge Max Jørgen Brammer, medlem af Aarhus Byråd for Det Radikale Venstre 1917-1928.
Født 24. november 1874 i Hømlund, Seem sogn, Ribe amt, død 15. januar 1966 i Aarhus. Forældre: toldassistent Marx Juergen Brammer og hustru Anne Marie Mathiassen. Gift 19. maj 1904 med Ingeborg Speyer, født 17. november 1878 i Århus, død 19. oktober 1951 i Aarhus, datter af forsikringsdirektør, cand. jur. Adolph Speyer og hustru Clara Margrethe Geltzer.
Brammers lægegerning
Max Brammer voksede op i Hømlund ved Ribe. Han tog medicinsk eksamen i 1901 og efter at have arbejdet et par år i København kom han til Aarhus i 1903, hvor han arbejdede som reservelæge på Aarhus Amtssygehus.
I 1904 blev han praktiserende læge og var kendt for at have en god menneskelig forståelse. Max Jørgen Brammer havde speciale i kirurgiske kvindesygdomme. Han arbejde fra 1907 som 2. kirurg ved Skt. Josephs Hospital og blev senere overlæge der.
Fra 1936-1950 var Brammer også jernbanelæge. På samme tid med sit virke som læge sad Max Jørgen Brammer i en del forskellige faglige organisationer, så som: Formand for Jydsk-fynsk Jernbanelægeforening fra 1936-1950, formand for Guldbryllupsasylet fra 1921-1946, samt sekretær og kasserer i Organisationen af Speciallæger i Kirurgi uden for København.
Kunstinteressen
Max Jørgen Brammer interesserede sig for kunst og arbejdede derfor på at fremme kunstlivet i Aarhus. Han sad i bestyrelsen for Aarhus Kunstforening af 1847 fra 1913, hvor han var med til at introducere Grønningens malere, som vakte stor diskussion i samtiden. Max Jørgen Brammer var formand for Aarhus Kunstbygning A/S og var med til at få bygget en kunstudstillingsbygning på Bispetoften. Herudover var han medlem af eller repræsentant i Udvalget for Aarhus Offentlige Slagtehus 1917-25, Forskønnelsesudvalget 1917-28, samt Ole Rømer Observatoriets bestyrelse 1921-28.
Politisk repræsenterede Max Jørgen Brammer Det Radikale Venstre og sad i Aarhus Byråd for dem fra 1917-1928. Han arbejde specielt indenfor kulturelle og sundhedsmæssige spørgsmål. Da han blev 60 år, udtalte han i forbindelse med et interview ”Jeg har i min byrådsperiode kun arbejdet for Århus by, ikke for partiet.”
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
