Jægergårdsgade
Jægergårdsgade går fra Celebesvej på havnen til Frederiks Allé
Jægergården
Selve navnet Jægergårdsgade stammer fra en skovriddergård kaldet Jægergården, som hørte under Marselisborg Gods. Jægergården blev opført i 1724 tæt ved Marselisborg Allé, og blev revet ned i 1910, hvorefter DSB opførte kontorbygninger på stedet. Indtil 1923 hed vejen Jægergaardsvejen og førte fra Frederiks Allé til Marselisborg Allé. Det var en markvej anlagt af Mads Pagh Bruun, som havde en klædefabrik lidt fra vejen.
Jærgergårdsvejen skiftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad byrådet om at få ændret navnet.
Århus Oliefabrik
I 1872 blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som Århus Oliefabrik. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den faldt ”oliemøllen.” Fabrikken voksede med tiden, og mellem 1915-1918 byggede Århus Oliefabrik et nyt anlæg på havnen.
Boligbyggeri
I 1870 var der 300 beboere på Frederiksbjerg. Bydelen var en del af Viby sogn, hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind til Aarhus midtby. I 1874 besluttede Aarhus Byråd sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro, Bruunsbro, over banen. Efter broen blev taget i anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført i Jægergårdsgade mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier.
Forretningsgade
Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet, at den største del af trafikken sydpå gik gennem gaden.
Jægergårdsgade fik i 1900 et apotek. Bygningen var opført af Rudolf Frimodt Clausen i palæstil. Apoteket blev kaldt Sct. Pauls Apotek, efter Skt. Pauls Kirke som allerede lå i kvarteret. Den første apoteker Holger Skouboe var den, der betalte for byggeriet.
Ejendomme
Jægergårdsgade 60
4 etages ejendom af rødsten, inspireret af den italienske neo-renæssance. Bygningen er opført i 1899 for Rasmus Nielsen.
I denne ejendom har spøg- og skæmt-forretningen Pariserhuset haft til huse.
Jægergårdsgade 62
3 1/2 etages hvidmalet ejendom med tegltag og to kviste og karnap på anden etage. Ejendommen er opført i 1923 for Svinth og tegnet af arkitekten Alf Skjøt Petersen.
Jægergårdsgade 83
3 1/2 etages bygning, bygget med rødsten og tegltag med tre ovenlysvinduer samt skorsten. Ejendommen er opført i 1884 af murermester Carstensen.
Jægergårdsgade 142
4,5 etagers hjørneejendom bygget i gule blændersten med mansardskifertag, muligvis tegnet af Rudolf Frimodt Clausen.
Jægergårdsgade 144
4,5 etages hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt M. B. Fritz.
Jægergårdsgade 148
4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten Thorkel Møller.
Jægergårdsgade 150
4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.C. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
Kilder
- Preben Rasmussens udklipssamling
- Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011