Peter Sabroes statue
Sabroe statuen blev udført af Elias Ølsgaard og afsløret den 26. juli 1924. Den forestiller politikeren Peter Sabroe, som var en markant skikkelse både i Aarhus og landspolitisk.
Aarhus Byråd udskrev en konkurrence om et mindemærke til Peter Sabroe. Det var på forhånden bestemt at det skulle forestille Sabroe der går med en lille pige i hånden. Elias Ølsgaard, som havde lavet flere værker i byen, vandt. Han havde også udsmykket Sabroes gravsten.
Statuens placering
Den har stået mange steder rundt i byen. Oprindeligt blev denne opført ved Park Allé, men måtte flyttes til Vennelystparkens hovedindgang ved Nørre Allé, da det nye rådhus skulle opføres. Herfra blev den så igen flyttet da Nørreport blev udvidet. Ved statuens placering ved Vennelystparken blev en lille plads her opkaldt efter Sabroe - nemlig Sabroes Plads, der blev navngivet i 1939. Også denne plads måtte lade livet til fordel for Nørreports udvidelse. Statuen blev i 1973 flyttet til Østbanetorvet, hvor den står den dag i dag. Det er tæt på Peter Sabroes Gade på Trøjborg, hvilket er meget passende. Det er også tæt på Peter Sabroes grav, som befinder sig på Nordre Kirkegård
Henvisninger