Fiskergade
Fiskergade er en gammel Aarhus-gade, der med sine 355 m strækker sig fra Fredens Torv til Frederiksgade og løber parallelt med Aarhus Å.
Etablering
Fiskergade blev dannet i 1400-tallet, da byen udvidede sig til den sydlige side af åen, og den forbandt broen fra Immervad til Brobjerg, den nuværende Frederiksbro med Mindebro.
Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det at Fiskergades beliggenhed ved åhavnen og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med de såkaldte boder, små fattige lejeboliger. I modsætning til Ågade (nu Åboulevarden ) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten, hvorimod husenes haver strakte sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten.
Enker og fattigfolk
Byens udvidelse betød også, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. Den sagnombruste Drakenberg, sømanden der efter sigende blev 146 år gammel boede også i gaden.
Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede Flach´s Garveri sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler Th. Thrue slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen.
Mindsket betydning
Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med Fredens Torv og kvarteret mellem Fredensgade og Søndergade svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da Skt. Clemens Bro blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det bøde en delvis overdækning af Fiskergade, samtidig med at flere af de gamle huse måtte lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broens hjørner.
Da Fiskergade fik et iransk præg
Den russisk-iranske forretningsdrivende Firooz Iranzad overtog sammen med sin danske kone, Ruth fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960´erne en købmandsforretning i Fiskergade i Aarhus, som de gav et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moske og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre.
Litteratur
- Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966.
- Preben Rasmussens Samling, Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6. 1963, Iran i gammel købmandsbutik.
