Christian Jacobsen Drakenberg
Christian Jacobsen Drakenberg var dansk-norsk sømand. Efter egne oplysninger født 18. november 1626 i Bohus len (i dag en del af Sverige), død 9. oktober 1772 i Aarhus - efter sigende 145 år gammel. Ifølge Drakenberg selv levede han de første cirka 100 år af sit liv som sømand, og sejlede i denne periode i hele verden, foruden at gøre krigstjeneste for tre danske konger, i krigene mod Sverige.
Hans levned kan først bekræftes i de historiske kilder fra omkring 1720’erne, hvor han er bosiddende i Nørrejylland: informationerne om ham før denne tid er i vid udstrækning upålidelige. I Nørrejylland får han kontakt til landets højadelige kredse, først og fremmest greverne af Danneskjold-Samsøe. Den forbindelse bibeholder han livet ud; bl.a. tildeles han i 1735 en livslang pension af kong Christian VI, under et besøg hos denne på Fredensborg slot.
Efter hans død opbevaredes liget af Drakenberg i Laurids Ebbesens gravkapel i Aarhus Domkirke. Her lå han på lit de parade i en lukket kiste, hvis låg dog let kunne løftes, og gamle Drakenberg beskues. Her lå han, indtil Christian VIII’s dronning Caroline Amalie under et besøg i domkirken i 1840 opfordrede til, straks at lade ham begrave. Hvad der herefter blev af liget er ukendt.
Historien om Drakenberg blev i nyere tid taget op af skibshandler Sophus Emil Johnsen. Johnsen forsøgte bl.a. at udbrede kendskabet til Drakenberg ved oprettelsen af en Drakenberg-orden, ligesom han stod bag oversættelsen af hans levnedsbeskrivelse til norsk, svensk, engelsk, tysk og hollandsk. På 300-års dagen for Drakenbergs fødsel afslørede Johnsen desuden den mindetavle, der stadig eksisterer i dag, på huset i Fiskergade 82, hvor Drakenberg boede.
Den ældgamle Normands, Christian Jacobsen Drakenbergs, Levnets-Beskrivelse
Den vigtigste kilde til historien om Drakenberg findes i en udgivelse af en forpagter Mønster på Allinggård fra 1774, ved navn Den ældgamle Normand, Christian Jacobsen Drakenbergs, Levnets-Beskrivelse; Tilligemed den over ham holdte Liigprædiken, og hans Portrait. Denne baserer sig på en levnedsbeskrivelse som Drakenberg, der opholdt sig på Allinggård i starten af 1750’erne, selv har dikteret og fået nedskrevet, og siden givet til Mønster. Hertil har Mønster tilføjet oplysninger fra samtaler han har haft med Drakenberg, og andenhåndsberetninger om Drakenberg samlet af Mønster. Mønsters gengivelse er præget af en rimelig upartiskhed, og han beskriver også Drakenbergs mindre flatterende sider og historier om ham.
Det billede Mønster giver af personen Drakenberg er præget af stor vitalitet, men også voldsomhed. Mønster genfortæller f.eks. en historie om en torvedag i Viborg i 1732, hvor Drakenberg var taget til på vegne af sin velynderske fru Berregaard. Da Drakenberg overhører en handlende tale dårligt om hans medbragte oste, kaster han sig over ham og giver ham så voldsom en omgang prygl, at en gruppe tilstedeværende fatter sympati for den overfaldede. Til gengæld kaster de sig over Drakenberg, der må transporteres tilbage til Ørslev kloster, hvor han bliver meget syg og i nogle uger efter må gå med krykker. ”Et Exempel paa Maadelighed, Fromhed, Sagtmodighed eller nogen saadan Dyd”, skriver Mønster, ”fortiener han vist ikke at kaldes”.
100 år som sømand - Drakenbergs liv ifølge ham selv
Herunder følger et udpluk af de væsentligste begivenheder i Drakenbergs liv, som beskrevet af ham selv i levnedsbeskrivelsen: ægtheden af disse oplysninger er tvivlsom.
- 1626 18. november. Født på Blomsholm i Skee sogn, Bohus len (i dag en del af Sverige). Hans far er kaptajn Jacob Drakenberg og mor Margrethe Lisbeth Juul.
- 1634 Kommer som otteårig til sin farbror Bernt Drakenberg i Holland. Efter fem år begynder hans karriere som sømand, og i de efterfølgende år rejser han på den måde vidt omkring: Til England, Spanien, Norge, Grønland og Østersøen.
- 1657 Ved begyndelsen af Karl Gustav-krigene, en del af svenskekrigene, ankommer Drakenberg til Kristiania (Oslo) og lader sig her hverve til den danske flåde under kong Frederik III. Ved fredsslutningen i 1660 får Drakenberg tjeneste på Holmen i København som kvartermester, men efter fire år længes han efter sømendslivet.
- 1664 Genoptager Drakenberg sit tidligere hverv og får først tjeneste på et norsk, siden et portugisisk og et engelsk skib. I denne periode kommer han bl.a. til London, Norge, Vestindien, Brasilien og Malta. I 1771 falder han for første gang i sørøveres fangenskab, men slipper hurtigt løs igen.
- 1775 Da krigen mellem Danmark og Sverige genoptages i Den Skånske Krig kommer Drakenberg i kong Christian V tjeneste. Her bliver han seks år, før han i 1681 bliver skipper på en af Frederik IIIs søn, statholder i Norge, Ulrik Frederik Gyldenløves både.
- 1686 Får Drakenberg tjeneste først på et engelsk skib og siden for en skipper fra Hamborg. I perioden handler han på Arkhangelsk og i middelhavet.
- 1694 Under sin tredje rejse fra Hamborg til Spanien falder Drakenberg i kløerne på algierske sørøvere. Han er slave i 15 år og tre måneder. Først sælges han til en tyrk i Tripoli, siden kommer han til en engelsk-forpagtet vinplantage på Cypern og endelig til en rig jøde i Aleppo.
- 1710 15. maj Lykkes det Drakenberg sammen med en gruppe medslaver, at flygte fra deres fangenskab. I en lille jolle ror de om natten, og om dagen søger de ly på mindre øer. Efter 11 dage når de Malta, og med skib her fra rejser Drakenberg til Livorno. Til lands begiver han sig herfra igennem Italien og Frankrig til Bordeaux. Ved nyheden om, at der igen er udbrudt krig mellem Danmark og Sverige (Den store Nordiske Krig) vender Drakenberg hurtigt hjem til Norge.
- 1712 Tager han tjeneste under Frederik IV. Det er under en mission til Kristiania, at han møder Peter Wessel, senere kendt som Tordenskjold. Da Drakenberg sammen med sine mænd passerer Wessel hilser de ikke, som det er skik at hilse på en officer, med et løft på hatten. Det tager Wessel så nært, at han springer frem og tildeler Drakenberg nogle slag med sin kårde. Trods sine 86 år, melder historien, er Drakenberg stadig så hidsig og forvoven, og besidder stadig så stor styrke, at han reagerer ved at rive kården ud af hånden på Wessel, og kaste den over et hustag. For den forseelse bliver Drakenberg arresteret, men løslades samme dag, fordi han er i kongens tjeneste.
- 1717 Trækker Drakenberg sig fra krigstjenesten pga. sit svækkede syn. I de følgende år befinder han sig i Sverige og Lolland, før han endelig i 1722 bosætter sig i Nørrejylland på Ørslev kloster, hos oberst-løjtnantinde Berregaard.
På de bonede gulve
Det var muligvis igennem Berregaard, at Drakenberg traf bekendtskab med greve og gehejmeråd Frederik Danneskiold-Samsøe. I 1728 flyttede han i hvert fald ind på dennes slot, Engelsholm nær Vejle, og boede her indtil 1731, hvor han sammen med Danneskjold-Samsøe rejste til København.
I de følgende år har Drakenberg logi hos greven, og det er også på hans foranledning at Drakenberg 21. september 1735 forestilles kong Christian VI på Fredensborg. Efter at have hørt Drakenbergs historie - hans høje alder og at han havde tjent tre danske konger i krigene mod Sverige - lod kongen Drakenberg få den ære, at indtage et måltid sammen med det kongelige herskab, ”ved et lidet Bord for sig selv, i samme Gemak”. Ved den lejlighed tildeles han, foruden et mindre kontantbeløb, også en fast, årlig gage på 70 rigsdaler og 4 mark.
Bryllup og frierier
Ligeledes fornemt gik det for sig, da Drakenberg i 1737 blev trolovet og senere gift. Trolovelsen, med den 60-årige enke Maren Michelsdatter Bagge, fandt sted i maj i Aarhus, i raadmand Andreas Stæhrs hus, der sandsynligvis havde forbindelse til Drakenberg i sin egenskab af forpagter på Marselisborg Gods, der var ejet af netop grev Frederik Danneskjold-Samsøe. Selve vielsen fandt sted i København under endnu finere forhold, i grevens palæ, i dag kendt som Thotts Palæ, på Kgs. Nytorv. Ulykkeligvis døde Drakenbergs nye hustru efter få år.
I de følgende år, indtil han slog sig ned i Aarhus omkring 1760, levede Drakenberg ifølge levnedsbeskrivelsen en omrejsende tilværelse, med flere ophold af års varighed på forskellige herregårde i Jylland, bl.a. Allinggård og Aakjær. Han havde mange bekendte, og blev tilsyneladende vel modtaget på sine rejser. I denne tid, fortæller Mønster, søgte Drakenberg ivrigt at finde en ny kone. Trods sin fremskredne alder gik han energisk til opgaven: Mønster beskriver aktiviteterne med ordene
- I sine Beilerier var han meget forelsket og heftig, kyssede sin Dame paa Haanden, og sagde hende de kielneste Smigger. Og som han forestillede sig, at en ung Pige maaskee kunne ækles ved, altiid at ligge hos en gammel mand med et stort Skiæg, tilbød han dem ogsaa en Seng for sig selv.
Det lykkedes ikke, men ønsket og lysten hos Drakenberg holdt sig ifølge Mønster til det sidste: ”Ja maaskee man endog fandt Spor hos ham til Lyst til Elskov i hans 140. Aar.”
De sidste år i Aarhus
De sidste år af Drakenbergs liv svækkedes hans helbred gradvist: først mistede han synet, og måtte føres rundt, og med tiden også hørelsen. Han nød stadig godt af sit venskab med greve Danneskjold-Samsøe, der både forsynede ham med mad og drikke, og to husholdersker. Selvom han var sengeliggende det meste af døgnet, foretog han stadig en daglig gåtur sammen med en opvarterske.
27. september 1772 blev han ramt af ”hjerteqvalmen og stærk opkastelse”, skriver Mønster, og var sengeliggende indtil sin død 9. oktober. At Drakenberg ved sin død var en anset herre i Aarhus, fremgår med al tydelighed af Mønsters beskrivelse af hans begravelse 16. oktober 1772:
- Udi begge Stadens Kirker blev fra Kl. 12 til halvgaaen 2 slet ringet med alle Klokkerne; hans Liig blev henkiørt i Kiøbmændenes Liigvogn, og af Byens unge Karle nedsat i de Ebbesønners aabne Begravelse i Aarhus Domkirke. Følgeskabet bestod af Stiftsbefalingsmanden Hr. Kammerherre Rosenørn, som gik næst Liiget, Byens Magistrat, eendeel fornemmme Officeerer, Geistligheden, samt de fornemste af Byens Borgere, og en stor Mængde af uden- og indebyes Folk, som opfyldte den heele Kirke.
Dåbsattesten
Op i 1800-tallet blev Drakenbergs høje alder gengivet uden spørgsmål. Til at bevise sit ophav, havde Drakenberg da også anskaffet sig hvad han påstod, var en afskrift fra kirkebogen i sit fødesogn Skee. Mønster fortæller i forbindelse med afskriften en historie, han har fra tredje hånd, om en middag hos grev Danneskjold-Samsøe i august 1732. Her overhørte Drakenberg nogle af grevens gæster betvivle sin høje alder, og resolut begav hans sig ud på en rejse til sit fødesogn i Norge: Det skulle være fra denne rejse, at afskriften fra kirkebogen der bekræfter hans alder stammer.
Ægtheden af denne er siden blevet tilbagevist. Udover at ”bevise” Drakenbergs usandsynlige alder, blev kirkebøger først obligatoriske i Norge i 1683. Enkelte præster kan godt have ført protokol over fødsler og dødsfald, men det er usandsynligt, at der skulle være udført et så udførligt notat, som det Drakenberg kan fremvise. Hertil kommer, at historikeren O. A. Øverland i en artikel i 1891 kan fortælle, at der ikke har eksisteret nogen præster ved navn Wynsteen eller Nicolai i Skee, i de år der fremgår af dåbsattesten.
Fascinationen af Drakenberg
Fascinationen af ekstremt gamle mennesker som Drakenberg var langt fra ualmindelig i samtiden. Der findes lignende beretninger fra andre steder i Danmark, hvor den ældste nok er den om Peter Henricson, der i 1592 døde i en alder af 127 år, hvad fremgår af en mindetavle i Møgeltønder kirke. Ligeledes Andreas Nielsen, der ligesom Drakenberg var født i Norge, havde deltaget i flere krige og kunne dokumentere sin alder med en dåbsattest: Han var født 1660 og døde i en alder af 121 år. Andre eksempler var de med Drakenberg samtidige Christian Pedersen fra Handbjerg sogn, 126 år, og Edvard Kenhoff fra Viborg-egnen, 111 år.
Embedsmanden Bolle Willum Luxdorph udgav af samme grund kompendier med billeder af ”oldinge”, dvs. personer over 80 år. Ved hans død i 1788 havde han samlet 728 billeder, af både historiske og samtidige ekstremt gamle mennesker. Luxdorph har også kendt til Drakenberg, og har været i besiddelse af hans levnedsbeskrivelse.
Den fascination Drakenberg blev mødt med, både i sin samtid og i eftertiden, skyldes ganske givet kombinationen af hans umådeligt høje alder, og hans paradoksale vitalitet på trods af denne. Her var en mand, der omkring 90 år gammel var i håndgemæng med Peter Wessel Tordenskjold, 106 år gammel spadserede til Norge og hjem, som 120-årig endnu kunne tvinge en voksen mand til jorden med sit håndtryk, og stadig efter de 130 var på frierfødder.
Litteratur og Kilder
- Den ældgamle Normands, Christian Jacobsen Drakenbergs, Levnets-Beskrivelse: Tilligemed den over ham holdte Liigprædiken og hans Portrait. Aarhus: Søspejdernes Forlag, 1924 [orig. Viborg 1774]
- Drakenberg Posten: Jubilæums-Nummer 1626-1926. Aarhus: Søspejdernes Forlag, 1926.
- Pia Fromholt & Mimi Mehlsen, Drakenberg og mumien i Århus Domkirke, Aarhus University Press 1999
- Kurt Lundskov: Det Gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016
- Hjemmesiden Lundskov.dk - Det Gamle Aarhus - Drakenberg (link sept. 2018) - Joachim Henkel: Geschichte und Geschichten aus Skandinavien. - Drakenberg - Der uralte Mann und das Meer (link sept. 2018)
