Thorkel Luplau Møller (1868-1946)
Arkitekt Thorkel Luplau Møller, 28. juli 1868 – 21. december 1946.
Thorkel Møller var uddannet murer og fik sin eksamen i 1890. I 1890 begyndte han på arkitektuddannelsen på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i 1898. Fra 1897-1900 rejste han en del i Tyskland og Italien.
Han var ansat hos arkitekt Hack Kampmann og arkitekt Martin Nyrop. Sammen med Nyrop var Møller med under opførelsen af Københavns Rådhus. Hos Kampmann var han med under opførelsen af Aarhus Teater. I 1900 blev han ansat som arkitekt ved Jydske Landboforening. Herefter blev han selvstændig. Sideløbende med hans arbejde som arkitekt var han fra 1924 til sin død i 1946 tilsynsførende ved Marselisborg Slot.
Møller's arkitektoniske stil var præget af stilarterne nationalromantik og senere nybarok. Det var desuden vigtigt for Møller at få lokale håndværksmestre til at indse værdien af at arbejde med arkitekter.
Et udvalg af Møllers mange bygninger i Aarhus
- Hotel Royal (1901, sammen med Eggert Achen, ombygning i 1930)
- Sankt Josephs Hospital på Tietgens Plads (1907)
- Aarhus Bikubes ejendom Mejlgade (1909)
- Jomsborg (1909)
- Ny jydske Kjøbstad-Creditforening, nu Realkredit Danmark, Emanuel Sejrs Gade (1911-12, sammen med Eggert Achen)
- Marselisborg Hospital (1911-13)
- Marselisborg Studentergård (1914)
- Kontorbygning for FDB i Vestergade (1916-17)
- Folketeatret på M.P. Bruuns Gade (1922, i dag bank)
- Boligbyggeri Mejlgade 71 (1929)
- Boligbyggeri Frederiks Allé 75B og Frederiks Allé 75C. Desuden arkitekt på mansardetage på Frederiks Allé 75A (1925)
- Købmands- og Håndværkerbanken på Store Torv (1934)
- Belysningsvæsnets administrationsbygning (1937)
- Aarhuskiosken, tidligere på Skt. Clemens Torv, senere flyttet til Den Gamle By (1900)
- Sabro Alderdomshjem (1919)
- Spanien 19 administrationsbygning for Aarhus Belysningsvæsen (1935)
Privatliv
Møller blev gift med Elise Bodil Gelbjerg Hansen i 1903. Elise døde i 1922, hvorefter Møller i 1927 giftede sig for anden gang. Hans anden hustru var Ebba Wittrup Nielsen.
Henvisninger
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.141352 longitude=10.188044> {
"type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.188044, 56.141352] }, "properties": { "marker-symbol": "marker", "marker-size": "medium", "marker-color": "0050d0" }
} </mapframe>