Thunøgade 26B
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.161541 longitude=10.204867> {
"type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204867, 56.161541] }, "properties": { "marker-symbol": "building", "marker-size": "medium", "marker-color": "0050d0" }
} </mapframe>
Villaejendom i Thunøgade.
Villa Derby er en 2-etagers gulstensvilla beliggende på adressen Thunøgade 26B i Ø-gadekvarteret. Villaen blev opført i 1884 for købmand Adam Nielsen.
I dag ligger villa Derby skjult inde bag ved Thunøgade 26. Det er ofte skæbnen for mange af de gamle købstadsvillaer, der med årene er havnet i skyggen bag nyere etageboligbyggerier. Det skyldes, at villaerne tilhørte den ældste fase i udbygningen af Aarhus.
Dengang var villaformen den foretrukne boligform for de økonomisk velstillede borgere, som flyttede udenfor bymidten for at realisere en forestilling om det gode liv i landlige omgivelser. Det var i slutningen af 1800-tallet, at de første villakvartere voksede frem i Ø-gadekvarteret omkring Nørre Allé og Thunøgade og omkring Langelandsgade, Kaserneboulevarden og Falstersgade; i den nordlige del af byen på Trøjborg omkring Dronning Margrethes Vej og Aldersrovej; samt i den sydlige del af byen på Frederiksbjerg omkring Marselisborg Allé og Skt. Pauls Gade.
SAVE-registrering
I 2012 blev villa Derby SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede den til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 5.
Se også
- Artikel om Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort).
Kilder
- Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
- Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
- Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.