Vestre Møllesti
![](/images/thumb/c/ce/1898_Gr%C3%B8nnegade.jpg/250px-1898_Gr%C3%B8nnegade.jpg)
Vestre Møllesti var gadestykket mellem Møllestien og Vestergade - i dag en del af Grønnegade. Tidligere et smalt stræde, der førte fra Vestergade og halvvejs sydpå ned mod Århus Å til gaden på tværs, nemlig Møllestien. På kortmaterialer fra slutningen af 1700-tallet ses gaden anført som Skidenstræde.
Ligesom resten af Møllestien blev Vestre Møllesti højst sandsynligt anlagt i forbindelse med en generel udvidelse af gadenettet i 1200-tallet, men det kan ikke udelukkes, at gaden har rødder tilbage til vikingetiden. Navnet Møllestien stammer fra før 1600-tallet, og gaden er opkaldt efter Aarhus Mølle, som første gang nævnes i 1289. Møllen lå på området, hvor Hovedbiblioteket i Mølleparken ligger i dag.
Da gaden omkring 1910 blev forlænget ned til den nyopførte Christians Bro, blev gadestykket en del af Grønnegade.
Vestre Møllesti på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018