4.640
redigeringer
Skolebadning: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg|thumb|right|350px|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. | [[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg|thumb|right|350px|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Foto: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]] | ||
'''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller. | '''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
=== Opdragelse til renlighed === | === Opdragelse til renlighed === | ||
[[Nørre Boulevards Skole]] fra 1893 blev som den første af byens skoler udstyret med badefaciliteter ”efter tidens fordringer”. Meningen med at tilbyde varme brusebade på skolen i vinterhalvåret var at forbedre ”skoleluften” i klasselokalerne og opdrage arbejderbørnene til renlighed. De øvrige skoler blev udstyret med styrtebade efter 1904, hvor det blev lovpligtigt at give børnene et skolebad hver | [[Nørre Boulevards Skole]] fra 1893 blev som den første af byens skoler udstyret med badefaciliteter ”efter tidens fordringer”. Meningen med at tilbyde varme brusebade på skolen i vinterhalvåret var at forbedre ”skoleluften” i klasselokalerne og opdrage arbejderbørnene til renlighed. De øvrige skoler blev udstyret med styrtebade efter 1904, hvor det blev lovpligtigt at give børnene et skolebad hver 14. dag. Så beskidte var børnene, at de aarhusianske lærerinder forsøgte at blive fritaget for at holde tilsyn ved skolebadene af frygt for at blive smittet af den fugtige luft. | ||
Da [[Finsensgades Skole]] skulle opføres i 1906, fandt skoleudvalget det mere praktisk at placere baderummet tæt på skolens varmeovn og ikke ved siden af gymnastiksalen, som ministeriet anbefalede. Man mente nemlig, at skolebad kun havde noget med renligheden at gøre og ikke vedrørte gymnastiktimerne. Der blev dog opført et koldt brusebad til idrætsklubberne, som ikke måtte benytte skolens baderum. Først i 1946 blev der indført obligatorisk omklædning og styrtebade efter gymnastiktimerne. | Da [[Finsensgades Skole]] skulle opføres i 1906, fandt skoleudvalget det mere praktisk at placere baderummet tæt på skolens varmeovn og ikke ved siden af gymnastiksalen, som ministeriet anbefalede. Man mente nemlig, at skolebad kun havde noget med renligheden at gøre og ikke vedrørte gymnastiktimerne. Der blev dog opført et koldt brusebad til idrætsklubberne, som ikke måtte benytte skolens baderum. Først i 1946 blev der indført obligatorisk omklædning og styrtebade efter gymnastiktimerne. | ||
[[Fil:Svømmeundervisning 1935.jpg|thumb|right|500px|Svømmeundervisning på [[Badeanstalten Spanien]] i 1935. | [[Fil:Svømmeundervisning 1935.jpg|thumb|right|500px|Svømmeundervisning på [[Badeanstalten Spanien]] i 1935. <br>Foto: Aage Fredslund Andersen, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Da det trak ud med at få renset bugten, flyttede svømmeundervisningen indendørs på [[badeanstalten Spanien]] og fra 1969 på [[Aarhus Svømmestadion]]. Nogle skoler fik også deres egne svømmehaller med Vorrevangskolen som den første i 1959. Så sent som i 1975 talte SF’eren [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]] for nødvendigheden af ”renselsesbade” i svømmehallerne på grund af den lave boligstandard, men på | Da det trak ud med at få renset bugten, flyttede svømmeundervisningen indendørs på [[badeanstalten Spanien]] og fra 1969 på [[Aarhus Svømmestadion]]. Nogle skoler fik også deres egne svømmehaller med Vorrevangskolen som den første i 1959. Så sent som i 1975 talte SF’eren [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]] for nødvendigheden af ”renselsesbade” i svømmehallerne på grund af den lave boligstandard, men på dét tidspunkt interesserede skolerne sig mere for at lære eleverne at svømme og mindre for at få dem vasket rene. | ||
=== Tilstræbt frigørelse === | === Tilstræbt frigørelse === | ||
På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte [[Haldum-Hinnerup | På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte [[Haldum-Hinnerup Skole]] som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog [[Erik Livbjerg]] var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for dét, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed. | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||