164
redigeringer
Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
LDe (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
=== De aarhusianske juletræer === | === De aarhusianske juletræer === | ||
Juletræernes Aarhus-historie er knap så kommerciel, som gadedekorationerne. Allerede i den første halvdel af 1800-tallet havde juletræet vundet indpas i de velstillede borgeres hjem, men det første store juletræ i Aarhus blev først tændt på [[Bispetorv]] i 17. december 1922. Skt. Pauls Kirke Plads fulgte hurtigt efter, og da man efter blot et par år flyttede juletræet på Bispetorv til [[Store Torv]], er det Skt. Pauls Kirke Plads der i dag har den længste juletræstradition. Efter Bispetorv og Skt. Pauls Kirke Plads kom [[Viby]], som i 1928 fik et juletræ og med [[Aarhus Hovedbanegård|den nye banegårds]] indvielse i 1929 blev også her opstillet et stort juletræ foran hovedindgangen. Hjørnet ved Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade fik et juletræ i 1934 og [[Vesterbro Torv|Vesterbro Torvs]] tur. | Juletræernes Aarhus-historie er knap så kommerciel, som gadedekorationerne. Allerede i den første halvdel af 1800-tallet havde juletræet vundet indpas i de velstillede borgeres hjem, men det første store juletræ i Aarhus blev først tændt på [[Bispetorv]] i 17. december 1922. Skt. Pauls Kirke Plads fulgte hurtigt efter, og da man efter blot et par år flyttede juletræet på Bispetorv til [[Store Torv]], er det Skt. Pauls Kirke Plads der i dag har den længste juletræstradition. Efter Bispetorv og Skt. Pauls Kirke Plads kom [[Viby]], som i 1928 fik et juletræ og med [[Aarhus Hovedbanegård|den nye banegårds]] indvielse i 1929 blev også her opstillet et stort juletræ foran hovedindgangen. Hjørnet ved Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade fik et juletræ i 1934 og [[Vesterbro Torv|Vesterbro Torvs]] tur. | ||
Traditionen med at ’plante’ et grantræ på pladsen foran rådhuset opstod i begyndelsen af 1960’erne. Træet blev pyntet med lyskæder og tændtes første gang af rådmand Oluf Nielsen søndag 10. december 1962. Træet stammede fra Telemarken og blev fragtet hertil fra Norge ombord på skibet Holger Danske fra DA-NO Linjen. Et optog gik gennem byen; der var nordmænd klædt i folkedragter og med sig havde de norsk fjeldsne, som blev drysset ud, ligesom skiløbere var en del af optoget. Året forinden fandt en lignende begivenhed sted – dog medbragte skibet ikke et træ. Skibsruten blev i øvrigt sløjfet i begyndelsen af 1970’erne. | |||
Herefter var man nødsaget til at finde årets træ herhjemme – nærmere betegnet i de store plantager ved Silkeborg. Det er blevet en tradition at byens juletræ tændes 1. søndag i advent af borgmesteren. | |||
I modsætning til gadeudsmykningen ville kommunen gerne bekoste opstilling og elregningen i forbindelse med juletræerne. Dette skyldes primært juletræets sociale funktion. Allerede byens første store juletræ på Bispetorv blev opstillet med det formål at indsamle penge og tøj til de trængende. Denne tradition fortsatte og indsamlingsbøsser, arrangementer og små julekoncerter, som opfordrede folk til at give en skilling var som regel at finde i forbindelse med juletræerne. | I modsætning til gadeudsmykningen ville kommunen gerne bekoste opstilling og elregningen i forbindelse med juletræerne. Dette skyldes primært juletræets sociale funktion. Allerede byens første store juletræ på Bispetorv blev opstillet med det formål at indsamle penge og tøj til de trængende. Denne tradition fortsatte og indsamlingsbøsser, arrangementer og små julekoncerter, som opfordrede folk til at give en skilling var som regel at finde i forbindelse med juletræerne. | ||