Sønder Årslev Kirke: Forskelle mellem versioner
m (Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel") |
m (Text replacement - "[[Aarhus Domkapitel]]" to "Aarhus Domkapitel") |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]]. | '''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]]. | ||
Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under | Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christen Frijs]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]], kirken og gav samme år skødet til harkornsbesidderne i Sønder Årslev Sogn. I 1912 overgik kirken til selveje. | ||
I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Århus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]]. | I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Århus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]]. | ||
Versionen fra 11. nov. 2022, 09:27
Sønder Årslev Kirke er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, Årslev. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester Robdrup efter tegning af Vilhelm Puck.
Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte Sønder Årslev præbende, der hørte under Aarhus Domkapitel, og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til Otte Bielke til Kærbygård, som i 1691 gav den videre til proviantforvalter Christen Wegerslev. Denne solgte i 1693 kirken til Hans Lundgaard, der var sognepræst i Hasle. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, Bertel Mygind, der i 1711 solgte den videre til amtmanden, Jørgen Grabow. Dennes enke, Lucie Hedevig Lewetzau til Urup, afhændede i 1731 kirken til Sønder Årslev Sogns præst, Knud Andersen Toustrup. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, Anders Pedersen Toustrup, der solgte den til grev Christen Frijs på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet Frijsenborg i tyve år, indtil den i 1818 overgik til Thøger Lassen Althalt til Lyngbygård. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, Jørgen Nielsen, kirken og gav samme år skødet til harkornsbesidderne i Sønder Årslev Sogn. I 1912 overgik kirken til selveje.
I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af Morten Snedker fra Skovby, der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af Andreas Severin Weis (1815-1889), der ejede Århus Mølle og Årslev Skovgård.
Se også
Sønder Årslev Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Sønder Årslev Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/soender-aarslev-kirke/
- Brabrand Aarslev kirkers hjemmeside, Kirkerne og kirkegårdene, Om Aarslev Kirke, https://www.brabrand-aarslev.dk/kirkerne-og-kirkegaarden/om-aarslev-kirke/
